Færre krav giver plads til frihed

På Daghøjskolen VERA i København er der ingen pensumplaner og karakterer. Skolen har udviklet sig meget, fra den startede i 80’erne som eksperimenterende undervisningstilbud til udsatte kvinder og til nu, hvor eleverne er kreative unge med store ambitioner. Men den frie tilgang værnes der stadig om.

Daghøjskolen VERA - skole for kunst og design ligger i hjertet af Nørrebro. Stedet, der er nabo til et ungdomshostel, Blågårdsgade skole og en masse farverig graffiti på gademurene, emmer af liv og kreativitet. Sådan er det også, når man bevæger sig rundt indenfor i VERA. Her bydes jeg ind af Richard Lehner, skoleleder siden 2021. 

Fra socialt tilbud til talentudvikling 

VERA udspringer af et græsrodsmiljø og startede i 1985 som en daghøjskole målrettet ufaglærte, arbejdsløse kvinder. De tre kvindelige stiftere ønskede at afprøve nye og mere frie undervisningsformer end dem, der herskede på daværende tidspunkt. De formede undervisningen ud fra et ikke-autoritativt syn på pædagogik, hvor idealet var ligeværdighed i forholdet mellem lærer og elev. “80’erne var på mange måder progressive, men der var stadig nogle værdier tilbage, der skulle gøres op med,” fortæller Richard. “Der var for eksempel et behov for den kvindefrigørelse, VERA blandt andet stod for”. 

Siden da, har daghøjskolen gennemgået en lang udvikling i takt med de erfaringer, skolens initiativtagere og undervisere gjorde sig. På et tidspunkt fandt man ud af, at der blev nødt til at være et autoritetsforhold i klasserne. “Der skulle være en underviser, og der skulle lægges et skema, for at det kunne fungere. Undervisningen er stadig forholdsvis fri, men her er tydeligere rammer nu end dengang,” siger Richard.

VERA’s målgruppe i dag er unge, der ønsker at dyrke kreativiteten. Det er for eksempel unge, der vil søge ind på en videregående, kunstnerisk uddannelse, eller blot blive bedre og fordybe sig i kreativt arbejde. Der er fem linjer på skolen med 12-16 elever på hver: To billedkunstlinjer, en for arkitektur og design, en beklædningslinje og en linje for fotokunst. “De fleste af vores elever kommer med ambitioner og med en idé om, hvad de vil, og hvor de vil hen,” fortæller Richard. “Så der er også sket en udvikling på det punkt, hvor skolens formål oprindeligt var mere alment”.

Kigger man på danske daghøjskoler anno 2022, har godt halvdelen et socialt sigte. De tager sårbare unge ind og hjælper dem med at klæde sig på til livet mere generelt. På den anden halvdel, hvor VERA befinder sig, er fokus på talentudvikling. Eleverne klargør sig til at søge ind på en kunstnerisk uddannelse i Danmark eller udlandet. “Selvfølgelig smelter de to verdener ofte sammen,” bemærker Richard med henvisning til det sociale og det faglige. “Som en af de talentudviklende skoler, klæder vi på mange måder også eleverne på til hverdagen og livet”. 

Amanda er 23 år og tidligere elev på VERA, hvor hun gik på arkitektur- og designlinjen i seks måneder. Året før hun startede på VERA, havde hun forgæves søgt ind på design på Det Kongelige Akademi. “Det gik op for mig, at jeg egentlig ikke vidste, hvilke krav der var. Derfor besluttede jeg mig for at tage et forberedende forløb for at lære en masse og for at være klar, inden jeg søgte ind igen,” fortæller hun.

Dannelsen i at blive et helt menneske 

Richard understreger, at selvom de fleste af VERA’s elever kommer med et mål for øje, vil skolen gerne rumme begge typer af elever. Dem, der ved, hvad de vil, og dem, der starter, fordi de trænger til at prøve noget nyt. 

“Der skal også være plads til at finde ud af, hvad man ikke skal. Hvis vi kan være med til at rykke eleven mentalt, så vedkommende kommer derhen, hvor han eller hun føler sig klar til at tage stilling, så er det nok for os. Så er vi glade”. 

Amanda stemmer i: “Det er fedt, at der er plads til det hele. Mit indtryk er, at nogle af eleverne på de linjer, der ikke leder direkte til en bestemt uddannelse eller skole, tager opholdet på VERA lidt som et højskoleophold, hvor os på arkitektur og design typisk er meget målrettede”. Amanda fortæller, at hun også selv er en af dem, der har snuset lidt til forskellige uddannelser, før hun fandt ud af, hvor hendes passion lå. Hun gik på universitetet en overgang, hvor hun læste kulturformidling. Her fandt hun ud af, at det hun lærte om design, var det, hun fandt mest spændende. Især den del, der handlede om installationsdesign og kuratering. “På ’uni’ følte jeg ofte, at det, jeg synes var fedt, var lidt for freaky til det miljø. Jeg synes, den kreative del af undervisningen var den sjoveste”.

