Fællesskabshus: 400.000 gæster på et år
Lennart Lajboschitz skabte Tiger-butikkerne. Dem har han solgt. Nu skaber han fællesskaber. I 2022 havde hans første fællesskabshus, Absalon i København, 400.000 gæster til fællesspisning og andre aktiviteter. Hvordan man gør? Man holder sig til missionen. Og åben for forførelse.
”En dag sagde en fra personalet, at det var et problem, at gæsterne ikke kunne finde toiletterne. Så foreslog jeg, at vi satte nogle pæne skilte op, men min kone sagde nej. For hvis gæsterne er nødt til at spørge hinanden om, hvor de kan komme på wc, så kommer de i kontakt med hinanden."
Det fortæller Lennart Lajboschitz i det seneste nummer af Fora Magasinet. Han er sikker på, at tiden skriger på fællesskaber og fælles aktiviteter:
”Vi ligger på et socialt lavpunkt her i vores del af verden. Vi sidder for os selv og ser tv på hver vores skærm. Vi spiller ikke noget sammen. Vi laver ikke mad sammen. Ofte spiser vi ikke engang sammen. Det er en amputeret måde at leve på,” fortæller Lajboschitz.
Hvordan det så er lykkedes at få 400.000 gæster forbi Absalon, kan du læse om i interviewet her