Fremtidsforsker: Aftenskolen skal være en del af løsningen på fremtidens udfordringer

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø kommer med på Foras landsmøde d. 13.-14. maj i Svendborg, hvor vi sammen skal arbejde med relevante trends for folkeoplysningen. Her kan du læse mere om, hvorfor fremtidens aftenskole tilbyder et vigtigt og nærværende alternativ til det digitale, og hvordan vi fremover skal være endnu mere nysgerrige på, hvordan folkeoplysningen bidrager til trivsel og mental sundhed.

Af udviklingskonsulent Louise Wulff Andersen. Foto: Stine Heilmann

De seneste måneder har artikler om chatbots fyldt en hel del i medierne. Chatbots, der kan bruges til at skrive skoleopgaver, komme med svar på alverdens spørgsmål og som vi kan snakke og skrive med, så det nærmest føles som om, at man skriver med et menneske.

Moderne teknologi giver os uanede muligheder for viden, og selv om den teknologiske udvikling har bragt mange positive muligheder med sig, bør vi forholde os til udviklingen med en sund skepsis. For hvor fører udviklingen os hen?

Ifølge Liselotte Lyngsø bidrager den teknologiske udvikling til, at vi lige nu står i det, hun kalder en feedbackkrise:

”Vi tror vi får feedback fra de her nye teknologier. Men vi får ikke det at vide, vi ikke vidste, vi også burde spørge om. Selv om du søger på Google og får enormt meget at vide, så ved du kun, hvad det er, du søger efter – du ved ikke, hvad det er, du også burde spørge om,” fremhæver hun.

Liselotte Lyngsø påpeger, at de nye teknologier medvirker til, at vi bliver rigtig dygtige hver især. Men hvad nytter det at have en masse viden, hvis vi ikke har nogle steder at sætte den i spil?

”Vi skal et sted hen, hvor vi kan træne den viden, vi har. For ellers kan vi ikke bruge den til noget som helst. Nu har vi kæmpet rigtig meget med individualisering og tilpasning af læring til den enkelte, så nu skulle pendulet meget gerne pege den anden vej. Vi skal bruge vores viden til noget og sætte den i spil i fællesskabet. Det nytter for eksempel ikke noget at se 1000 programmer af Den store bagedyst, uden nogensinde at kunne bruge det til noget,” siger Liselotte Lyngsø.

Træning af vores demokratiske samtalemuskel

Liselotte Lyngsø er ikke i tvivl om, at fremtidens aftenskole skal være en del af løsningen på nogle af de udfordringer, vi står overfor i dag:

”Vi står overfor nogle ufatteligt store etiske udfordringer. Der skal tages store beslutninger om evigt liv og flyvende mennesker, der risikerer at falde ned i vores hoveder. Der kommer hele tiden en masse ting, der skal afgøres. Og dér er det enormt vigtigt, at vi ikke bare binger*, men at vi tager aktivt del i debatten og kommer ud på den anden side med meningsfulde løsninger, der gør verden til et bedre sted,” siger hun.

Liselotte Lyngsø peger på store udfordringer vedrørende klima- og biodiversitetskrisen. Hun fremhæver, at vi aldrig haft så mange muligheder for at gøre noget ved verdens tilstand som vi har nu. Men det kræver, at vi beslutter os for, hvad vi vil og ikke vil:

”Dér har vi brug for fællesskabet, så vi kan tage debatten og diskussionerne med hinanden. Og det skal ikke foregå virtuelt. Det skal være nærværende. Vi skal træne vores demokratiske samtalemuskel – sammen i fællesskaberne,” fastslår hun.

De socialt orienterede individualister

Aftenskolerne står allerede over for en verden, hvor folk kan vælge mellem mange forskellige kultur- og fritidstilbud, hvilket tvinger aftenskolen til at tænke i nye og mere fleksible løsninger:

”Folk er vant til frit valg på alle hylder, og kursisterne stiller andre krav end tidligere,” fremhæver Liselotte Lyngsø og tilføjer, at kursisterne i højere grad efterspørger fleksibilitet, der passer ind i det moderne liv.

Men hvordan skal man som aftenskole forholde sig til dette? Liselotte Lyngsø opfordrer f.eks. til at eksperimentere med klippekortsordninger:

”Så folk kan få lov at prøve nogle forskellige ting i aftenskolen og smage på de forskellige retter i buffeten,” siger hun.

Liselotte Lyngsø fortæller, at fremtidens aftenskole skal tilbyde undervisning til socialt orienterede individualister, der stiller stadigt højere krav til det, de bruger deres tid på. Samtidig skal man som aftenskole overveje, hvordan nye målgrupper kan tænkes ind.

