Kun det bedste er godt nok

Hun er rådgiver, foredragsholder og tøjaktivist. Der er mange kasketter, men særligt én ting, brænder hun særligt for: At få skabt kritiske forbrugere, som har øje for menneskene bag tøjet, de går med. Fora Magasinet har talt med Tanja Gotthardsen om bæredygtighed, genbrug, certificeringer og om kun at unde sig selv det bedste.

Af Louise Albers, kommunikationskonsulent i Fora

Hvad motiverede dig allerførst til at beskæftige dig med bæredygtig tøjproduktion?
I virkeligheden handler det om, at tøjproduktion, eller tøj i det hele taget, er en fantastisk Human Rights-case, og jeg har en baggrund, der falder indenfor menneskerettigheder, internationale relationer og konflikter. Jeg har kunnet se, at når vi taler om tøj, så er der så exceptionelt mange faldgruber, som står i vejen for, at man kan finde vej til den her reelle, holistiske bæredygtighed. Derudover har jeg også arbejdet med verdensmålene, siden de blev lanceret i 2015. Og ligesom alle andre - altså jeg ved jo ikke, om der er fuldtidsnudister på linjen - men som de fleste andre mennesker, så har jeg selv tøj på, og har haft en interesse for tøj siden barnsben, og siden jeg var teenager, har jeg eksperimenteret med genbrug og det, at have en mindre, men funktionel garderobe. Så forskellige ting har trukket mig i retning af tøj og tekstiler og bæredygtig tøjproduktion. 

Kunne man rykke endnu mere på menneskerettighedsområdet og bæredygtighedsområdet, hvis man fokuserede mere på tøjproduktion?
Tøjproduktion er i hvert fald en af de industrier, hvor både menneskerettighederne isoleret og den overordnede bæredygtighed er under pres. 98 procent af de mennesker, der laver vores tøj, får fortsat ikke en løn, der kan sikre dem adgang til det mest fornødne, og branchen står overfor at skulle reducere sit materielle ressourceforbrug med 75-95 procent, hvis vi alene skal kunne tale om ressourcemæssig bæredygtighed. Og det er blot to ud af utallige problemstillinger. Der ligger således et stort uforløst potentiale i omstillingen af tøjproduktionen – især, hvis vi også begynder at se mere holistisk på snitfladerne til andre industrier, der ellers hyppigt behandles isoleret. Tekstiler handler også i høj grad om landbrug, om olie osv., og derfor fremstår beregninger af industriernes forurening og udledning også ofte som et udtryk for en lidt kunstig silotænkning. Tøj har dog, takket være de mange snitflader, et fantastisk potentiale, når det kommer til at lære os, som forbrugere, om bæredygtighedsarbejdets kompleksitet.

Tror du, verdensmålene har været med til at få nedbrudt den silotænkning, du taler om?
Både og. Verdensmålene har været gode på den måde, at de fik understreget holismen i bæredygtighedsbegrebet. Det er ikke, fordi holismen ikke har været italesat tidligere, men det er som om, at når vi taler bæredygtighed, bliver det meget hurtigt reduceret til at handle om klima eller miljø; menneskerettighederne bliver ligesom glemt. Udfordringen, for verdensmålene for øjeblikket, er, at rigtig mange virksomheder kigger på de 17 verdensmål og underkender eller glemmer, at der ligger 169 delmål under. Mange virksomheder markedsfører sig således på verdensmålene, men de har ikke været nede i delmålene og se, hvorvidt det arbejde, de laver, løser den mission, der er blevet udstukket. Modeindustrien er i øvrigt interessant, fordi den – efter min mening – har været meget ringe monitoreret. Mange ting beror på skøn nærmere end fakta. Nogen siger, at der bliver lavet 80 milliarder stykker tøj om året, andre siger 150 milliarder stykker tøj årligt. Det er da påfaldende, at vi har en fejlmargen på 70 milliarder tøj? Det er blot for lige at eksemplificere, at der er meget arbejder, der skal gøres. Vi kan jo ret beset ikke løse en udfordring, før vi har en nogenlunde fornemmelse af omfanget.

