PORTRÆT: Livet skal jo gå videre

I det nordlige Jylland har Hals Husflidsforening været en del af den lokale historie i tæt på et århundrede. I en tredjedel af den tid, har Verner Gregersen været formand for foreningen og dens husflidsskole. Men udfordret af sygdom, har det været tid til at give tøjlerne videre.

Af Kasper Elkjær, kommunikationskonsulent i Fora - Artiklen blev bragt første gang i Fora Magasinet #2 2024

På billedet ses fra venstre: Ole Vistisen, Verner Gregersen og Susanne Busk Sloth.

Hals er en by med op mod 3000 indbyggere, beliggende ved den østlige indsejling til Limfjorden. Byen har sin egen skole, lægehus og alt hvad der skal til, for at opretholde et bæredygtigt lokalsamfund. Dertil kommer både turister fra de omkringliggende sommerhuse, samt tilsejlende i havnen, særligt om sommeren.

I 90 år har Hals Husflidsforening været en del af byens historie. Og i mere end tre årtier har Verner Gregersen siddet som formand for foreningen og den dertilhørende husflidsskole på Vinkelvej 31. Men i år nåede den æra sin ende: ”Jeg har gået og grublet over at stoppe i et længere stykke tid. Og så var det så uheldigt, at jeg sidste år kom ud for at miste mine ben. Og når man ikke rigtig kan bidrage med noget, synes jeg, at det er på sin plads, at en anden kan komme til,” fortæller Verner.

LIVET SKAL JO GÅ VIDERE
Verner er tidligere fisker og lodsvagt, og i 1984 fik han lyst til at engagere sig i noget nyt. Det blev husflidsskolen. I 1988 blev han formand, da den gamle gik bort, og sad, med undtagelse af en kort pause grundet andet frivilligt arbejde, på posten i de efterfølgende 35 år. Men i 2023 fik Verner amputeret begge sine ben på grund af sukkersyge, hvilket naturligvis har medført visse begrænsninger. Humøret fejler dog ikke noget. Og samtidig har husflidsskolen fået indrettet sine lokaler med ramper og sænkede dørtrin, så Verner kan komme rundt med sin kørestol.

Derfor deltager han også stadig på skolens trædrejekursus, som han har været en fast del af i mange år: ”Men det er ikke for at lave noget. Det er mere for det sociale. Så jeg sidder ikke og drejer – jeg snakker!” griner Verner, inden ansigtet lægger sig i mere alvorlige folder: ”Men det var jo selvfølgelig en hård omgang, når man mister sine ben. Og livet skal jo gå videre. Men det har også været hårde år for Susanne, som også blev syg. Det har været hårdt, også for foreningen.”

SOLIDARISK SKOLELEDER
Susanne Busk Sloth er skoleleder i Hals Husflidsskole. Hun har en baggrund i voksenundervisning, først hos Nordjyllands Amt og senere på en aftenskole, før hun blev efterlønner. Men det der med bare at sidde derhjemme i haven huede ikke Susanne, så de seneste 12 år har hun ledt husflidsskolen sammen med Verner. Og hun havde egentlig tænkt sig, at de også skulle ende deres lederskab på samme tid: ”Jeg havde sagt, at jeg gik sammen med formanden, når han gik. Men så mistede han benene og kunne ligesom ikke løbe nogen steder. Så måtte jeg jo også blive hængende lidt,” fortæller hun med et glimt i øjet. ”Nu har jeg tænkt mig at hjælpe Ole (den nye formand, red.) i et stykke tid, og så må vi se hvad der sker. På et eller andet tidspunkt må jeg jo også stoppe, men jeg har ingen intentioner om, at det skal være i morgen.”

NYE IDÉER, NYE KURSISTER
Husflidsskolen har årligt mellem 250 og 300 deltagere fordelt på omtrent ti forskellige hold, der inkluderer knipling, strik, trædrejning, maling og glas. Og der bliver hele tiden udviklet og forsøgt nye ting, hvor særligt keramik har vist sig at være populært: ”Vi er så glade for, at vi har fået det keramikhold,” fortæller Susanne. ”Det er en succes. Vi har ventelister. Så nu er vi oppe på at have ti hold igen som før Corona. Der er så nogle af de andre hold, hvor der godt kunne komme lidt flere på. Men så har Ole så taget initiativ til at prøve noget nyt, som vi kalder Åbent Værksted, hvor man kan komme og benytte maskinerne under kyndig vejledning, men uden underviser.”

