Fælles kampagne skal sætte fokus på aftenskolen


Mandag den 20. august starter en oplysningskampagne på Facebook, der skal gøre opmærksom på de danske aftenskoler og de mange kurser i forbindelse med sæsonstart.

Kampagnen kører på Facebook i et forsøg på at ramme nye målgrupper, og har til formål at skabe mere opmærksomhed omkring aftenskolerne og sæsonstart. 

Oplysningsforbundene AOF, FOF, DOF, LOF og Fora har udarbejdet kampagnen i fællesskab. Kampagneindholdet består af infografikker, der fortæller om fordele og gode effekter af at gå i aftenskole under overskriften: ”Vidste du, at…”. De har hvert et budskab, der er baseret på undersøgelser fra Videncenter for Folkeoplysning, som fortæller en positiv historie om aftenskolen.

Eksempel på kampagneopslag:

"Gå på aftenskole og bliv glad! Når du lærer noget af egen lyst, med dygtige undervisere og gode medkursister, stiger humøret mærkbart. Find alle vores foreninger og deres spændendeaftenskolekurser og tilmeld dig i dag.