Selvom dannelse med Richards formulering er blevet “lidt af et modeord i skoleverdenen” i løbet af de senere år, synes han, at dannelsestanken og uddannelsen i at blive det hele menneske er et smukt ideal: “I og med, at vi ikke har de her strenge mål, og vores samarbejdsaftale med Københavns Kommune giver os en masse frihed i undervisningen, kan vi netop fokusere på de menneskelige værdier. Det er blandt andet det, der gør, at jeg synes, det er fantastisk at være her”.

Selv søgte Richard ind på Det Kongelige Akademi som beklædningsdesigner i 90’erne, og han husker behovet for rådgivning, når han sad alene med sin drøm, uden at vide, hvordan man søgte en uddannelse, og hvad der egentlig skulle til for at komme ind.  “Jeg kan se på de unge, at det her med at blive del af et fællesskab, hvor de får en viden om de kreative uddannelser og lærer at tale det sprog, der skal til, gør en kæmpe forskel. Det prøver vi at hjælpe vores elever på vej med”. 

Amanda er netop startet på Det Kongelige Akademi, og hun kan nikke genkendende til, hvor vigtigt det er at komme med en ballast, når man starter på en videregående uddannelse: “Min optagelsesprøve gik rigtig godt, og der sendte jeg da mine tidligere undervisere på VERA en kærlig tanke,” smiler hun. “Jeg synes virkelig, de forberedte os godt”.

Det smukke ved VERA 

De fleste af VERA’s undervisere har egen virksomhed ved siden af arbejdet på daghøjskolen, og mange er aktive kunstnere, hvilket giver eleverne en unik mulighed for at få faglig sparring. “Underviserne har fingeren på pulsen i forhold til, hvordan den danske kunstscene udvikler sig, og hvad der sker på de kreative skoler i Danmark og udlandet,” fortæller Richard. Det er i høj grad underviserne, der planlægger undervisningen med netop det indhold, de vurderer, er vigtigt for eleven for at søge videre. På den måde tapper formen ind i højskoletraditionen, hvor det ikke på forhånd er fastlagt, hvad eleverne skal igennem. “Det smukke ved VERA er, at det er det første sted, de her unge kommer til at gå, siden de startede i 0. klasse, hvor der ikke er fastlagte krav, pensum eller karakterer,” smiler Richard. Han er overbevist om, at det, at de på VERA ikke skal fokusere på krav og gennemsnit, giver mere plads til at skabe et stærkt fællesskab. Og så giver det eleverne en følelse af frihed. 

For Amanda er den frie form også prisværdig: “Jeg var meget glad for mine undervisere. De var meget forskellige, men generelt var deres tilgang til vores projekter altid, at alt blev foldet ud, og at alt kunne lade sig gøre. Det var en utopisk tilgang, på den gode måde. Så specificerede man langsomt sit projekt og indsnævrede det med deres hjælp. De havde hele tiden vores individuelle interesser og stil for øje. Jeg følte, at de satte sig ind i, hvem jeg var, og hvad jeg synes, var interessant,” fortæller hun.

Som del af arbejdet med at skabe sammenhængskraft og netværk blandt eleverne, afholder skolen ofte elevudstillinger i skolens gallerilokale, Projektrum Vera, hvor elever og ansatte mødes og holder fredags-fernisering, og eleverne kan vise deres projekter frem. Projektrum Vera ligger på Åboulevarden, og alle er velkomne til ferniseringerne. Men Vera er ikke kun et kreativt socialt fællesskab, for som Richard pointerer, ”er der selvfølgelig run på, når forårssæsonen varsler optagelsesprøver til uddannelserne, deadlines, travlhed og stress. Der er også søvnløse nætter inden optagelserne, hvor eleverne skal have deres opgave færdig”. 

På Amandas hold på arkitektur og design fik de til opgave som afslutningsprojekt at lave en installation, et møbel eller andet, der lagde op til at finde ro. Kulisserne var Assistens Kirkegård, som er to minutter fra skolen, og værket skulle sammenlagt være otte gange otte meter stort. “Vi lavede vidt forskellige ting,” fortæller Amanda. “Arkitekteleverne kiggede meget på, hvordan man kunne konstruere installationerne, og på design fokuserede vi mere på, hvordan man kunne gøre det smukt, og hvilken stemning og udtryk, det fik”. Generelt er der noget helt særligt ved at lave et produkt, som man er stolt af at vise frem, mener Amanda: “Jeg har altid været kritisk i forhold til de ting, jeg lavede. Men at få bekræftet, at jeg rent faktisk er dygtig, og at jeg kan noget, ikke alle kan, er virkelig dejligt”.

