Danskernes digitale kompetencer: Udfordringer i et digitaliseret velfærdssamfund
Danmark er kendt for at være et af de mest digitalt avancerede lande i verden. Vi har adgang til hurtig internetforbindelse og moderne digitale løsninger. Men hvordan står det til med danskernes digitale kompetencer, og hvilke udfordringer står vi over for i vores digitaliserede velfærdssamfund? Teknologi og digitale løsninger påvirker efterhånden alle danskeres hverdag. Vi skal kunne teknologi, når vi vil i kontakt med det offentlige, vores børns skolegang styres på Aula og vores sociale liv bliver forbundet af sociale medier og digital kommunikation. Men har vi alle med?
Af Marlene Berth Nielsen, souschef i Fora - Artiklen blev bragt første gang i Fora Magasinet #2 2024.
Generelt set er danskerne ret gode til at bruge digitale værktøjer. Ifølge Danmarks Statistik føler 80% af danskerne sig digitalt kompetente. Over 90% af de unge mellem 16 og 34 år føler sig digitalt kompetente, mens tallet falder til omkring 60% for dem over 65 år. Ikke desto mindre vurderer Reformkommissionen, at op mod 1 million danskere mangler basale digitale færdigheder i forhold til job og uddannelse, og der er stadig en betydelig gruppe på omkring 10% af befolkningen, der vurderes at være digitalt udsatte. De mangler enten helt nødvendige færdigheder eller adgang til teknologien.
DIGITAL ULIGHED
Når et velfærdssamfund som det danske bliver mere og mere digitaliseret, må det handle om at få alle med. Derfor er den digitale ulighed en stor samfundsmæssig udfordring. Ældre og socialt udsatte kan have svært ved at følge med. Manglende kompetencer, forståelse eller manglende adgang til en computer eller internetforbindelse kan gøre det svært at udføre basale opgaver som at tjekke e-mails, betale regninger eller kommunikere med det offentlige. For eksempel viser en undersøgelse fra Mandag Morgens ADD projekt (Algoritmer, Data & Demokrati) at næsten 400.000 danskere har opgivet at få en offentlig ydelse indenfor det seneste år, fordi kontakten var digital. For disse grupper kan digitalisering betyde eksklusion snarere end inklusion. Der er derfor et stort behov for at alle får mulighed for at lære de nødvendige digitale færdigheder og får let adgang til de nødvendige teknologiske hjælpemidler.
DIGITAL TRYGHED OG SIKKERHED
En anden udfordring er at sikre, at folk føler sig trygge ved at bruge digitale løsninger. Ifølge en undersøgelse fra Digitaliseringsstyrelsen føler kun omkring 55% af danskerne sig sikre, når de bruger digitale løsninger. De er samtidig meget bevidste om, at de mangler viden om teknologiske muligheder, og om hvordan og hvornår der indsamles data osv. Det fører ofte til en følelse af at være koblet af. Mange ældre føler sig for eksempel usikre ved at bruge netbank eller indtaste personlige oplysninger online, og denne usikkerhed kan føre til, at de undgår digitale løsninger, selv når de kan gøre hverdagen lettere.
TEKNOLOGISK OVERLOAD
Hastigheden er høj, når det kommer til teknologisk udvikling, og det kan være svært for os alle at følge med i de mange nye muligheder. Nye programmer, apps og systemopdateringer kommer hele tiden, og senest har vi fået en helt ny og revolutionerende mulighed i kunstig intelligens. Hvordan kan vi bruge det, og hvad er faldgruberne? Det er let at få følelsen af at blive sat af udviklingen. Måske særligt for de dele af befolkningen, der ikke er vokset op med teknologi.
Der er derfor behov for en større indsats for at undervise i digitale løsninger, For eksempel indsigt i de offentlige løsninger og digital forståelse og sikkerhed. Det handler om at hjælpe folk med at blive trygge ved teknologien. De daghøjskoler og aftenskoler, der er godkendt til udbud af FVU (forberedende voksenuddannelse) kan udbyde FVU digital. Men alle aftenskoler kan spille en vigtig rolle. Ved at tilbyde kurser og workshops i forskellige dele af de digitale kompetencer, kan vi hjælpe flere med at blive trygge ved teknologi og sikre, at alle kan nyde godt af de fordele, som det digitaliserede samfund bringer. ■
HVOR BEFINDER DANSKERNE SIG DIGITALT?
97%
af alle danske husstande har internetadgang. På 10 år er tallet steget fra 55% til 90% for personer over 65 år.
93%
af danskerne ejer en smartphone. I 2013 var det kun 56%
87%
af danskerne har handlet online i 2023. For aldersgruppen 25-34 år er det næsten 100%, mens 50% af personer over 65 år nu også handler online, mod kun 20% i 2013.
95%
af danskerne bruger digital offentlig service som e-Boks og borger.dk. Blandt personer over 65 år er brugen steget fra 30% til 85% på 10 år.
92%
af danskere over 16 år bruger netbank i 2023, mod 75% i 2013. For alders gruppen 16-24 år er det 98%, mens 80% af personer over 65 år nu bruger netbank, hvor det kun var 40% i 2013.
89%
af danske husstande har en computer. 70% af personer over 65 år nu har en computer, mod 45% i 2013.
85%
af danskere i alderen 16-74 år bruger sociale medier, mod 58% i 2013. For aldersgruppen 65-74 år er brugen steget fra 20% til 70%.
86%
bruger Mobile betalingsløsninger som MobilePay. Blandt aldersgruppen 16-24 år bruger næsten alle (98%) mobile betalingsløsninger.