Husfliden lever!

Hvordan får vi de unge til at interessere sig for husflid? Den nød har Otto Pilegaard haft held til at knække i sit daglige og mangeårige virke som lærer på Den Danske Design- og Håndværksefterskole. Det skyldes ikke, at Otto har alle svarene på forhånd, men at han stiller spørgsmål til de unge og lytter til deres svar. Han stiller blandt andet spørgsmål som: ”Hvad vil I gerne lave”, ”hvordan vil I gerne lave det”, og ”hvad skal vi kalde det?” Det, og meget mere, fortalte Otto Pilegaard om på Fleksibel Workshopdag 2019.

Tal de unges sprog

På Husflidsefterskolen udbød Otto på et tidspunkt et forløb, som han valgte at kalde ”Bjælkehusflid”. Det, syntes han selv, var et sjovt og godt navn. Men navnet sagde ikke Ottos elever særligt meget. ”Hvad er husflid egentlig for noget?”, spurgte de ham. Otto forklarede dem om husfliden, hvortil hans elever svarede: ”Er du godt klar over, at det er totalt gammeldags det der, Otto?” Fremfor at tage på vej svarede Otto sine elever med et spørgsmål: ”Hvad skal det så hedde?” De svarede noget i retning af: ”Hvorfor hedder det ikke noget med håndværk og design? Vi udvikler jo selv vores idéer, det er design. Og vi udfører dem også selv, det er jo håndværk.”

Det kan være svært for alvor at lytte til unge, og det virkede drastisk at fjerne ordet husflid fra navnet på en skole, som har husfliden i centrum. Men det gjorde de på Husflidsefterskolen, som ændrede navn til Den Danske Design- og Håndværksefterskole. Når man kalder det design og håndværk, tiltrækker det unge, og det er det, Otto mener, når han siger, at: ”det er så vigtigt, at man taler de unges sprog”. Hvis ikke man taler et sprog, som de forstår, hvordan skal man så fange deres opmærksomhed og give dem lyst til at lære de klassiske husflidshåndværk at kende?

Husfliden lever

”Kom ikke og sig, de unge ikke vil. Det vil de! Det er stensikkert. De vil lave noget, der giver mening,” og husflidens grundsætning giver i den grad mening, synes Otto. Selvom efterskolen har skiftet navn, er dens hjørnesten stadig husflidens grundsætning. Eleverne lærer fortsat at lave det, de har brug for, med de ting de har til rådighed, så godt de kan. Men ved at ændre navnet på efterskolen lykkedes det dem at fange endnu flere unges interesse. ”Start med at kalde det design og håndværk. Senere vender eleverne tilbage til begrebet husflid. Så kan man bære arven videre.” Det er Ottos erfaring.

Motiver de unge – først idéen, så evnerne

På håndværkeruddannelserne i Danmark skulle man traditionelt lære håndværket, før man gik videre til at lave produkter. Vil man motivere unge i dag, skal man gribe det modsat an, mener Otto. Et år lagde han som et eksperiment ud med at spørge sine elever, hvad de gerne ville lave i værkstedet, frem for at starte med at undervise dem i selve håndværket. ”Det førte til en kæmpe motivation. De var ikke til at sparke ud til pause,” fortalte Otto på workshopdagen. De fik motivation og ejerskab og fik øjnene op for håndværket som vejen til at skabe det, de gerne ville lave.

På skolen laver eleverne keramik, plankeborde og designer lamper. De stråler af stolthed over at frembringe noget nyttigt med deres egne hænder. De møder med andre ord den glæde og livskvalitet, husfliden har at byde på. De får også en forståelse for, hvad det gode håndværk er og en interesse for at have forskellige materialer mellem hænderne, frem for kun at tegne og regne på sine produkter på en computer.

De unge vil gerne

Når Otto taler om unge og husflid, dukker sætninger som ”de er jo helt vilde”, og ”de vil gerne” op igen og igen. De unge vil gerne håndværket, men man skal starte med at fokusere på det, som motiverer de unge. Ottos erfaring er, at det virker at tage udgangspunkt i de ting, de kan skabe, frem for at tage udgangspunkt i et håndværk. Hvad ville der ske, hvis I prøvede at gøre sådan i jeres forening? Sådan lød Ottos spørgsmål til forsamlingen på Fleksibel Workshopdag. Hvis I legede med at skrive kursustitler og –beskrivelser, som handler om de ting, man kan lave på kurset, fx en lampe, en sleve til iPad’en, en unik kop af ler, et plankebord osv.?  Derudover tror Otto også på at de virker at spørge de unge, hvad de gerne vil lave.

"Få dem til at sætte drømmene i spil, for I kan gøre dem til virkelighed," slutter Otto af.