Genfortryl verden med folkeoplysning

Nadja Pass er rektor for Samtidens Akademi og medstifter af Borgerlyst. Her kan du læse om hendes syn på folkeoplysningens potentialer. Hvis du er nysgerrig efter at høre mere, kan du opleve hende som oplægsholder på Foras landsmøde d. 5. maj 2018.

Egentlig er jeg vild med at blive ældre. Men én ting har skuffet mig ved voksenlivet: Som barn troede jeg, at jeg som voksen ville kunne huske alt, hvad jeg havde oplevet, lært og erfaret, så jeg hver eneste dag bare ville blive klogere. Som voksen må jeg konstatere, at sprog jeg engang talte flydende er fordampet sammen med navnene på alle de dinosaurusser; græske guder og kemiske formler, jeg kunne udenad som lille. Og at det som voksen kræ- ver en meget aktiv indsats fortsat at dyrke sin lærelyst.

Men jeg har stadig ufatteligt meget lyst til at lære så længe, jeg lever.

Og lige præcis dér opstår paradokset. For det skorter jo egentlig ikke på tilbud fra de hæderkronede folkeoplysningsinstitutioner. Der er bare et mærkværdigt ”missing link” mellem katalogernes fristende overskrifter og min lærelængsel.

For hvor går man hen, når ens kalender hverken gør det muligt at tage nogle måneder på højskole eller gå til filosofi hver tirsdag? Når man bliver beslutningslammet over mængden af tilbud? Når man både er bange for at være alt for meget bedre og markant dårligere end de andre? Og når et barndomstraume har gjort én notorisk angst for lokaler, der lugter af ostemadder?

Længe troede jeg, det var mig og alle mine særheder, den var gal med. Men da jeg begyndte at vende det med andre, viste der sig et mønster. Som barn og ung er der masser af fritidstilbud, tiltag på museerne og tid til at interessere sig for 1000 ting. Men efterhånden som voksenlivet presser sig på, bliver tilbuddene sværere at passe ind i den travle hverdag – og rigtig mange får først mulighed for at dyrke deres lærelyst igen, når de bliver pensioneret. Og det er simpelthen for ærgerligt.

Derfor åbnede jeg sidste år Samtidens Akademi. Som en hyldest til folkeoplysningen – men også et bud på ”the missing link”, der kan gøre det nemmere for alle os lærelystne at udforske folkeoplysningens forunderlige verden.

For Samtidens Akademi er tænkt som et fælles udviklingslaboratorium, hvor vi kan eksperimentere med nye formater, genrer og samlingspunkter. Så vi kan gøre det nemmere at komme i gang med at dyrke sit videbegær, sin lærelængsel og sit samtidsengagement midt i den travle hverdag.

Det er stadig meget nyt alt sammen. Men det er tydeligt, at de korte formater – en samtalesalon i samlingerne på Statens Museum for Kunst, en ”søndagsskole” om spil, en mørkning, en højkoncentreret masterclass – fungerer godt som ”the missing link”, der gør det nemt at komme i gang. Og der er tydeligt behov for, at jeg som selvbestaltet rektor begrunder, hvorfor netop dette er på programmet, og hvilken forskel det gør, at man deltager. Både på det personlige plan og i det helt store samtidsperspektiv. Og heldigvis er der også en virkelig positiv overraskelse ved voksenlæring, jeg ikke havde forudset som barn: Det er helt utroligt meget sjovere at lære sammen med andre, der deltager af egen fri vilje, kan alt muligt andet end en selv og deler ens fascination af emnet. Alene dét læringsfællesskab lærer man utroligt meget af.

Skrevet af Nadja Pass