Mellem marked og værdier


Hvad truer folkeoplysningen mest? Er det Netflix, kommunale budgetter – eller noget helt tredje? Og hvordan balancerer man som oplysningsforbund mellem stærke værdier og nødvendigheden af en sund forretning? Det har Fora Magasinet spurgt lederne af Danmarks fem landsdækkende oplysningsforbund om.

Benedikte Marie Kaalund, sekretariatschef i FOF

Hvad er vores samfundsansvar? Det spørgsmål stiller vi ofte i FOF – både i vores landsstyrelse og på landsrådet, men især lokalt på vores 23 aftenskoler. FOF har en særlig rolle som oplysende organisation, men vi arbejder også for, at kommuner, staten og deltagerne oplever os som relevante i tiden. Det betyder, at vi skal balancere mellem at være kommercielle og værdibaserede. For mig er det ikke en modsætning, men en nødvendighed i aftenskolen. Det gælder for alle civilsamfundsorganisationer, og det er ikke et nyt fænomen. Samtalen om balancen tager udgangspunkt i vores relevans: Hvad er vores samfundsansvar, og hvordan skal det mødes af danskerne i vores kommuner? FOF’s landsorganisation har en vigtig opgave: Vi skal være datadrevne, fokusere på at udvikle rentable, effektive og professionelle løsninger til vores aftenskoler. Vi skal have et kommercielt fokus og styrke vores foreningers forretningsmæssige tilgang. Samtidig skal vi overholde rammerne i Folkeoplysningsloven og skabe samtaler om nye partnerskaber – nyfortolke folkeoplysningens idé for fremtiden.

Lige nu fokuserer vi på, hvordan vi kan blive relevante for flere danskere. Er det et spørgsmål om pris? Relevans? Synlighed? Det varierer fra forening til forening. Når vi mødes på det årlige skolemøde i næste weekend med ansatte, ledere og bestyrelser, er temaet både AI og data i aftenskolen – men også hvordan vi værdimæssigt forener folkeoplysning med den hurtige AI-udvikling. Hvordan griber vi denne samfundsudfordring og sikrer, at danskerne er oplyste og klar til fremtiden? Det samme har vi allerede gjort med bæredygtighed, sundhed og trivsel. Idrætten er en solid konkurrent til folkeoplysningen, men heldigvis også en samarbejdspartner, blandt andet gennem indsatsen Bevæg dig for livet. Alligevel mener jeg, at vores største konkurrenter er Netflix, søvn og traditionstab. Traditionstabet er en overset konkurrent – hvis kommende generationer ikke oplever aftenskolens værdi og ser os som relevante, står vi over for en udfordring. Dog af en sådan slags, at vi kan være med til at løse den ved at udfordre os selv indefra, og det er vi i fuld gang med i FOF, blandt andet gennem vores bestyrelser.

 

John Meinert Jacobsen, direktør i AOF

For os handler det om at balancere mellem idébetonede aktiviteter og så det kommercielle aspekt. AOF’s største konkurrenter er dem, der både kan effektivisere deres administrative opgaver og skabe udviklende, lokalt forankrede initiativer. Udfordringen for os er jo, at folkeoplysning ikke står øverst på kommunernes prioriteringsliste, og derfor må vi effektivisere på andre måder – det kan man gøre på mange måder. For os handler det i høj grad om at engagere foreningsmedarbejdere og lokale ledere på en anden måde, end vi har gjort førhen, hvor man har mødtes i klassiske bestyrelser med et meget klassisk, administrativt lederarbejde. Jeg tror, at man nu skal fokusere mere på at skabe reel organiseret og forretningsmæssig forandring snarere end blot vedligehold. At bevare den idébetonede folkeoplysning lokalt er svært, især når kommunerne konstant beskærer budgetterne på området. Folkeoplysningens formål og kerneværdier behøver dog ikke altid at være bundet til en bestemt organisering; selvstændige bestyrelser garanterer ikke nødvendigvis en værdibaseret aktivitet. Hvis pressen var kommunalt finansieret, ville vi heller ikke længere have en tilstrækkelig fri og kritisk presse.

I folkeoplysningen risikerer vi at miste frihed ved at være afhængig af offentlig, kommunalt forankret støtte, som konstant udfordres af kommunale budgetrestriktioner, hvilket begrænser foreningers engagement, muligheder og fleksibilitet. For at være relevant for borgerne skal tilbuddene være geografisk tæt på og have en attraktiv kvalitet. Og her ligger udfordringen i, at vi har en folkeoplysningslov, der gør aftenskoleaktivitet ufleksibel og rigid i forhold til finansiering og afvikling. Kommercielt set betyder det, at vi bliver udkonkurreret af aktører med mere fleksible muligheder som abonnementsordninger og løbende tilmelding. Disse aktører tiltrækker i højere grad målgrupper, som vi har svært ved at nå med vores nuværende rammer. Folkeoplysningsloven og dens ophæng på en administrativt fokuseret tilskudsmodel begrænser dermed vores evne til at nå ud til flere.

 

Per Paludan, sekretariatsleder i LOF

I LOF arbejder vi hver dag på at gøre det til vores styrke, at vi laver folkeoplysning med afsæt i vores værdier. Værdier, som bygger på, at vi forholder os til samfundet og de fællesskaber, vi er i. Det er naturligt for os at skabe fællesskaber og give mennesker mulighed for at lære noget. Det har vi heldigvis rigtig mange deltagere, der også er med på. Hvis man bruger et billede inden for markedsføring og forretningsudvikling, så er vi et rødt ocean. Det vil sige, at konkurrencen er intens, for vi er jo både et oplysningsforbund, der konkurrerer med hinanden ude i kommunerne, og så er der andre aktører som biblioteker, menighedsråd og andre foreninger, som også kæmper om danskernes tid. Men i kampen om den tid er vores største konkurrent nok egentlig TV. Og sammenlignet med TV er det ret tydeligt, hvor folkeoplysningen adskiller sig, og hvad den kan, som TV ikke kan: Det handler om fællesskabet og om at mødes fysisk og lære sammen. LOF blev stiftet i 1945 lige efter 2. verdenskrig. Dengang var opgaven at danne befolkningen gennem et politisk oplysningsarbejde, så der ikke ville opstå et nyt nynazistisk parti.

