Hvad vil præge 2024?

2024 tegner til at blive et historisk år. Verden er i forandring på flere forskellige måder. I denne artikel dykker vi ned i en række aktuelle tendenser som kalder på tryghed, omsorg og fællesskab. Tendenser, der kan være til inspiration for, hvordan man som forening og aftenskole aktivt kan arbejde med den udvikling, der finder sted her og nu.

Af Kasper Elkjær, kommunikationskonsulent i Fora

Året der ligger foran os vil gå over i historien, som (endnu) et omvæltende år præget af vedholdende kriser, historisk mange valg, kunstig intelligens som allemandseje, bæredygtighed under pres og et stigende fokus på en sund alderdom. Der er selvfølgelig meget mere, men det er de punkter, jeg har valgt at slå ned på i denne artikel.

Mental robusthed i krisetider
Sidste år vandt begrebet polykriser for alvor frem. Det bruges til at beskrive den kompleksitet, der opstår, når en række kriser vikles ind i hinanden og ikke nødvendigvis kan løses hver for sig, da løsningen på én kan risikere at forværre en anden. I år lader det til at polykriserne bliver til permakriser! Monumentale udfordringer som klimaforandringer og Ruslands aggression, ser ikke ud til at blive løst i den nærmeste fremtid.

Permakriser er særligt svære at håndtere mentalt, da et for stort fokus på dem kan føre til udbrændthed og apati, selvom de kræver vores bevågenhed og handling. Koblet sammen med den trivselskrise vi ser særligt blandt unge i Danmark, er mental robusthed blevet et emne flere og flere af os bliver bekendte og arbejder med, hvad end det er i arbejds- eller privatregi. Men hvor vi før fokuserede på at træne vores egen robusthed hver især, som var det en muskel, vil robustheden nu også centrere sig om det beredskab, der eksisterer udenfor os selv: de fællesskaber, vi er en del af.

Efter den svenske regerings opråb til sin befolkning om, at krig kan være på vej, fokuserer de danske medier særligt på et såkaldt ”hjemmeberedskab,” der skal gøre husholdninger i stand til at klare sig selv i tilfælde af kortvarige kriser. Dels giver sådan et tiltag en øget følelse af tryghed hos én selv, men det overordnede formål er også at øge vores fælles samfundssikkerhed.

Der er en stigende interesse for, hvad man selv kan gøre, når det kommer til at håndtere kriserne, og ikke mindst genlære nogle af de ting, som er gået i glemmebogen efter den kolde krig. Men ud over hvad vi gør hjemme hos os selv, så kunne en samtale på tværs af lokalsamfund om hvad man stiller op i tilfælde af kriser også være med til at øge den mentale robusthed. Så dem, der måtte føle sig alene i sådan en situation, føler sig mere sikre i det lokale fællesskab. Måske ligger der nogle oplagte muligheder for foreninger og aftenskoler for at byde ind her både i forhold til, hvordan vi skal forholde os til potentielle kriser i det hele taget, i forhold til dem, der ønsker at gøre noget specifikt hjemme, og i forhold til samtalen på tværs i lokalsamfundene.

Kunstig intelligens til alle
Man skal nok have levet under en sten for ikke at have hørt om kunstig intelligens, eller AI, i 2024. ChatGPT, der er løbet med det meste af omtalen, har været i almindelige menneskers hænder i over et år. Men derfor er det stadig ikke indlysende for mange af os, hvad vi reelt skal bruge kunstig intelligens til i vores hverdag, og hvilke påvirkninger af vores liv, det reelt har. Dette vil sandsynligvis ændre sig i 2024.

Flere virksomheder er godt i gang med at koge AI ind i deres produkter. Microsofts Copilot er kunstig intelligens integreret i programmer som Word, Excel og Outlook, og vil med al sandsynlighed komme på dansk i løbet af 2024, selvom man dog skal betale for det. Og på mobilfronten svirrer rygterne om, at Apples næste opdatering vil være fyldt med kunstig intelligens, samtidig med at du måske allerede har set tv-reklamerne for Samsungs Galaxy AI.

For mange danskere vil kunstig intelligens lige så stille blive en del af dagligdagen, ligesom mobiltelefoner og internettet er blevet det. Men der er både dem, som er bange for den nye teknologi, og dem, som er nysgerrige på at lære at bruge den. De efterspørger undervisning og oplysning om muligheder og faldgruber.

I takt med at det også bliver muligt at skabe for eksempel video med kunstig intelligens, der gør det endnu lettere at sprede misinformation, så bliver vi alle sammen nødt til at lære at revurdere, hvad det er vi ser og hører på vores skærme hver eneste dag i fremtiden. Ikke mindst fordi 2024 er et år med historisk mange valg, hvor sandheden vil blive udfordret. Det er en opgave vi bør tage til os i folkeoplysningen.

Bæredygtighed på et sparet budget
Inflationen har også sat sine tandmærker i danskernes hverdag. Vi taler meget om at være bæredygtige, men det er svært at få det til at hænge sammen på et mindre budget, end vi har været vant til. For eksempel har 71% af de europæiske forbrugere ændret vaner og lever for mindre. Selv bæredygtighedens største bastion, de unge, er begyndt at nedprioritere klimavenlig mad på grund af prisstigninger.

Hos Fora vurderer vi dog stadig, at der er en efterspørgsel på undervisning og oplysning om bæredygtige emner. Men folk er interesserede i ting de selv kan handle på og har råd til, hvis det koster penge. For selvom pengene er blevet færre, så er klodens problemer her stadig – og det samme vil ønsket om at løse dem være.

Den gode, sunde alderdom
En sidste ting som er værd at være opmærksom på, er at flere efterhånden begynder at tage idéen om en god og sund alderdom til sig. Længe har søgelyset været på, hvor gamle vi ville blive. Men de fleste er begyndt at indse, at det ikke nødvendigvis er særlig sjovt at have et langt liv, hvis ikke man er i stand til at lave noget. Den øgede levealder kombineret med at vi har lært at passe på vores kroppe og sind, har skabt en ny ’ældreskabs’-fase, som forbruger- og trendekspert Julie Daugaard kalder den, hvor livet efter de 65 ses som en ny begyndelse, fremfor en endegyldig afslutning.

Engang gik man på pension, levede en række gode år og passede børnebørnene, indtil man sov stille ind. Det var i hvert fald drømmen. I dag stiger pensionsalderen, selve det at gå på pension er blevet mere flydende og de ældre har fået et større fokus på at leve et godt og indholdsrigt liv, uanset fødselsår. Kommende generationer vil kun kræve endnu mere.

Med de mange ældre, og deres nye behov og krav, er der et stort potentiale for skræddersyede aktiviteter til denne målgruppe. Fysisk aktivitet er vigtigt hele livet, og mange steder er der allerede fitnesskurser, gå-grupper og lignende i gang. Men det sociale fællesskab er lige så vigtigt – især for den mentale sundhed – og dér har Foras foreninger og aftenskoler masser af tilbud, som kan gøre sig gældende.

Verden er i forandring. Det vil den altid være. Men med de seneste års begivenheder, føles det som om tingene går lidt hurtigere, og i en mere usikker retning, end hvad godt er. Vi lever i en tid der kalder på tryghed, omsorg og fællesskab – og det er alle sammen ting, vi har at tilbyde i Fora-familien.