Fyraftensmøder om generationsskifte og rekruttering


Fora inviterer bestyrelser og ansatte i foreningerne til vores årlige fyraftensmøder, hvor vi inspirerer hinanden og diskuterer nogle af de udfordringer, som foreningerne står overfor.

Foras styrelse har i år vedtaget en ny 3-årig strategi, og vi sætter i år fokus på et af indsatsområderne; nemlig rekruttering og generationsskifte. Vi sætter spot på, hvad generationsskifte kan handle om, og hvad udfordringerne omkring rekruttering og generationsskifte er. På mødet vil du få masser af inspiration til, hvordan I kan arbejde med rekruttering hjemme i foreningen, fx rekruttering af nye bestyrelsesmedlemmer. Endelig er mødet en dejlig mulighed for at møde formandsskabet i Fora og dyrke det sociale fællesskab med andre foreningsfolk.

Igen i år har vi forsøgt at lægge fyraftensmøderne på nogle spændende/anderledes steder og garneret med rundvisninger eller inspirerende oplæg.

Læs mere om Foras fyraftensmøder og tilmeld dig