Vejen til VERA 

Selvom det ikke kan mærkes, når man taler med Richard, så har han kun været leder på VERA i lidt over et år. Hvordan ender en uddannet beklædningsdesigner som skoleleder på en daghøjskole? “I mange år arbejdede jeg i industrien, og ved siden af det, kunstnerisk og projektbaseret”. Richard har også undervist i en årrække i kunst og design på en efterskole, og på den måde bevægede hans arbejdsliv sig gradvist i retningen af at undervise. I sin tid på efterskolen, blev han også lærerrådsformand og begyndte langsomt ad den vej at have med ledelse at gøre. Han fik arbejde på designskolen i Kolding og arbejdede sig stadig mere og mere hen i ledelse, administrativt arbejde og værkstedsdrift. “Jeg kunne mærke, jeg godt kunne lide at være i et miljø, der er mere tankefrit end i industrien,” fortæller han. Den praktiske erfaring fra det kreative miljø, og senere fra at undervise, bruger Richard på flere måder i dag i sit arbejde som skoleleder. “Jeg har gået på en af de uddannelsesinstitutioner, som mange af vores elever arbejder sig hen imod. Jeg ved, hvad der efterspørges af dem, og kan dele ud af den viden”.

Han giver et eksempel fra en af de morgensamlinger, skolen afholder ugentligt. Der er altid en oplægsholder, og ofte er temaet noget kreativt. Det kan være en af underviserne, der fortæller om et af deres aktuelle projekter, men det kan også være Richard.  “I mandags holdt jeg et oplæg om kreativitet, og om forskellen på at arbejde kreativt, når lysten er der, eller når der derimod er deadlines og bestillingsarbejde. Det kan være rigtig svært at komme i gang, hvis man ikke er motiveret indefra. Jeg gav eleverne nogle tips og delte ud af mine erfaringer fra mit kunstneriske virke. Det ville jeg ikke have kunnet, hvis jeg ikke havde min faglige baggrund og erfaring”. 

Den gode overlevering 

Før Richard var Niels Nørlem VERA’s skoleleder i 20 år. De to brugte en måned på overlevering, som faldt lige oveni den sidste periode med Corona-nedlukning. Ifølge Richard tilførte det faktisk processen en vis ro:  “Selvom en måneds overlevering ikke lyder af meget, fungerede det godt, for på et tidspunkt får man brug for at blive kastet ud i at sidde med tingene selv”. Efter den måned var gået, havde Richard og Niels aftalt, at Niels kom ind en gang imellem for at hjælpe med specifikke opgaver. “På den måde har det været en trinvis overlevering. Jeg kan stadig bruge ham som livline, hvis jeg har et spørgsmål eller en tvivl. Så for mig har det været en forbilledlig og privilegeret overlevering i kraft af hans velvilje”.

Skal Richard give et råd med videre til nye skoleledere, så handler det om at give sig tid til at mærke kulturen og stemningen på stedet, før man giver sig i kast med at forandre en masse. 

“Når man kommer som ny, kan man godt føle en ubevidst trang til at skabe forandring. Man vil gerne vise, at man har 'noget nyhed’ med sig, og vise sit værd på en måde. Men jeg tror egentlig, det er bedre, at man som ny, giver sig selv ro til at fornemme, hvad der foregår i huset, og hvilke erfaringer, stedet står på. Hold your horses og fornem kulturen. Hvis du så efterfølgende stadig vurderer, at der er områder med behov for forandring, så lad den forandring opstå langsomt og sammen med de ansatte, og giv den tid til at slå rod”. 

VERA, skole for kunst og design 

Mellem 65-80 unge mennesker, de fleste i begyndelsen af tyverne, går på daghøjskolen VERA. Udover undervisningen i dagtimerne kan eleverne komme på værkstederne og arbejde med deres projekter udenfor åbningstiden. Forløbene på skolen er ikke nogen formel uddannelse, men de fleste elever kommer for at forberede sig på at søge videre på en kunstnerisk eller kreativ, videregående uddannelse. På trods af, at skolen ikke bruger en krone på markedsføring, har alle linjer ventelister. Rygtet spredes fra mund-til-mund, fordi eleverne fortæller deres venner om skolen. 

Bog om VERA 

I sommeren 2022 udgav forhenværende skoleleder gennem mere end tyve år, Niels Nørlem, og tidligere underviser på VERA, Ide Riis-Hansen, en bog om daghøjskolens historie. Den hedder VERA skole for kunst & Design, Historien. Bogen behandler skolens historie og udvikling fra opstarten i 1985 til nu.