ASA lukker i fem dage


Fra torsdag den 28. september kl. 17.00 til mandag den 2. oktober vil aftenskolernes administrationssystem, ASA, blive lukket i forbindelse med en opdatering.

Som et led i vores langsigtede vedligeholdelsesstrategi for ASA opgraderer vi ASA fra nuværende Business Central version 13 til version 14.8. Dette er en nødvendig systemopdatering og en forudsætning for, at vi i fremtiden kan fortsætte med at opdatere ASA til nyeste Microsoft Business Central versioner. Samtidigt sikrer denne opdatering, at ASA fortsat er omfattet af Microsofts tekniske support.

Brugere vil ikke opleve ændringer i den daglige brug, og ASA vil indeholde samme funktioner som hidtil. Dog forventer vi, at opgraderingen vil skabe større stabilitet.

Selve opgraderingen af ASA vil ske fra torsdag den 28. september kl. 17.00 til mandag den 2. oktober.

ASA vil være ude af drift i denne periode.

Brugere vil efterfølgende skulle afinstallere den eksisterende version af ASA og installere en ny version. Info og vejledning om dette udsendes ultimo september.

Hvad betyder det for dig og din skole?

I ovenstående periode vil deltagere ikke kunne tilmelde sig på hjemmesiderne. Dette er gældende for alle skoler på tværs af Fora, AOF, DOF, LOF og FOF. Der kommer automatisk et skilt på jeres hjemmeside, der forklarer dette.

Bemærk at du i perioden, som bruger, heller ikke har adgang til ASA. Vær derfor opmærksom på at få ordnet evt. opgaver, inden systemet bliver taget ud af drift torsdag den 28. september.