Folkeoplysning i dag


På samme måde som Grundtvig og Hal Koch prægede deres samtid, har vi i dag mulighed for at gøre det samme. I stort og småt kan vi være med til at forme vores samtid, og gøre den til en epoke i dansk historie, som kommende generationer vil længes efter. Det er netop hvad Nadja Pass fra Samtidens Akademi har kastet sig ud i.

Efter at have været på guldalderudstilling længtes iværksætter og forfatter, Nadja Pass, efter at leve i en tid, hvor folk inspirerede hinanden og skabte ringe i vandet i deres tid. Og så slog det hende: Det handler ikke om tiden, vi lever i, men om hvem vi lever samtidig med. Derfor besluttede hun sig for at stifte Samtidens Akademi. Et samlingssted, hvor man kan komme hen og blive klogere på sin samtid. Et sted, hvor folkeoplysningen kunne tænkes på en anden måde.

"Vi skal finde metoder til at få folkeoplysningen til at passe ind i vores moderne hverdag. Nytænkning - som gør det nemmere for folk at komme i gang med det, de har interesse for".

Sådan sagde Nadja Pass, da hun holdt oplæg for Foras foreninger tidligere på året. I Samtidens Akademi arbejder Nadja med folkeoplysning og fællesskab på nye måder og i nye former.

Hos Fora arbejder vi for at folkeoplysningen skal være i takt med tiden. Vi udforsker idéer om, hvad folkeoplysningens rolle er i dag, og hvordan om vi kan fremtidssikre den.
Mener du, folkeoplysningen har en vigtig rolle at spille i dag?