Lokalforeningspuljen er en succes
Foras medlemsforeninger har taget godt imod den nye lokalforeningspulje. Vi fik 39 ansøgninger, og der blev søgt for mere, end vi har i den samlede pulje for hele året.
OBS
PULJEN ER IKKE LÆNGERE MULIG AT SØGE, DA ALLE MIDLER ER FORDELT I DENNE OMGANG
Puljen er helt ny, og efter første uddeling har de fem oplysningsforbund evalueret og strammet en anelse op på retningslinjerne. Vigtigste tilføjelse er præciseringen om, at der ikke kan ansøges til udgifter til indkøb eller aktiviteter, der afholdes, inden puljemidlerne er blevet uddelt.
De resterende ansøgningsrunder i 2019 er:
- Onsdag den 29/5 kl. 12
- Torsdag den 29/8 kl. 12
- Torsdag den 28/11 kl. 12
Runderne gennemføres dog kun, hvis der stadig er midler at uddele. Så vent ikke til en senere runde, hvis du allerede nu sidder med en god idé.