Men det er jo ikke opgaven for forbundet i dag. Der er stadig noget omkring demokratisk dannelse og det med, at alle kan være med og deltage i samfundet, men i dag handler opgaverne blandt andet om at sikre, at vi har viden og færdigheder til at begå os i en tid, hvor teknologien får større og større indvirkning. De handler om at give værktøjer til at håndtere den grønne omstilling osv. Og når man kigger ud i det helt store samfundsbillede og ud på alle de lokale foreninger, ser man en variation af tilbud, der passer til det sted, hvor oplysningsforbundet virker. Det er vores strategi at understøtte de tilbud og håbe på, at den frivillighed, som forbundet er vokset ud af, smitter af på engagementet i lokalforeningerne derude.

 

Henrik Christensen, sekretariatsleder i DOF

I DOF finder man selvfølgelig nogle fælles værdier, der gælder for hele forbundet, men samtidig har hver medlemsskole sine egne værdier, missioner, opgaver og målgrupper. For os handler det om, hvordan vi understøtter skolerne i det værdimæssige, men i høj grad også det forretningsmæssige. Hvis der ikke er nogenlunde sorte tal på bundlinjen, er det rigtig svært at få resten til at køre. Hvordan kan vi gøre det nemmere for skolerne? Det er spørgsmålet. Skal de have hjælp til administration og tilskud? Vil de ændre strategi, eller har de brug for nye lokaler? Vi ser på, hvordan vi kan støtte dem dér, hvor de er. Nogle gange handler det også om at spørge, hvordan det hænger sammen økonomisk. Det er en vekselvirkning: Man kan ikke bare arbejde med det værdibaserede i forhold til sin målgruppe, hvis der ikke er en økonomi til, at det kan hænge sammen. Det kan sommetider være en udfordring, at aftenskolen generelt kan stå i en lidt uheldig konkurrencesituation i forhold til andre aktører. Om disse aktører er fuldt kommercielle eller kommunale, er der ofte en mulighed hos vores konkurrenter for at lave nogle aktiviteter og tilbud, som er billigere end det, vi kan i aftenskolen.

Derudover kan mange af de aktører lave lignende aktiviteter, men med færre krav, end vi har mulighed for. På den del synes jeg, at aftenskolerne har nogle lidt svære konkurrencevilkår. Der, hvor jeg synes, at vi kan noget ekstra, er der, hvor den “folkeoplysende vægt” spiller ind: At folk skal lære noget, det skal foregå i nogle fællesskaber, og så at vi er foreningsbaserede. Det sidste oplever jeg også giver en legitimitet i lokalsamfundet. Jeg tror, at hvis vi som oplysningsforbund flyttede vores fokus til udelukkende at være markedsfokuseret, ville vi risikere at smide den legitimitet, der ligger i at være aftenskoleforening, overbord. Man skal sgu kunne se forskel på, om man er på en aftenskoles hjemmeside eller på Zalando.

 

Bernhard Trier Frederiksen, sekretariatsleder i Fora

Det handler om at finde balancen mellem værdibaserede mål og kommercielle krav. En tidligere formand for Fora sagde engang, at folkeoplysning først og fremmest handler om mennesker, ikke om at opfylde krav fra støttesystemer. Aktiviteten, læringen og fællesskabet mellem mennesker bør være det bærende element. I praksis kan dette være svært, da folkeoplysningsloven kræver, at foreninger agerer kommercielt for at få støtte. I Fora arbejder vi for, at støtten i højere grad rettes mod aktiviteter frem for løn, hvilket vil kræve en lovændring. Værdiernes entusiasme og det gennemgående købmandskab skal gå hånd i hånd. Aktiviteter og handlinger skal drives af værdier og formål – ellers er de ikke menneskeligt bæredygtige. Det nytter ikke at have en aktivitet, der giver økonomisk overskud, men som ingen i foreningen finder spændende eller vigtig. Uden engagement vil aktiviteten dø ud. Værdier først og derefter købmandskab. På den ene side kan en overskudsdrevet økonomisk tilgang sikre, at populære aktiviteter bliver gennemført, men det betyder ikke nødvendigvis, at disse aktiviteter er dem, arrangørerne finder vigtige, og så bliver de ikke til noget alligevel. Hvis kursuskataloget kun indeholder sikre sællerter, risikerer man, at nyskabelser og morgendagens succeser forsvinder.

  

Bibliotekerne udgør den største konkurrent til folkeoplysningens tilbud, men deres udbud er per definition gratis og offentligt finansieret. Derfor bør der søges samarbejde med dem og andre offentligt finansierede tilbud, som kulturhuse og aktivitetscentre, så de bliver partnere i stedet for konkurrenter. TV og YouTube, som giver let adgang til instruktionsvideoer, der viser, hvordan du lærer noget, så du ikke behøver gå på et kursus, er også konkurrenter, men det unikke ved kurserne er jo fællesskabet. Fremtiden for folkeoplysning handler om at møde de nye folkelige initiativer og vise, at de er ægte og ikke blot kommercielle, ligesom borgerinitiativer, festivaler, åbne tilbud osv. Med de nuværende strukturer risikerer vi desværre at blive gennemsnitlige fritidstilbudssælgere.