5 mio. kroner til forskning i trivsel

Trygfonden har doneret 5 millioner kroner til forskning i foreningslivets påvirkning af den generelle trivsel og sundhed i Danmark. Det skal samtidig kortlægges, i hvor høj grad foreningslivet selv er i trivsel.

Af Katrine Møller, journalist – Artiklen blev bragt første gang i Fora Magasinet #1 2024. Foto af Peter Pilegaard Hansen: Trygfonden.

Trygfonden er langt hen ad vejen selv en forening, hvor medlemmerne er de forsikringstegnede i Tryg, ALKA og diverse partnere. Trygfonden er dog ejet af TryghedsGruppen, der ejer Tryg og ALKA, og som har et repræsentantskab, der bevilger penge til Trygfonden. Trygfonden støtter mere end 700 projekter hvert år.

“Trygfondens overordnede mission er at bidrage til, at alle kan tage ansvar for egen og andres tryghed. En del af vores donationsstrategi hviler på en antagelse om, at civilsamfund og frivillighed er en væsentlig del af trygheden i samfundet. Derfor ønsker vi at donere penge til projekter, der styrker det frivillige arbejde i Danmark, og til projekter, der kan give os mere viden om, præcis hvordan frivillige kræfter i civilsamfundet er med til at øge trygheden i samfundet,” forklarer Peter Pilegaard Hansen, der er projektchef i Trygfonden.

VIL VÆRE KONKRETE
De 5 millioner kroner går til et projekt, som Vifo (Videnscenter for Folkeoplysning) og SDU (Syddansk Universitetscenter) skal give ben at gå på via deres forskning. Forskningsprojektet tager udgangspunkt i, at det er en bredt accepteret sandhed, at foreningslivet har mange positive effekter, men også i, at der mangler konkret viden om, hvordan og hvorfor effekterne opstår.

“Vi mangler konkret viden om, hvad det præcis er, der virker så positivt. Og om, hvordan foreningsaktivitet konkret slår positivt ud på trivslen hos de mennesker, der deltager i foreningsaktivitet. Projektet skal ned i mekanismen i civilsamfundet og finde ud af, hvorfor det virker så godt. Og selvfølgelig også se på, i hvor høj grad det virker,” siger Peter Pilegaard Hansen.

SAMFUNDSSIND OG TRYGHED
Når Peter Pilegaard Hansen ser på det danske demokrati, er der ved første øjekast ingen grund til bekymring.

“Det kører ret godt – i hvert fald på overfladen og især hvis vi sammen ligner os med andre lande. Men der er nogle udfordringer. For eksempel er der en udfordring med underrepræsentation, for nogle grupper er bare ikke med eller kun meget lidt med i de demokratiske handlinger eller institutioner. Alle systemer skal jo vedligeholdes og udvikles, så der kunne være noget at komme efter i det her projekt, når vi taler demokratisk dannelse og samfundssind. Begge dele har enorm betydning for den generelle oplevelse af trygheden i Danmark,” slutter han.

FÆRRE GISNINGER, MERE VIDEN
Mange kræfter, også politiske, støtter op om foreningslivet. Men set fra Vifo’s stol, som i foreløbig 10 år har gennemført forskning og analyser på folkeoplysningsområdet, er der stadig mange huller i den viden, støtten hviler på. Så glæden over de 5 millioner er stor. “Der er mange gisninger og forestillinger i debatten om foreningslivets betydning, for vi har et decideret videnshul. Så vil man støtte op om foreningslivet og folkeoplysningen, er det afgørende, at vi får mere eksakt viden frem, så vi får de rigtige opmærksomhedspunkter i det videre arbejde,” fastslår Malene Thøgersen, seniorforsker i Vifo.

Malene Thøgersen. Foto: Vifo.

LØFTER, MEN HVORDAN
Vifo har, sammen med SDU, søgt støtte til det omfattende projekt, som fem forskere på tværs af de to institutioner sammen har designet, hos Trygfonden.

