Vi har ikke alle svarene, men det har de unge måske

Johannes Schønau er bæredygtighedskonsulent i Folkehøjskolernes Forening og arbejder til daglig med unge og på at blive klogere på, hvordan unge og bæredygtighed bedst spiller sammen.

Inden for det sidste års tid har de i højskolebevægelsen mærket en markant stigende tendens i at de unge vil gå fra et ”jeg” til et ”vi”. Den ændring har Johannes Schønau blandt andet beskæftiget sig med i forhold til at arbejde med unge og bæredygtighed på de danske højskoler, for hvorfor denne ændring og hvad kan vi bruge den til på aftenskolerne, daghøjskolerne og på højskolerne?

"Noget af [ændringen] stammer fra en anti-Trump-kultur. Vi startede med at grine lidt af det, da han blev valgt, men nu er det amerikanske demokrati stærkt under pres. Oven i det kommer der et stigende uddannelsespres for de unge. Intentionerne var, at vi fik de unge hurtigt igennem, så vi hurtigt kunne få skattekroner i kassen ved at unge hurtigere kom i arbejde. Mange af dem, vi møder på højskolen, er der, fordi de har brug for fordybelse. Det pres, der har været ovenfra, har resulteret i en modbevægelse. Derfor er der kommet en lyst lyst hos de unge til at have en identitet - en bæredygtig identitet. For nogle år siden var der en tendens til at betragte dem, der gerne ville være bæredygtige, som ”hellige” og som ”spejderne”. Her er der kommet et meget tydeligt skred. For nogle år siden, kunne vi ikke få vores højskoleelever til at deltage i skraldeindsamling. I dag er det den største selvfølgelighed, og det samme gælder forbrug. De unge er i dag bevidste forbrugere. Jeg overhørte forleden en 14-årig dreng fortælle med stolthed, at han havde købt en genbrugsjakke. Det hørte man ikke for fire år siden," understregede Johannes Schønau.

Mængden af dem, der gerne vil tage fat, er ifølge bæredygtighedskonsulenten, kraftigt stigende. Ungdommen i dag har lyst til handling. Der er uro [blandt de unge], og vi bliver nødt til at gøre noget for at imødekomme deres behov for handling, og her kan foreninger, daghøjskoler og aftenskoler spille en rolle. For vi har rammerne til at give de unge en platform eller et rum - et fællesskab - hvor de kan gøre en forskel.  

"Hvordan kommer vi videre med de unge? Jeg tror, det vigtigste på højskoler og blandt jeres kursister er, at vi erkender, at vi ikke har svarene på alle spørgsmål. Hvis I tager underviserhatten af, tør eksperimentere, så kan I sammen med unge i jeres lokalmiljø finde en fælles løsning på, hvad der kan gøres hos jer. I skal ikke være bange for at kaste jer ud i det og prøve at gøre det sammen med de unge. Det gælder om at se muligheder frem for begrænsninger," lød det fra Johannes Schønau.

Højskolernes bæredygtighedskonsulent opfordrede således til at lade de unge være medtænkere og medudviklere af aktiviteter på vores skoler, som kan hjælpe med at gøre vores verden - lokalt som globalt - mere bæredygtig.

"De buldrer frem de unge mennesker. Vi skal være lidt foran, så vi er klar til at tage snakken med dem. Gør vi det ikke nu, så kommer vi bagud i dansen," sluttede han. 

FAKTA: Højskolernes bæredygtighedsnetværk
Da højskolerne skulle i gang med at arbejde med verdensmålene og bæredygtighed, etablerede de Højskolernes bæredygtighedsnetværk, som hjælper højskoler med at komme i gang med at være bæredygtige. Der er  én kontaktperson pr højskole og en gang om året skal højskolens tiltag tages op på bestyrelsesniveau, og man skal synliggøre sine tiltag. Alle er forsynet med 27 konkrete pejlemærker.