Høj alder mister negativ betydning

Man ser det i bybilledet. Ældre kvinder, der bryster sig af det grå hår, og som fylder selvbevidste i gadebilledet. Man ser det i omgangsformerne. Hvor det før var et kompliment at sige, at nogen ser yngre ud, end de er, er det nu nærmest en pinlig bemærkning. Opfattelsen af alder er under forandring.

Det er en relativt ny ting at inddele folk i aldersgrupper og nærmest på astrologisk vis mene, at hvis man har den eller den alder, så er man sådan og sådan, ligesom hvis man er født i februar, så er man nok sådan og sådan.

“I meget gamle dage delte man ikke folk op efter alder. Ofte anede man ikke, hvor gamle folk var. Man fejrede ikke fødselsdage, for alder var helt uinteressant. Alle var en del af landsbyens fællesskab og udførte de opgaver, de kunne. Eneste undtagelse var ungdomsfester, hvor meningen var, at man skulle finde en partner at få børn med. Man boede flere generationer sammen, og man overtog forældrenes roller og arbejde. Hvis der ikke var noget at overtage, blev man som regel tyende hos andre familier. Resten kom på fattiggården, og her boede alle aldre sammen. Først fra begyndelsen af 1900-tallet flytter unge så småt rigtigt hjemmefra, ud af landsbyen, og det sker selvfølgelig samtidig med urbaniseringen og byernes vækst”, forklarer Anne Leonora Blaakilde, der både er kulturforsker på RUC og yogaunderviser med egen praksis.

Læs resten af artiklen i det seneste nummer af Fora Magasinet her