Ole Vistisen er den nye formand. For tre år siden flyttede han til lokalområdet med sin kone, ringede til skolen og spurgte om de havde nogen trækurser han kunne komme på, og ugen efter var han startet. Lige siden har han bidraget til husflidsskolen: ”Idéen med Åbent Værksted er at det kunne være et sted, hvor man kunne komme og reparere sine ting og bygge det, man lige gik og manglede. Det er blevet meget godt taget imod, men én ting overraskede mig: Det er kun kvinder der kommer!” griner Ole.

Udover keramikkurserne og Åbent Værksted bruger Hals Husflidsskole også weekendkurser til løbende at ramme ind i tidens tendenser. Og så samarbejder de med andre i lokalområdet, om at lave kurser andre steder, når det giver mening. For eksempel er der i skrivende stund tale om at lave madlavningskurser i nabobyen Hou, hvor et nyindrettet køkken på havnen ellers ville stå tomt om vinteren.

ENGAGERET BESTYRELSE
Men selvom det går fremad med husflidsskolen ovenpå Coronapandemien, oplever de i Hals det samme problem som i så mange andre foreninger: At aftenskoledeltagere ikke nødvendigvis ser sig selv i det frivillige arbejde. Og det skaber en byrde for bestyrelsen, som må stå for det meste. Men de nyder det også. Særligt om sommeren, hvor Hals’ hovedgade seks onsdage i streg laves om til et marked med boder, hvor husflidsskolen også er med og sælger ting som kursister har lavet. ”Der er utrolig meget socialt i det her,” fortæller Susanne. ”Både på holdene og i bestyrelsen. Og det er for mig at se, det absolut vigtigste for skolen. Vi forsøger at gøre hvad vi kan for at hygge os, når vi er sammen.”

Udover hyggen, lægger bestyrelsen vægt på, at nye medlemmer kan få afprøvet deres idéer, som Oles Åbent Værksted. Tingene skal ikke bare forblive som de plejer, som Verner pointerer: ”Der er ingen der siger, at bestyrelsen skal køre på samme måde som den altid har gjort. Det skal altid kunne laves om.”

AFSLUTNINGER OG BEGYNDELSER
Selvom Verner ikke længere er formand, er han stadig en integreret del af husflidsskolen og foreningen. Ikke bare på trædrejekurset, men også som suppleant i bestyrelsen, hvor han deltager på samtlige møder. Og efter forårets udstilling, var bestyrelsen blevet enige om at overrække ham en helt særlig ære foran et fyldt husflidshus, som kun få forinden ham har oplevet: et æresmedlemskab af Hals Husflidsskole og forening. Og sådan fortsætter skolen med at være en fast del af Hals’ historie, som den har været i snart et århundrede. Æraer når deres ende. Andre begynder. Men lige meget hvad, vil der stadig blive undervist, hygget og tænkt nye tanker på Vinkelvej 31. ■

FORMAND GENNEM 35 ÅR
I 1988 overtog Verner Gregersen posten som formand for Hals Husflidsforening, da den daværende formand desværre gik bort i en al for ung alder. Posten har Verner bestredet indtil 2024, med undtagelse af et par år, hvor han var formand for ungdomsafdelingen i byens sportsklub. I dag er er Verner suppleant og Ole Vistisen har overtaget formandsposten.

ØKONOMISKE OVERVEJELSER
Hals Husflidsskole ejer sit eget hus, hvilket giver en stor frihed, men også nogle seriøse overvejelser, da det hele skal hænge sammen økonomisk. Det betyder, at kursuspriserne bliver holdt på et så lavt niveau som muligt, så flere kan være med, men uden at det ødelægger den økonomiske bæredygtighed. Derfor har de også været dygtige til at søge fondsmidler hos blandt andet Sparekassen Hals og Sparekassen Vendsyssel, samt i Foras lokalforeningspulje. Derudover gør bestyrelsen et stort stykke arbejde ud af at lave ting, når de selv deltager på skolens kurser, som kan sælges videre til turister og andre lokale beboere. På den måde sørger de for at skabe et så solidt fundament som muligt, for at skolen ikke bare er bæredygtig i dag, men også i morgen.