Coronaskitser

En kommentar til coronakrisen af Foras landsformand Karen Maigaard

Kamilla er én af mine tidligere elever, der kan mange forskellige ting inden for design og håndværk. Hun bor i en campingvogn på Thurø, og jeg var til fernisering der i december. Nu tilbyder hun coronaskitser. Send hende dit mest mindeværdige coronaøjeblik som foto pr. mail, og hun sender en skitse tilbage med posten for 350 kr.

Lige nu har vi brug for skitser til tiden efter coronaen. Vi kan ikke bruge tidligere guidelines eller kompas. Godt nok ligger verdenshjørner, hvor de har ligget hidtil, men det er vist også nærmest det. Vi har ikke en fysisk ydre fjende, som hvis vi var i krig. Selv borgerkrige rundt omkring i verden indstiller skyderierne. Der indgås politiske alliancer, som ikke hidtil er set – selv i Israel. Vi har et mere enigt Folketing end nogensinde tidligere i demokratiets tidsalder. Selv nødlovgivninger med mulighed for betydelige indgreb i den personlige frihed bliver partierne enige om. Og når vi er ude på den anden side af COVID-19, ser verden nok helt anderledes ud.

Vi får i disse tider erfaringer med, at vi kan sænke CO2-udledningen betydeligt. Der er færre trafikuheld og indbrud i private hjem. Til gengæld stiger volden i hjemmene. Vi får tid til oprydninger og sorteringer, som vi ikke har haft længe. Både på ondt og godt.

Coronaen er måske nok en naturkatastrofe, men den er ikke som jordskælv, tsunamier eller vulkanudbrud, for de er lokale, og som turister i verden vil vi kunne tage et andet sted hen. Nu kan vi som turister i verden ikke rejse ud og dårligt nok komme hjem i god behold. Vores verdensorientering er totalt ændret. Paradoksalt er det, at den store genforeningsfejring med 3000 arrangementer i dette halvår er lukket ned, fordi vi ikke må forsamles med mere end ti personer – og lige om lidt måske kun med to.

Hver især har vi tid og rum til at tænke os om. Til at savne samværet med andre mennesker. Til at glæde os til tiden, der kommer. Vi har brug for håb. Og det håb skal bygge på de bedste erfaringer, vi tager med os til den anden side. Erfaringer der fortæller, at sammen er vi stærke – og ikke kun hver for sig. Vi er allerede gode til at bruge den virtuelle verden med udgangspunkt i, at vi VIL være sammen på samme tid. Vi vil synge med Phillip Faber hver dag på samme tid. Men det er lidt fjollet, for vi kan jo bare finde vores egen højskolesangbog og synge, hvad vi vil. Men vi VIL være fælles. Vi bevarer kort sagt erindringen om fællesskabet, og med den i behold skal vi laver skitser til fremtiden.

DR genudsender Matador. Det er vel godt nok. Denne fiktive serie er blevet til fælles historisk gods. Den kan måske give det fælles udgangspunkt på den anden side coronatiden? Og så alligevel ikke. Der var godt nok krise og krig i Matador, men nu er krisen en anden. Nogle sammenligner med finanskrisen, men sådan er det slet ikke. Det er ikke finansmarkederne, der har skabt coronasmitten, men smitten kan udløse en økonomisk krise. Lige nu kan vi måske finde håb i nutidens fiktive serier? ”Når støvet har lagt sig” viser, at nye venskaber opstår på kryds og tværs, og viser, at vi er mere forbundne med hinanden, end vi tror. ”Tynd is” viser, at fjenden er iblandt os selv. ”World on Fire”, som godt nok er en fortælling fra Anden Verdenskrig, viser, at vi vil melde os som frivillige, når det gælder, men med vidt forskellige udgangspunkter på tværs af fjendens linjer.

På Facebook, Instagram og hjemmesiden mærker jeg, at vi i Fora er parate til ”tiden efter”. Vi VIL være fælles. 

Held og lykke med skitserne til efter coronaen.