Forståelse på tværs af grænsen

Grænseforeningen har i over 100 år arbejdet med blandt andet at skabe forståelse for og kendskab til et område, der historisk har været præget af krige og konflikter, nemlig grænselandet mellem Danmark og Tyskland. Læs her hvordan foreningen i dag går til opgaven med deres unge korps af ambassadører.

Af Kasper Elkjær, kommunikationskonsulent – Artiklen blev bragt første gang i Fora Magasinet #3 2024. Foto, øverst: Poul Struve Nielsen.

Grænseforeningen blev stiftet i 1920, da grænsen mellem Danmark og Tyskland blev fastlagt ved en folkeafstemning, i kølvandet på 1. Verdenskrig. Foreningen er paraplyorganisation for 43 lokalforeninger og dens formål er at støtte det danske mindretal i Sydslesvig, samt oplyse om grænselandet, kulturerne der mødes og hvordan man i området er gået fra fjendskab til venskab.

”Helt grundlæggende er vores opgave at sikre, at mindretallet ikke bliver glemt. At danskerne ved, at der er et mindretal, og nogle historier i grænselandet, som faktisk har betydet rigtig meget for hele Danmarks udvikling,” fortæller Gunvor Vestergaard, der er pædagogisk konsulent i Grænseforeningen, og som sidder med de ungdomsrettede oplysningsindsatser i foreningen.

ELEVER SOM AMBASSADØRER
Én af måderne de gør det på, er med et korps af elevambassadører. Det består af gymnasieelever fra de to danske skoler i Tyskland, Duborg-Skolen i Flensborg og A.P. Møller Skolen i Slesvig, samt det tyske gymnasie, Deutsches Gymnasium für Nordschleswig, i Aabenraa. Det startede egentlig på Duborg-Skolen, hvor en række lærere havde opdaget, at mindretallets unge gik rundt med en række spørgsmål om deres egen splittede identitet og historie. Derfor etablerede man Elevambassadørerne, hvor de unge blev klædt på til at fortælle andre unge i Danmark, om hvad det vil sige at komme fra et mindretal i grænselandet.

”De unge ville blive tvunget til at forholde sig til spørgsmål som: ’Hvem er jeg egentlig? Hvad er min baggrund? Hvorfor er jeg her?’” forklarer Gunvor. ”Så de ville kunne gå ud og fortælle danske unge deres personlige historier. Vi tror på, at når man møder hinanden, og især når man møder hinanden som rimelig jævnaldrende, så giver det et indblik og en anden forståelse, fordi man i højere grad kan spejle sig i tingene.”

De unge bliver typisk rekrutteret af lærere på de tre gymnasier i grænselandet, når de starter i 1. g. Derefter bliver de samlet til teambuilding, hvor de kommende ambassadører lærer hinanden at kende på tværs af skolerne, imens et par af de erfarne elever kommer og fortæller mere om, hvad det indebærer at være ambassadør. Derefter følger et kursus i Danmark, hvor de unge bliver klædt på til at fortælle om grænselandet og deres egne historier, og hvordan de indleder en dialog om det med unge, danske elever.

SAMARBEJDE MED DANSKE GYMNASIER
Når Elevambassadørerne tager på besøg på en dansk ungdomsuddannelse, er det som regel på foranledning af en lærer, der også er med til at definere hvad omdrejningspunktet vil være. Det kan for eksempel være et fag som tysk eller historie, eller et projektforløb. Elevambassadørerne tager som udgangspunkt afsted i en mindre gruppe på omkring seks elever, og mødes kun med klasser eller mindre hold, hvor dialogen reelt har mulighed for at finde sted, fortæller Gunvor:

”De har nogle icebreakers, som kan være med til at sætte gang i samtalen. Og så er det centrale omdrejningspunkt deres personlige historier. Dem bruger vi meget tid på. At få dem til at beskrive deres historier og øve formidlingen med dem. Derfor lærer de noget om at stå på en scene, så de, selv som 17årige, er i stand til at stille sig op for nogle jævnaldrende og fortælle om deres personlige historier. Derudover har ambassadørerne en række redskaber med, som de kan bruge til at lave workshops, hvor de kan sætte de danske elever i gang med at forholde sig til forskellige aspekter, om det der nu er i spil. Om det så er nationalidentitet, grænser, fordomme, mindretal eller det at være ung i grænselandet.”

Selvom Elevambassadørerne stadig tager rundt i Danmark, så har der de seneste år vist sig en ny tendens, hvor danske klasser i højere grad tager på besøg i grænselandet. For eksempel har Grænseforeningen et samarbejde med Zahles Gymnasium i København, hvor de nye Elevambassadører kommer på besøg som en del af deres kursus i Danmark. Samtidig bruger Zahles Gymnasium besøget som en introduktion til grænselandet, da de i mange år har sendt deres 1. g’ere på introtur dertil.

FORSTÅELSE PÅ TVÆRS AF GRÆNSEN
I de seneste år har den dansktyske grænse, og dens åbenhed, gentagne gange været aktuel, hvad end vi taler om flygtningekriser, kriminalitet eller Corona. Og på samme måde er det atter blevet aktuelt, ikke at glemme hvorfra vi er kommet; at vi i tidligere tider har været i krig med vores naboer mod syd, som i dag er blevet gode venner på baggrund af en aktiv indsats.

Eller som Gunvor siger det til slut: ”Når vi begynder at lukke grænsen, som vi gør nu, med kontrol og vildsvinehegn, så får vi en tendens til at vende ryggen til hinanden igen. Og så glemmer vi, og snakker igen om de der andre på den anden side. Men når den ikke er der, og vi vender os om og går ture i skoven med hinanden eller drikker kaffe sammen, så er det jo bare nogle gode naboer. Så det har indflydelse på, hvordan vi ser på hinanden, alt efter hvordan vi sætter grænsen op, både fysisk og illustrativt.” ■

BRUG PERSONLIGE HISTORIER TIL AT ARBEJDE MED INKLUSION
Gunvor Vestergaard har ét specifikt råd til hvordan man kan arbejde med inklusion i sine projekter: ”Brug de personlige historier. Der er en dobbelthed i det, når man selv bliver nødt til at grave i sin egen historie og finde ud af, hvad der er vigtigt at fortælle. Samtidig er der også dem der lytter og bliver klogere, især hvis de kan spejle sig i det man fortæller. Det handler om at have fokus på det vi har til fælles, fremfor det der skiller os ad.”

Gunvor Vestergaard. Foto: Lars Salomonsen.

En gruppe nye Elevambassadører på kursus i København. Foto: Gunvor Vestergaard.

Elevambassadørerne laver workshop om grænser for gymnasieklasse på klimafolkemødet. Foto: Gunvor Vestergaard.