Nærhed er vejen til trivsel

Man kan ikke pege på én ting og sige, at hvis man får den, så kommer man i top med sin trivsel. Det, der giver trivsel i den ene livssituation, giver det ikke nødvendigvis i den næste. Dog er der én ting, der går igen i alle de grupper, man spørger ind til om trivsel: Nære relationer er afgørende.

Af Katrine Møller, journalist – Artiklen blev bragt første gang i Fora Magasinet #1 2024. Foto: Maiken Norup.

“Mange relationer er ikke nok. De skal være nære. Og de skal være af en kvalitet, der gør, at man kan være sig selv i dem. Og det fællesskab, som relationen udgør, skal kunne løse de konflikter, der opstår.” Sådan definerer Karen Lumholt en nær relation og dermed også fundamentet for god trivsel.

NÆRHED HAR SVÆRE VILKÅR
Karen Lumholt er foredragsholder, rådgiver, facilitator og forfatter. Seminarieuddannet, journalistuddannet og tidligere folketingskandidat for De Radikale. Hun har i mange år både tænkt over og skrevet om trivsel, livskvalitet og de samfundsstrukturer, der er med til at løfte de to ting. Eller det modsatte. Hun ser folkeoplysningen som en af de strukturer, der løfter op.

“Globalisering og et mere multikulturelt samfund med større frihed fra det, man kommer fra, gør, at vi står med et relationstab i samfundet i dag. Ingen af vores relationer er givne. Før tilhørte man et lokalsamfund, en familie, et fag, en klasse. I dag er vi så frie, at vi kan fravælge alt. Men foreningslivet og civilsamfundet kan kompensere for det relationstab og give mere tilhør og trivsel. Det kan aldrig kompensere helt, for man kan jo altid vælge til og fra. Men der er helt klart noget at komme efter i forhold til det at høre til, være en del af noget og give noget til andre,” siger Karen Lumholt.

Hun understreger dog, at folk under 40 år, generelt set, ikke ved, hvad begrebet folkeoplysning dækker over.

FRIE UNGE I MISTRIVSEL
“Og det er et problem. For især de unge savner nærhed og mangler trivsel og kunne virkelig finde noget vigtigt i foreningslivet. De er vokset op med stor frihed i et komplekst samfund, og de er meget forsigtige med ikke at have konflikter med andre. Derfor sætter de tydelige grænser og søger mest dem, de ligner. Det er faktisk det, woke handler om. Man er meget tydelig med, hvem man er, og sætter meget klare grænser for dem, man ikke ligner. På den måde er de yngre generationer ikke så rummelige som tidligere og har sværere ved at håndtere konflikter,” mener Karen Lumholt.

Ens trivsel bliver faktisk bedre af, at man er nødt til at rumme andre, der er forskellige fra en selv, og adresserer konflikter med omsorg. “Og så er vi tilbage ved det relationelle: God trivsel kommer, når man er god til at håndtere relationer, herunder konflikter, for de opstår altid, hvor der er mennesker,” siger Karen Lumholt.

TO VEJE TIL DÅRLIG TRIVSEL – OG EN UD
International forskning peger på tre sikre veje til nære relationer, som er så vigtige for trivslen: Man skal være tilgængelig for de andre og være til rådighed, man skal opleve hinanden i forskellige sindsstemninger og situationer over tid, og der skal være åbenhed om en eventuel magtrelation.

“Man kan derfor sagtens have en god, nær relation til sin udlejer, formand eller chef, så længe parterne er klar over, at der er en ulighed i magtrelationen. At nogen har mere magt på et område end andre i en gruppe er ikke i sig selv det samme som mistrivsel, så længe forskellen er åben og bliver handlet rationelt på,” siger Karen Lumholt. Hun siger også, at der er to stensikre måder at skabe dårlig trivsel i en gruppe på.

“Den første er, at man holder op med at være nysgerrig. Det kan vise sig ved, at man stopper med at lytte åbent til hinanden, eller at man lytter med det ene formål at sige det, man selv synes. Og det er jo virkelig svært at være en rigtig god lytter. Alle beder om ens opmærksomhed hele tiden – computeren, firmaer, fjernsynet, trafikken. Mange af os får faktisk ikke opmærksomhed nok selv, så det er vigtigt at kunne give andre opmærksomhed, ligesom det er vigtigt at kunne bede om den,” siger Karen Lumholt.

Den anden måde at skabe stensikker dårlig trivsel på er at trække sig langsomt, hvis man trives dårligt i en gruppe.

“Det er faktisk min egen tendens at trække mig lidt, når jeg føler, at der ikke bliver lyttet. Men når der sidder én i en gruppe, der på denne måde emmer lidt af modstand, bliver gruppen usikker eller irriteret, og det påvirker trivslen. Så det gælder om at undersøge, hvorfor man har lyst til at trække sig. Hvad er det, man mangler? Det kan man jo prøve at bede om, og folk vil som regel gerne give en noget, hvis man beder om det,” mener Karen Lumholt.

Vejen ud af dårlig trivsel i en gruppe kan selvfølgelig også være at flytte sig helt væk fra gruppen, hvis det ikke er muligt at gøre trivslen i gruppen bedre.

DE SMÅ SAMFUNDS FORDEL
Karen Lumholt bor i Valby i København. Alligevel har hun et stort blødt sted inden i til de små lokalsamfund.

“Undersøgelser viser helt tydeligt, at trivslen og livskvaliteten er større i små samfund end i store byer. I de store byer er vi mennesker mest forbrugere og ikke så fokuserede på fællesskabet byen. I de mindre samfund bliver det enkelte individ tydeligere som menneske og borger. Små samfund udgør et givent fællesskab og netop den lille skala giver ofte nærhed,” siger Karen Lumholt og slutter:

“Velfærdsstaten er kendetegnet ved stærke institutioner, der understøtter det enkelte menneske. Men institutionerne forårsager en form for trivselsvakuum, for det er et stort menneskeligt grundbehov at hjælpe andre og modtage personlig hjælp. Vi har brug for den omsorg og venlighed, der ligger i det at få og give. Civilsamfund og foreningsliv har en kolossal opgave at løfte her, for det nytter ikke noget at bede stat og kommune om at løse trivselskrisen. Det kan de ikke. Men det kan foreningslivet og rigtige mennesker.” ■