Fra folkeoplysning til samfundsdeltagelse – inklusion i praksis

Tre skoleledere fra Fora-skoler deler deres perspektiver på inklusion. Fra folkeoplysningens rolle i at støtte sårbare kursister, over udfordringer med at inkludere indvandrerkvinder på arbejdsmarkedet, til særlige undervisningstilbud for borgere med fysiske og psykiske udfordringer.

Artiklen blev bragt første gang i Fora Magasinet #3 2024.

Inge Lindqvist (t.v.), skoleleder i Fora Hvidovre:

Inklusion lyder stort og står gerne i hensigtserklæringer og skåltaler. Men i praksis oplever vi den i folkeoplysningen, når vi hører, hvordan underviseren lige har et ekstra øje på en svag kursist, eller de øvrige kursister skiftes til at hente en medkursist, som ikke rigtig kommer af sted på egen hånd. I vores Ordblindeundervisning er inklusion en grundpille, da undervisningen er individuel og der udvises meget stor rummelighed hos lærerne og blandt de øvrige kursister. Vi hører igen og igen, at vores lille ’håndholdte’ tilbud motiverer og fastholder de kursister, som har dårlige skoleoplevelser i bagagen. De føler sig set og hørt – og vi synes det er en lærerig fornøjelse at møde den meget blandede gruppe af oftest mere modne mennesker, som får mod på at knække koderne og gå ind i nye opgaver på jobbet eller i fritiden. Senest har en gruppe kursister foreslået og deltaget i en skriveworkshop for at skrive deres erindringer – og det er folk, som i hele deres liv har undgået at udtrykke sig skriftligt. Inklusionen gælder både alder, baggrund, etnicitet og forskellige slags udfordringer – og nøglen er engagerede og rummelige lærere, som vi støtter med et godt, fagligt miljø og rum til selvstændig udfoldelse.

Lone Yolal (m.), forstander i Daghøjskolen for Indvandrerkvinder:

En stor del af vores elever, som er indvandrerkvinder og flygtningekvinder, er enten isoleret fra arbejdsmarkedet eller har ikke fået fodfæste på arbejdsmarkedet endnu. Mange kæmper en desperat kamp for at komme i betragtning til at få lov til at arbejde, og de fleste af vores kursister, som er i arbejde, har relativt få timer. Flere har også delt arbejdstid, forstået på den måde, at de går på arbejde om morgenen og så går de på arbejde igen sent om aftenen, typisk i servicesektoren og oftest er det rengøring. For de af vores elever, der kommer med lange uddannelser med sig fra deres hjemland, er det et stort problem, at de taber deres arbejdsidentitet, når de kommer til Danmark. De skal godkendes til at kunne arbejde i Danmark, men så skal de også op på et vist, sprogligt niveau af dansk, før de overhovedet kan komme i betragtning til et arbejde. Og det til trods for, at vi har flere og flere internationale virksomheder i Danmark, hvor man faktisk har et arbejdssprog på engelsk. Det er grotesk, at man står og skriger på arbejdskraft i det danske sundhedsvæsen, men ikke tager nogen af dem, der er her, som gerne vil, og som har uddannelsen til at kunne varetage arbejdet. Jeg forstår godt, at man for eksempel som sygeplejerske ikke skal have fuldt ansvar før man mestrer det danske sprog helt, men kunne man dog ikke tænke lidt ud af boksen for at få folk inkluderet og i gang?

Vera Andersen (t.h.), skoleleder i FO Nordfyn:

I FO Nordfyn synes vi det er vigtigt at tilbyde undervisning til borgere, som ikke har mulighed for at deltage på almene hold. Vi har i en del år haft bevægelsestilbud til personer med KOL, og her er vores undervisere fysioterapeuter, som arbejder med den gruppe til daglig. Mange af deltagerne har tidligere fulgt kommunens tilbud, men det kan man kun følge i en begrænset periode. Vi har erfaring med, at vores hold hjælper deltagerne til en bedre hverdag med de gener, sygdommen giver. I samarbejde med Alzheimerforeningen og Nordfyns kommune har vi de seneste år også haft et hold med fællessang for borgere med demens og deres pårørende. Mange med demens har stor glæde af at synge, fordi det ofte er nemmere at huske sange – også selv om alt andet er glemt. Holdet ledes af en sangpædagog og en pianist. Vi har valgt, at hver deltager må have en pårørende med uden beregning. Det skaber tryghed og deltagerne nyder at have en god oplevelse sammen. Vi har flere tilbud på tegnebrættet målrettet andre handicapgrupper. Et af dem er H.C. Andersenfortælling, som ikke er igangsat endnu, men som vi tænker skal målrettes personer med fysiske og psykiske diagnoser. Vi håber det kan hjælpe den målgruppe, som ofte ikke selv magter at læse, med at få forøget selvværd og meningsfuldt samvær med andre. ■