Væveteknik inspirerede de første computere

På Hørvævsmuseet ved Krengerup på Fyn står nogle af de damaskvæve, som var med til at inspirere de første computere. Vævene bruger nemlig hulkort, som svarer til de første simple computerkodningssystemer, der består af nuller og ettaller.

Af Molly Christensen, kommunikationskonsulent og redaktør i Fora - Artiklen blev bragt første gang i Fora Magasinet #2 2024.

Hørvævsmuseet ved Krengerups flotte samling af hånd og maskinvæve er ikke blot til udstilling, men er også i brug. Museet er nemlig et arbejdende museum, og derfor er det også ekstra spændende at følge med over skulderen på væverne, når de er i gang på de flotte, gamle damaskvæve, som væver derudaf, mens de endeløse bånd med hulkort i forskellige farver og med forskellige hulmønstre styrer mønsterdannelsen i stoffet. Hulkortene er en simpel, men genial opfindelse, som Else Høbye, der er en af rundviserne på Hørvævsmuseet, kan fortælle længe om.

EN BANEBRYDENDE OPFINDELSE
Else Høbye står foran museets ældste damask væv. Ved siden af den hænger et billede af Joseph Marie Jacquard, opfinderen af jacquardvæven, som den kaldes. Oprindeligt blev væven betjent af en væver og det, der hed en dragsvend: ”Dragsvenden trak i tråde, der løfter trendtrådene, og væveren slog islætstråden ind,” (trendtrådene er spændt stramt ud i væven og islætstråden lægges ind vinkelret på disse for at danne tekstilet, red.) forklarer Else. ”Så de to personer skulle jo hele tiden kommunikere, hele tiden være i kontakt med hinanden, for at tekstilet blev som de ville have det. Men man kunne hurtigt se, at teknikken faktisk var ret simpel. Hver enkelt trendtråd skulle løftes eller ikke løftes hver gang islættet slås ind. Det må kunne mekaniseres, tænkte man.” Og det blev så starten på det hulkortsystem, der skulle vise sig at få kolossal betydning for damaskvævningen.

SOM EN COMPUTER – OG SÅ ALLIGEVEL IKKE
Med Jacquards konstruktion af styreanordningen til vævene baseret på hulkort blev dragsvenden overflødig og væveprocessen blev pludselig langt hurtigere. Hvis der er hul, vil den tilsvarende tråd blive løftet, og omvendt hvis der ikke er hul, løftes den ikke. ”Det er meget smart,” bemærker Else. ”Jeg behøver ikke engang vide, hvor langt jeg er nået, for væven går jo bare videre til det næste kort. Nogle siger, at det var den første computer. For som en computer, er væven jo også programmerbar. Hvis jeg bliver træt af det her mønster, skal jeg bare skifte kortene ud. Jeg skal ikke til at lave hele opbindingen om, som på almindelige skaftevæve uden hulkort.”

Else mener dog, at væven er ”lidt for dum til at være en computer”: “Fordi den bare tager det næste kort, og så det næste og det næste. Den kan for eksempel ikke repetere 10 kort, køre baglæns og den reagerer ikke på fejl,” forklarer hun.

IBM SNUPPER IDÉEN
Men hvad sker der så, i tiden fra at Jacquard udvikler hulkortet til at computeren bliver opfundet? I midten af 1800tallet får den engelske matematiker, Charles Babbage, idéen til en programmerbar computer, som han udvikler på.

”Babbage opdager Jacquards hulkort og konkluderer, at Jacquard laver mønstre, og at hans maskine skal bearbejde tal – det er helt det samme. Babbages maskine skal også anvende hulkort,” fortæller Else, og fortsætter: ”Charles Babbage havde en assistent, Ada Lovelace, datter af digteren lord Byron, som bistod med at beskrive Babbages maskine og faktisk skriver det første computerprogram – verdens første programmør er en kvinde.”

Babbage får aldrig konstrueret sin maskine færdig. Men IBM (teknologi og konsulentvirksomed, red.) får idéen fra Babbage, som har den fra Jacquard. På den måde er Jacquard unægtelig en vigtig del af computerhistorien,” slutter Else af. ■

MANDEN BAG HULKORTET
Den franske opfinder Joseph Marie Jacquard levede fra 1752 til 1834. Jacquard var uddannet bogbinder, skriftstøber og silkevæver, og i 1802 fik han patent på sin opfindelse, nemlig den styreanordning til væve baseret på hulkort, som han konstruerede. Jacquards opfindelse byggede på en tidligere konstruktion af Jacques de Vaucanson, som benyttede en mønstertromle. Senere blev patentet frikøbt af kejser Napoleon 1. og Jacquard fik en pension i stedet. Hulkortssystemet bredte sig hurtigt til hele Europa.

HØRVÆVSMUSEET
Hørvævsmuseet i Glamsbjerg på Fyn er drevet affrivillige på nær én ansat. Det er et arbejdende museum, hvor der ikke blot udstilles, men også væves på museets mange hånd- og maskinvæve. De fremstillede duge, servietter, håndklæder m.m. sælges i museets egen butik. Udover at der væves, bliver der også arbejdet i pudsestuen, repareret maskiner og fremvist forarbejdningen af hør, som museets frivillige selv dyrker. Læs mere på hoervaevsmuseet.dk