Det er lidt som at komme hjem
Elsebeth Gerner Nielsen er Foras nye bestyrelsesleder. Hun glæder sig til, sammen med resten af Foras nye bestyrelse, at få endnu flere til at få øjnene op for folkeoplysningen.
Af Molly Christensen, kommunikationskonsulent og redaktør i Fora - Artiklen blev bragt første gang i Fora Magasinet #2 2024.
Direktør i Sangens Hus, bestyrelsesmedlem i Poul Due Jensen fonden og Kulturens Analyseinstitut, medlem af Fora-foreningen Håndværkernes Hus og tidligere kulturminister og medlem af folketinget. Elsebeth Gerner Nielsen har været vidt omkring i sin karriere. Alligevel siger hun, at hendes vej tilbage til folkeoplysningen føles som at komme hjem.
Fra forskerdrøm til folkeoplysning
Elsebeth var egentlig i gang med en uddannelse i biologi på universitetet, da hun en dag blev kontaktet af lederen i Paarup Aftenskole i Odense, der spurgte om hun kunne tænke sig at blive projektleder i Bolbro Brugerhus. Elsebeth havde egentlig planer om at satse på en karriere som forsker, men da hun startede arbejdet i aftenskolen, var hun solgt. Her lavede de en blanding af traditionelle aftenskoleaktiviteter og andre, mere åbne, aktiviteter, som cykelværksted og graffitiværksted for de unge, og bridgeklub og vævning for de ældre. ”Så det føles lidt som at komme hjem”, fortæller hun. ”Bolbro er et gammelt arbejderkvarter, som på daværende tidspunkt var gået fuldstændig i opløsning. Så alle de folkelige bevægelser og foreninger, der egentlig har præget det moderne samfund i en stor del af det 20. århundrede, var smuldret. Det, der var sket med Bolbro, var et eksempel på at samfundet mere havde udviklet sig til et ’hver-for-sig-fund’. Vi var blevet mere optagede af det enkelte individ frem for fællesskabet. Derfor følte jeg virkelig i min tid i aftenskolen, at vi skabte et eksempel på, at det er muligt at lave nye fællesskaber, hvor vi sammen gør hinanden klogere på livet, på fællesskabet og på samfundet”.
Alle skal vide hvad vi kan
Den store udfordring for folkeoplysningen lige nu er, at mange stadig ikke ved, hvad det er. ”I år markerer vi 175-året for grundloven. Folkeoplysningen er sådan set skrevet ind i grundloven. Og alligevel kender folk ikke til den”, siger Elsebeth. ”Spørger man folk, hvad idræt er, er ingen i tvivl. Men spørger man til folkeoplysning, vil mange væve i det. Hal Kock sagde, at demokrati ikke bare er en styreform, men en livsform. Det er udgangspunktet for folkeoplysningen. At vi for at være gode demokrater er nødt til at leve i demokratiet og oplyse hinanden om det, der skal til, for at vi kan tage fornuftige beslutninger. Set i det lys, er det jo ærgerligt, at folkeoplysningen ikke for alvor er noget alle kender til.”
Ifølge Elsebeth handler det i høj grad om at få flere menneskers øjne op for vigtigheden i at mødes i eksamensfrie og præstationsfrie rum, hvor vi gør hinanden dygtigere. ”Det er jo alt det, vi har brug for lige nu. Vi har brug for det i forhold til at styrke demokratiet, i forhold til at løse klimakrisen og biodiversitetskrisen, og i forhold til trivsel. Vi bliver nødt til at være bedre til at reparere og holde ved lige og gennem håndværk kan vi styrke trivslen. What's not to like?”
At gå til håndværk skal være lige så almindeligt som at gå til idræt
At håndværkets effekter er en slags mærkesag for Elsebeth, er ikke nogen hemmelighed. Rigtig mange børn og unge ville have stor glæde af at bruge hænderne, understreger hun flere gange: ”Det skal vi have udbredt. Det skal være lige så almindeligt at gå til håndværk, som at gå til idræt.” Hun drømmer om, at folkeoplysningen kommer til at indtage en større plads, der hvor de store beslutninger bliver taget. ”Vi har ikke for alvor en stemme på Christiansborg eller ude i kommunerne. Der er nogle kommuner, som går op i folkeoplysning, men der er også mange steder, hvor tilgangen bare er ’der er vist nogle aktiviteter derude et sted, de får lidt penge her og der’ i stedet for at se folkeoplysningen som noget, der kan være med til at skabe udvikling og håb for fremtiden. Vi har sådan nogle fantastiske daghøjskoler og aftenskoler i Fora, og jeg ser meget af det, der foregår derude i foreningslandskabet som noget meget progressivt og moderne, og jeg er enormt beæret over, at der er nogen, der synes, at jeg kan være bestyrelsesleder for det foretagende,” siger Elsebeth.
Arbejdet i den nye bestyrelse
Mål for bestyrelsens arbejde de kommende år skal fastsættes af den samlede bestyrelse. Men et af de første områder, Elsebeth gerne vil fokusere på i det nye samarbejde, er at finde en model der sikrer, at Fora har føling med og kontakt til alle medlemsforeninger og -skoler. Hun forestiller sig, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer vil få en opgave i at holde kontakten til de dele af baglandet, som de kommer fra. ”Selv vil hun stræbe efter at være en tilgængelig bestyrelsesleder, ”som man altid kan ringe til.” En anden prioritet er, at Fora inden år 2026 kommer ud og bliver repræsenteret i mindst 50 kommuner, altså mindst fire mere end de nuværende 46. Derudover, siger hun, skal to udlodningskroner til Fora i 2027 generere ca. en krone i yderlige finansiering. Sådan at en million bliver til ca. 1,5 millioner, fordi vi bliver endnu bedre til at søge fondsmidler og puljer. Og så skal vi skal være en aktiv stemme i debatten om emner, som er relevante for folkeoplysningen og for Fora. ”Vi skal være med til at sætte ’hænder og folkeoplysning’ på dagsordenen, når spørgsmålet handler om, hvordan vi fremmer trivsel, bæredygtighed og demokrati”.
Alle medlemmer skal have gavn af Fora
Det er vigtigt at Foras foreninger og skoler er tilfredse med Fora og kan se sig selv i os, understreger Elsebeth. ”Vi har nogle store foreninger, der står for en stor del af vores økonomi, og så har vi nogle mindre foreninger, der er med til at sikre, at vi er ude i mange kommuner. Jeg håber, at vi formår at skabe projekter, der er til gavn for alle. Og jeg kunne godt tænke mig, at de projekter vokser op nedefra. Fra medlemmerne selv. Både de store og de små. Hvis vi hele tiden har nogle satsninger, der både favner de store, de mindre og de mellemstore - så skal det nok gå. Jeg er totalt fortrøstningsfuld. Vi har de vigtige dagsordener. Hele verden venter jo egentlig bare på, at vi jo ruller.” ■