Oplysningsforbundenes lokalforeningspulje
Puljen støtter initiativer, aktiviteter eller materialer, der kan medvirke til at styrke aftenskoleforeningen og daghøjskolen.
Med denne pulje kan medlemsforeningerne få støtte til udvikling af undervisning og nye aktiviteter, de ansatte (undervisere, ledere og administration), bestyrelsen, frivillige, foreningen eller skolen som sådan. Det kunne også være støtte til indkøb af værktøj, materialer eller lignende.
Udvikling af initiativer eller aktiviteter i aftenskoleforeningen:
- for nye målgrupper,
- med fokus på digitale kompetencer og digital dannelse,
- med fokus på samfundet, demokrati og den almene og demokratiske dannelse,
- der udvikler nye fællesskaber,
- der fremmer den fysiske og den mentale sundhed.
- Konkret igangsættelse af initiativer eller aktiviteter i aftenskoleforeningen.
- Foreningsudvikling og/eller bestyrelsesudvikling (arrangement, ekstern bistand m.v.).
- Anskaffelse af materialer m.v. til brug for undervisning eller andre folkeoplysende aktiviteter.
- Fremme af samarbejde og partnerskaber med andre organisationer og kommunen.
- Kurser og efteruddannelse for bestyrelsesmedlemmer, ledere og undervisere.
Det er målet, at puljen skal komme mange forskellige aftenskoler til gode, og samtidig at midlerne fordeles geografisk og formålsmæssigt bredt.
Kun aftenskoler, der er medlem af Fora, kan ansøge puljen, ved at indsende ansøgningsskema til Henriette Corvinius Andersen.
Læs mere om vilkår mm på Foras intranet under Dokumenter og Inspiration -> Lokalforeningspuljen.