Projektet fokuserer på tre niveauer og fire dimensioner i foreningslivet: Foreningen, medlemmerne og befolkningen inden for dimensionerne demokrati, velfærd (udførelse af konkrete velfærdsopgaver for samfundet), frivillighed og livskvalitet.

“Hvis man fx tager dimensionen Demokrati, er det en udbredt antagelse, at foreninger bidrager positivt til demokratiet. Men hvordan? Hvordan deltager medlemmer eksempelvis i foreningsdemokratiet? Er foreningsaktive mere aktive i det store samfundsdemokrati? Stemmer de mere? Er de generelt mere engagerede samfundsborgere end dem, der ikke er foreningsaktive?”, siger Malene Thøgersen og forsætter:

“Med samme åbne tilgang vil vi se på velfærdsdimensionen. På hvilken måde indgår de forskellige foreninger i partnerskaber med kommunerne? Og vil foreningerne generelt gerne løse velfærdsopgaver for samfundet? Ser de det som deres rolle?”

Forskerne vil også undersøge, hvordan det rent faktisk står til med rekruttering af frivillige, antallet af frivillige, brugen af frivillige, bestyrelsesmedlemmer og andre frivilligroller. Og endelig vil man gå i dybden i forhold til sammenhængen mellem foreningsdeltagelse og livskvalitet.

“Der er en stærk fortælling om, at foreningslivet bidrager til positivt til livskvaliteten. Så vi vil gerne belyse, hvordan sammenhængene ser ud i praksis. Hvilke sammenhænge er der mellem foreningsdeltagelse og trivsel? Og hvad oplever deltagerne selv, at de får ud af at gå til aktiviteterne,” forklarer Malene Thøgersen.

MAN MÅ IKKE GLEMME DEMOKRATIET
Malene Thøgersen understreger, at den lov, der styrer de folkeoplysende foreninger, har som mål at styrke demokratiet ved at danne gode, demokratiske borgere. I lovens forstand, handler det mindre om strik, træ og ler end om at slå sig sammen, arbejde for en fællessag efter demokratiske regler, som man selv er med til at fastlægge i en demokratisk, bredt inddragende struktur.

“Jeg er faktisk meget spændt på, hvad vi finder her, for i tidligere undersøgelser ser vi, at der er et meget stort aktivitetsfokus og et noget mindre fokus på værdier. Før var mange foreninger i højere grad tilknyttet særlige værdier i form af for eksempel politiske ideologier eller folkeoplysende værdier, men i dag er den overbygning ikke så dominerende. Så med undersøgelsen vil vi få værdifuld viden om, hvad foreningerne egentlig bygger på i dag, og hvordan de ser på deres egen rolle,” slutter Malene Thøgersen. ■

Forskningsprojektet kører over de næste tre år. Også vælgerforeninger, aktivistforeninger, miljøforeninger, klimaforeninger og andre typer foreninger er med i undersøgelsen.

DU KAN SØGE
Du og din forening kan søge penge til et projekt i Trygfonden. Trygfonden har to årlige deadlines for ansøgninger: 1. september og 1. marts.

Din ansøgning skal tage udgangspunkt i fondens mission, og selve projektet skal målrettes et eller flere af de fem indsatsområder: Børn og Unge, Voksne, Ældre, Tryghed i Hverdagen og Stærke Rammer for Tryghed.

Ansøgningsskemaet finder du på tryghed.dk – Sådan Støtter vi – Søg støtte. Under menupunktet ’Sådan støtter vi’ finder du en udførlig forklaring på, hvad Trygfonden i særlig grad lægger vægt på i din ansøgning.

Peter Pilegaard Hansen råder til, at man ringer til fonden, inden man skriver ansøgningen, så man kan få drøftet ansøgningen på forhånd og eventuelt få skåret sit projekt skarpere til i forhold til Trygfondens krav. “Man behøver ikke stresse op til en sådan telefonsamtale. Det er kun selve ansøgningen, der bliver bedømt, så alle spørgsmål er yderst velkomne,” siger han.

Trygfondens telefonnummer er: 4526 0800