Alle bliver stadig set og hørt

Daghøjskolen for Indvandrerkvinder på Nørrebro skulle pludselig til at tænke i nye baner, da Danmark lukkede ned på grund af coronavirus. Deres elever er ikke digitalt stærke, men ved at tænke kreativt har de skabt en række tilbud til deres kvinder, så alle fortsat er i kontakt med skolen.

Skrevet af Louise Albers. Foto af Zine Yolal

”Da landet lukkede ned kom det som et kæmpe chok. Det kom fuldstændig bag på os. Vi blev taget med bukserne nede, fordi vi havde ikke nået at forberede os på det eller tænke nogle særligt kreative tanker omkring, hvad vi skulle gøre med det her.

Noget af det, de på daghøjskolen vidste, ville blive en udfordring, var, at deres kursister ikke er særligt digitale. Det er kvinder med anden etnisk baggrund, som har haft ophold i Danmark i kortere eller længere tid. De kommer med meget forskellig uddannelsesbaggrund – nogle har meget lidt skolegang bag sig og andre er højtuddannede. Selvom skolen hedder Daghøjskolen for indvandrerkvinder, har skolen de senere år også haft mange kvinder med flygtningebaggrund. Nogle er traumatiserede, nogle lider af kroniske sygdomme og andre er påvirket af en ny livssituation. Skolens forstander Lone Yolal understreger dog, at det ikke er en skole for folk med særlige problemer, men mange af dem, der går der, står med nogle problemstillinger, som de går og arbejder med i det daglige.

Coronavirus lukker Danmark ned
Da coronavirus lukkede landet ned og umuliggjorde det fysiske møde for skolens 36 daghøjskoleelever og 40 FVU-elever, måtte de på skolen tænke hurtigt og kreativt.

”Dem, der var i skole den dag, vi fik at vide, at nu skulle vi lukke ned – det må have været den 12. marts – dem fik vi lavet en god pakke til, som de kunne tage med sig hjem. Det var en ordentlig omgang opgaver, og nogle fritlæsningsbøger. Vi var meget optimistiske på det tidspunkt. Der tænkte vi, at det ville lige tage 14 dages tid, og så ville vi kunne mødes igen. Men sådan skulle det jo ikke lige være,” griner Lone Yolal.

Inde i anden uge under nedlukningen begyndte de i lærerstaben at tale sammen om, hvordan de ville kunne nå alle kursister, og hvordan de skulle prioritere deres ressourcer.

”Vores FVU (forberedende voksenundervisning, red.) har kørt som nødundervisning. Det handler om, at de får en masse opgaver tilsendt hver uge. Vores kvinder er bestemt ikke superbrugere digitale, så vi var lidt udfordret og måtte tænke os om. Nogle kunne modtage på mail og andre kunne ikke, fordi de simpelthen ikke har en emailadresse. De kunne så få tilsendt deres opgaver på SMS. Alle lærere måtte så downloade en scannings-app, så de kunne scanne opgaven og sende den med SMS. Så i nogle tilfælde har det kørt næsten analogt. Så har eleven siddet med et stykke papir og svaret på opgaverne og taget et billede af sine svar og sendt en SMS tilbage til læreren,” fortæller forstanderen.

Daghøjskolen besluttede, at de hver dag ville sende et budskab ud til deres elever. Det har for eksempel været: Hvordan sørger du for at holde dig i form mentalt og fysisk under corona? De kiggede alt igennem fra Psykiatrifonden og fra Sundhedsministeriet og lavede en række gode råd til, hvad man kunne gøre for at holde sig i gang. De sendte også telefonnumre til juridisk rådgivning, Psykiatrifonden og corona-hotline ud til eleverne. Derudover har lærerne ringet og talte med størstedelen af eleverne eller har haft kontakt over e-mail.

”Vores bevægelseslærer har tre gange om ugen sendt mail til eleverne med øvelser. Nogle øvelser har været meget målrettet den enkelte, og vi har set på, hvem der har haft størst behov for kontakt. Dem har vores lærer så påtaget sig at ringe til. Det kræver en del tid, og det har da også taget omkring to timer alene at sidde og sende beskeder ud. Det er ret omkring-sig-gribende,” forklarer Lone Yolal.

Men det er en vigtig del af deres daglige sædvanlige arbejde på daghøjskolen – coronatider eller ej - at eleverne både bliver set og hørt. Daghøjskolen har derfor insisteret på at bevare den tætte kontakt, selvom det ikke har været muligt at mødes hver dag og Lone Yolal forklarer, at det har været en meget bevidst prioritering.

”Vi har tæt kontakt i forvejen, så det er ikke noget nyt, at vi har indblik i flere aspekter af kvindernes liv -, såsom økonomi, familieforhold og så videre. I telefonen kan vi mærke, om de har det godt, eller om der skal nogle særlige tiltag til. De elever, der ikke har svaret os på mail eller SMS, har vi tjekket op på. Kvinderne er selvfølgelig udfordret ligesom alle andre i disse tider. De arbejder hjemmefra og mange af dem har mellem seks og otte børn, så der er nok at se til,” fortæller Lone.

