Man skal elske det, man gør


Søs Rask Andresen er forfatter, folkeskolelærer, coach og meget, meget mere. Herunder underviser i en aftenskole. Hun har levet af at få ideer til ny undervisning siden 1987. Her deler hun ud af sin erfaring med at få ideerne og med at udføre dem.

”Mens vi har snakket under det her interview, har jeg tænkt på en ide, jeg har. Gider du give lidt feedback på den?”, spørger Søs Rask Andersen lige inden, vi siger farvel og tak i telefonen. Og det er en fin illustration af, hvor hun får foderet til sine ideer: Ved at holde sig nysgerrig og inspireret og ved at lege med andre om sine ideer.

Et hvorfor menneske

Der findes mange slags mennesker og mange personligheds-type- modeller. Og i den personlighedsmodel, som Søs Rask bruger, når hun underviser ledere, er hun selv et ”hvorfor-menneske” og en ”hvad-nu-hvis-type”.

”Et ”hvorfor-menneske” spørger sig selv og andre om, hvad meningen med det, man skal i gang med, egentlig er. ”Hvad-nu-hvis-typerne” er fremadskuende, kreative og samtænkende. De får ideer hele tiden. Netop fordi jeg ved, at jeg er sådan, sørger jeg altid for at arbejde sammen med mennesker, der er mere detaljeorienterede, og som kan hjælpe mig med at få alle ideerne sorteret, systematiseret og grundfæstet. Man skal nok dybest set have det i sin natur at være idé-menneske, hvis man vil leve af det, sådan som man skal i aftenskoler”, mener Søs Rask Andresen.

Læs resten af artiklen i Fora Magasinet #3 2023, hvor du kan fortsætte fra toppen af side 11