Vejen til frivilligt engagement

Hvad får mennesker til at vælge frivilligt arbejde frem for lønnet arbejde? Og hvilke omstændigheder har indflydelse på, at de frivillige i det hele taget overvejer det?

Af Kasper Elkjær, kommunikationskonsulent i Fora – Artiklen blev bragt første gang i Fora Magasinet #4 2024.

”Du skal involvere og engagere nogen mennesker i noget, som de synes er vigtigt – noget, de gerne vil bevare og udvikle, så de engagerer sig i det frivilligt.” Det fortæller Bjarne Ibsen, professor emeritus ved Syddansk Universitets Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund. “Det er situationen, der hvor de nu engang lander, der fører til det frivillige engagement. Derfor har jeg i mange år sagt, at det der med at være frivillig, det er ikke noget, man går rundt og brænder for eller har et særligt 'gen' for. Man bliver det under de rigtige omstændigheder.”

Bjarne Ibsen har udarbejdet to nye notater, Kulturel kapital og frivilligt arbejde og Kommunale forskelle på frivilligt arbejdes udbredelse, med udgangspunkt i Kulturvaneundersøgelsen 20182023 (se faktaboks). Undersøgelsen ser nærmere på forskellige faktorer, som påvirker frivilligt engagement i Danmark.

KULTUREL KAPITAL OG FRIVILLIGT ENGAGEMENT
”Kulturel kapital er de færdigheder, vi har inden for kulturlivet, de holdninger, vi får, alle sådan nogle ting. Og det spiller en rolle i forhold til frivillighed,” forklarer Bjarne Ibsen. “Vi ved, at de sociale relationer spiller en rolle. Vi ved, at folks socioøkonomiske forhold spiller en rolle. Men vi har ikke vidst så meget om, hvad den kulturelle kapital betyder. Og analysen viser meget stærkt, at det har en betydning. Men det afhænger af, hvilken form for kultur det er: Det skal nemlig være aktiviteter, hvor vi selv er aktive.”

I analysen er kulturaktiviteter inddelt i tre kategorier: finkultur, populærkultur og folkekultur. Det første indebærer aktiviteter som at se teaterforestillinger, museumsbesøg og lignende; det andet handler om at se tv, lytte til popmusik med videre, og det sidste omfatter de kulturaktiviteter, man aktivt deltager i, for eksempel at være spejder i den lokale gruppe eller gå til kor i en forening. Og det er netop i denne sidste kategori, hvor analysen har vist en klar sammenhæng med at udføre frivilligt arbejde. Som Bjarne Ibsen opsummerer det: “Du bliver ikke frivillig først og så optaget af korsang bagefter. Du bliver optaget af korsang, og deraf udspringer frivilligheden.”

FORSKELLE MELLEM LAND OG BY
Ud over den kulturelle kapital har en danskers bopæl og befolkningstætheden i det pågældende område også indflydelse på sandsynligheden for at blive frivillig. Jo længere ud på landet man kommer, desto større en andel af befolkningen har frivilligt arbejde. Flest frivillige findes, ifølge tallene, på Bornholm, hvor 39,2 % af borgerne er frivillige, i Nordvestjylland (38,6 %) og Sønderjylland (37,9 %). I den modsatte ende ligger København og Frederiksberg (28,5 %). Sammenhængen skal findes i, at når befolkningen i et område bliver mere spredt, stiger behovet for frivillige kræfter som regel også. Dertil kommer, at det er lettere at “gemme sig i flokken” i de store byer, hvor foreninger og lignende organisationer kan have mange brugere.

UVENTEDE SAMMENHÆNGE
At der er flest frivillige på landet, er ikke en ny viden, men én ting overraskede dog Bjarne Ibsen: “For hvert niveau af mindre urbanisering stiger frivilligheden. Men i virkeligheden skulle nogle ting tale imod det. For i de mere urbaniserede områder bor der forholdsvis flere med en lang videregående uddannelse, end der gør på landet. Og borgere med en lang videregående uddannelse engagerer sig mere frivilligt end borgere med en kortere uddannelse gør. Derfor skulle man forvente, at der var færre frivillige på landet. Men det, der sker, er, at dem med en lang videregående uddannelse engagerer sig meget mere ude på landet. I de områder med den laveste urbanisering engagerer folk med videregående uddannelser sig dobbelt så meget som dem i København.”

Årsagen mener Bjarne Ibsen skal findes i, at man kender hinanden bedre i de mindre lokalsamfund. Kombineret med at folk med en lang videregående uddannelse ofte har nogle færdigheder, der er efterspurgte, betyder det, at de personer i højere grad bliver spurgt, om de har lyst til at være frivillige. Hvilket de som regel har, blandt andet fordi det er et sted, hvor de kan engagere sig og få indflydelse.

HVAD SIGER DE FRIVILLIGE?
Sara Løvig Kjær er 37 år og spejderleder hos KFUM-spejderne, også kendt som de grønne spejdere. Hun bor i landsbyen Sørvad i Vestjylland og arbejder til daglig som kontorfuldmægtig ved Politiets Administrative Center.

”Jeg er frivillig, fordi jeg egentlig godt kan lide det. Men samtidig synes jeg også, at man i de små samfund har en pligt til at være en del af foreningslivet. For hvis der ikke er nogen frivillige, så er der ingen foreninger,” fortæller Sara Løvig Kjær.

Hun gik til spejder og var spejderleder tilbage i folkeskoletiden og vendte efter en pause på 16 år tilbage som frivillig, selvom hun dog var frivillig i andre sammenhænge i den mellemliggende periode. For Sara giver det frivillige arbejde hende noget særligt: “Jeg har mere medbestemmelse som frivillig, end hvis jeg bare havde et ekstra lønnet arbejde. Det kræver noget andet at være lønnet medarbejder end at være frivillig. Og så giver det mig bare noget godt – at man gør noget godt for andre, uden at man behøver at få noget for det i form af penge.”

I København bor Gert Engmark. Han er 61 år, arbejder som sygeplejerske indenfor palliation og er formand for koret De Homofone. Om sin motivation for at være frivillig fortæller han, at det “kommer af at se noget komme til at fungere, at være en del af et fællesskab – både med koret og med bestyrelsen. At være engageret og at kunne lide kontakt med mennesker i og uden for koret. For eksempel personalet i den kirke, vi øver i, med korlederen og pianisten, og med steder, hvor vi synger koncert, med andre kor, både i Danmark og i Europa.”

Gert Engmark havde været med i koret i et år, da han i 2015 blev opfordret til at stille op til bestyrelsen. Han havde ikke før sunget i kor eller arbejdet med foreningsarbejde. Ligesom hos Sara Løvig Kjær er det frivillige arbejde for ham noget unikt:

”Det er givende og til tider sjovt at være sammen med andre om at få noget til at fungere på denne måde. Det vil jeg ikke have samme mulighed for på mit lønnede arbejde, ligesom de mennesker, jeg er sammen med i korsammenhæng, heller ikke vil kunne findes samlet på et lønnet arbejde,” konkluderer Gert Engmark. ■

KULTURVANEUNDERSØGELSEN
Kulturvaneundersøgelsen er en landsdækkende undersøgelse af voksne danskeres kultur og fritidsvaner, gennemført af Danmarks Statistik for Kulturministeriet. Den indsamler årligt data om borgernes deltagelse i forskellige kulturaktiviteter, herunder også frivilligt arbejde, og giver et detaljeret indblik i, hvordan kulturvaner udvikler sig over tid. Undersøgelsen blev gennemført første gang i 1964.