Daghøjskolen har fået mange positive tilbagemeldinger fra deres elever. De er enormt glade for at daghøjskolen ansatte har taget kontakt til dem. Men de er også glade for de andre tiltag, som Daghøjskolen for Indvandrerkvinder har fundet på.

Alle kanaler og metoder er taget i brug
”Stort set hver dag har der været et opslag på Instagram. Det har enten været en quiz eller en lille opgave. Det har for eksempel været en opgave som ”Gå en tur og find tre flotte døre i dit nabolag”. Altså en lille udfordring eller en opgave. Vi har tænkt en del over, hvordan vi når de forskellige kvinder på forskellige måder. Det er med at nå ud på de måder, vi nu har kunne,” fortæller Lone.

   

På daghøjskolen går der også kvinder, som slet ikke er til det digitale, men dem har lærerne nået på en anden måde.

”Dem, der slet ikke er digitale, har vi gjort noget andet for. Dem har bedt om at kigge forbi skolen. Så har vi været inde og lave opgaver til dem, printet dem ud og lagt dem på trappen i en pakke med navn på. Så har kvinderne kunne hente dem og aflevere dem igen, når de har lavet dem hjemme,” fortæller Lone.

Da de fik besked om, at det nu var muligt at lave bevægelse ude i det fri med max 10 personer med god afstand og i selskab med masser af håndsprit, kastede de sig straks over at oprette små hold.

”Det må vi gøre! Samle kvinderne igen. Vi samlede en gruppe på fem-seks stykker af de kvinder, som er helt alene. De bor alene og er kommet hertil alene og har ingen familie. Det er jo ret voldsomt at sidde isoleret i en lejlighed eller på et værelse. Dem forsøgte vi i første omgang at få fat i. De mest sårbare,” forklarer Lone.

Nye ideer opstår hele tiden
På skolen finder de hele tiden på noget nyt og i sidste uge havde de så pakket en mulepose med skolens logo på. Inde i den en t-shirt, et tæppe, en yogamåtte, et regnslag og en håndsprit.

”Så fik vi delt det ud til de første, og så er de selv ansvarlige for at tage det med næste gang, vi ses. I morgen udvider vi, så flere kan komme til. Stadig max 10 deltagere – men flere hold, og det skal kunne foregå udendørs. Vi laver både ren bevægelse og så nogle øvelser som læreren ved, de har brug for og tænker mindfulness ind i.  

En anden ting, som de bruger på daghøjskolen i disse dage, er positiv dagbog. Det hjælper kvinderne til at fokusere positivt, og det er særligt hjælpsomt i tider som disse.

”Vi startede faktisk med det for to år siden allerede. Vi fik en ny vejleder, som havde erfaring med positiv dagbog, fordi hun selv havde oplevet at blive ramt at stress, og så besluttede vi at prøve det af på daghøjskolen. Og det har vist sig at være en god ting. Selv for dem, der ikke så godt kan formulere sig på dansk. De kan sagtens skrive den op deres eget sprog. Man skal skrive tre ting ned, som man er glad for.

Rigtig mange hænger fast i en negativ spiral, et negativt livssyn og en negativ situation. Hvis man fører positiv dagbog og skriver ting ned, man faktisk er glad for, at bliver man holdt fast i det i stedet for,” fortæller Lone Yolal.

Selvom der har været nok at se til og masser af anderledes arbejdsgange, nye tiltag, nye rutiner og en gentænkning af ressourcer lyder forstander og lærer Lone Yolal både inspireret og glad, da hun slutter vores interview af:

”Der er tale om en kæmpe udvikling for os som undervisere. Vi har været på en stejl opadgående læringskurve. Vi er begyndt at holde onlinemøder, og det er noget af en udvikling fra den første uge, hvor vi var helt ”øhhh”. Ting, der har ligget, og som vi ikke har fået gjort noget ved, er lige pludselig blevet gjort. For eksempel har vi fået oprettet grupper for personalet, så vi nu let kan sende beskeder til alle på en gang og kan have gang i en fælles chat.”

På daghøjskolen håber de at være i gang igen i efteråret. Indtil da gør de alt, hvad de kan for at se og høre eleverne på skolen.

Fakta:
> Omkring 40-45 elever har de kunnet nå digitalt. Resten har fået andre tilbud.
> Daghøjskolen for Indvandrerkvinder blev oprettet i 1986 og ligger på Nørrebro i København.
> Følg daghøjskolen på Instagram @dhi86.

> Læs mere om corona og forholdene for aftenskoler og foreninger
> Læs mere om Foras initiativ Aftenskole i coronatider