Selv om man kan argumentere for, at gruppen af ældre bliver stadigt større, og at aftenskolen derfor sagtens kan overleve uden de yngre målgrupper, mener Liselotte Lyngsø ikke, at man bør læne sig for godt tilbage:

”Det er alt for uambitiøst at tænke, at vi nok skal overleve. Hvad med at udvikle sig og få noget luft under vingerne, og være en del af løsningen til fremtiden? Vi skal lytte højere og invitere målgrupperne ind. Designe forløb, der går på tværs af generationer,” fremhæver hun.

Liselotte Lyngsø mener, at man sagtens kan bruge de ressourcer, man allerede har ift. at tænke næste generationer ind. Det gør man ved at bruge de netværk, der allerede er der.

Hun peger på, hvordan håndarbejde, som eksempelvis strikning og hækling, er populært på tværs af generationer og opfordrer husflidsforeningerne til at invitere børn og børnebørn med, og gøre dem til medudviklere af forløbet.

Selv om man også kan lære færdigheder ved at se videoer på f.eks. YouTube, mener Liselotte Lyngsø, at der er et helt andet potentiale i lære det i de fysiske fællesskaber:

”Det hjælper at have nogle omkring dig. Både til at motivere dig og fortælle dig, at det er helt normalt, at du frustreret lige nu,” siger hun.

Aftenskoler kan på denne måde tilbyde nærvær og fysiske fællesskaber, hvor færdigheder sættes i spil, trænes og forfines – som et vigtigt alternativ til den digitale verden.

I spændingsfeltet mellem forening og forretning

Liselotte Lyngsø spår, at mange aftenskoler vil kunne tredobles inden for de næste ti år. Men det kræver blandt andet, at man har øje for, hvor man befinder sig i spændingsfeltet mellem forening og forretning:

”Man kan tænke i erhvervsudvikling, ligesom man ville gøre i enhver anden virksomhed. Få tingene professionaliseret,” siger hun. Liselotte Lyngsø tilføjer, at det ikke behøver at være en hindring, at det ofte er frivillige, der bruger deres tid og energi i aftenskolerne.

”Frivillige kan sagtens tænke i, hvordan foreningen sætter turbo på professionaliseringen. Og her mener jeg som noget positivt og ikke bare profitoptimerende. Men hvis man får overskud i økonomien, så får man overskud hele vejen rundt,” forklarer hun.

Liselotte Lyngsø fremhæver, at der i fremtiden skal tænkes i holistiske regnestykker. For aftenskolen betyder det blandt andet at tænke i, hvordan folkeoplysningen bidrager til bedre fællesskaber og mere trivsel. Hun fremhæver, hvordan man for eksempel i Australien arbejder med et wellbeing budget, hvor man forsøger at indtænke velfærdsindikatorer som trivsel og mental sundhed ind i regeringens budgetter.

Selv om lignende tiltag endnu ikke har vundet stort indpas i Danmark, opfordrer Liselotte Lyngsø aftenskolerne til at være nysgerrige på, hvordan aktiviteterne påvirker deltagerne og bidrager til øget trivsel og mental sundhed:

”Den dag aftenskolerne tænker sig selv ind i det her og undersøger, hvordan de bidrager til trivsel og velfærd, bliver det virkelig interessant. Jeg tror virkelig, aftenskolerne kan vinde noget, hvis omverdenen begynder at se støtten som en investering og ikke en udgift,” fastslår hun.

Om Liselotte Lyngsø

Liselotte Lyngsø er fremtidsforsker og stiftende partner og direktør i Future Navigator. Hun har tidligere været forskningsdirektør ved Instituttet for Fremtidsforskning, ved Forward Studies Unit i Europa-Kommissionen og in house fremtidsforsker hos Ikea.

Liselotte Lyngsø er desuden aktuel som podcast- og radiovært for Supertrends på 24syv, hvor du kan høre mere om teknologier, der vil ændre vores samfund.

Du kan møde Liselotte Lyngsø på Foras Landsmøde, der foregår d. 13.-14. maj i Svendborg. Med en blanding af oplæg og inddragelse vil Liselotte Lyngsø føre os igennem et fremtidsværksted, hvor vi arbejder med relevante trends for udviklingen i folkeoplysningen. Læs mere om landsmødet og tilmeld dig her.

*Kommer af engelsk; to bingewatch. Refererer til det at indtage f.eks. flere afsnit af en tv-serie uden mådehold og i én lang køre.