Ligger der i det også et mål for din aktivisme?
Ja, som alle andre gode aktivister, så arbejder jeg jo i virkeligheden på at gøre mig selv arbejdsløs. Min mission er, at der ikke skal være brug for mig. Og det her med at få holismen ind i bæredygtighedsdebatten og –arbejdet, og det her med at få kortlagt udfordringerne, er bestemt en del af det. Og så vil jeg som sagt gerne minde om, at der sidder dygtige, men ofte glemte mennesker bag vores tøj. Eksempelvis er det min forhåbning og ambition, at vi kan begynde at forløse den strukturelle ubalance, der i relationen mellem brands og deres leverandører. Som det ser ud nu, har leverandørerne enormt dårlige vilkår i forhold til at rejse en sag eksempelvis, hvis en virksomhed løber fra deres regning eller ikke opretholder deres ansvar. Og så bliver det altså endda endnu sværere at betale de i forvejen alt for lave lønninger. Derfor handler min aktivisme også om at klæde forbrugere på til at stille spørgsmålstegn ved, hvordan deres tøj er lavet.

Hvad vil du råde vores foreninger og skoler til, hvis de skulle udbyde bæredygtigheds-kurser, der kunne tiltrække yngre mennesker?
Noget af det, der kunne være særligt spændende, og i bæredygtighedens tjeneste, kunne være kurser om reparation og customization – altså i stedet for, at det handler om at lave noget nyt, så fokusere på at optimere noget med henblik på at få det brugt mere. Som mennesker har vi et iboende behov for både at være en del af flokken og at føle os lidt unikke – og det kommer måske særligt til udtryk i de yngre generationers tøjvalg. Så det at tilbyde hjælp til personliggørelse, tror jeg, sammen med reparation, kan være spændende. Også for tøjets affektionsværdi for den enkelte.

Hvis man er interesseret i at sy eller strikke sit eget tøj, hvad skal man så se efter, når man køber stof?
Jeg vil varmt anbefale, at man går efter nogle specifikke materialer eller certificeringer. Tager vi eksempelvis traditionel viskose, vil jeg anbefale at udskifte med varemærkerne Tencel eller EcoVero fra østrigske Lenzing, der har specialiseret sig i at lave de cellulosebaserede materialer i lukkede kredsløb, da traditionel viskose kan være forbundet med udledningen af skrappe kemikalier og spildevand, til skade for både mennesker og miljø. Desuden sikrer Lenzing også, at de anvendte fibre ikke kommer fra ulovlig skovrydning. Tencel føles som en mellemting mellem bomuld og silke, mens EcoVero har det mere traditionelle viskose-feel. Er man glad for bomuld og uld, også til garner, vil jeg anbefale, at man går efter GOTS-certificeret bomuld. GOTS er den førende internationale standard for økologiske materialer, og den tager højde for såvel miljømæssig som social bæredygtighed, hele vejen fra marken til færdig metervare. Europæisk hør har også mange skønne egenskaber, og sprøjtes i hovedreglen ikke. Og husk så endelig, at Oeko-Tex, trods navnet, IKKE er en økologisk certificering; den fortæller kun noget om slutbrugersundhed. Det er fint nok for den, der skal bruge det, men holismen udebliver ligesom. Men summa summarum, man skal selvfølgelig bestræbe sig på at købe tekstiler med henblik på at lave noget, man virkelig vil holde af og bruge længe. Vi er et sted i en forbrugseskalation, hvor vi bliver nødt til at stoppe op og spørge os selv: ”Har jeg virkelig brug for den her?”.

Er man bæredygtig, hvis man køber genbrugstøj, hvis tøjet oprindeligt ikke er produceret bæredygtigt?
Inden folk køber nyt tøj, har op mod 40 procent allerede har overvejet tøjets gensalgsværdi på genbrugsmarkedet. Jeg ser genbrugsmarkedet som en del af en samlet forbrugseskalation, for vi kan se, at samtidig med, at markedet for genbrug stiger, stiger salget af fast-fashion også fortsat. Det er blevet nemmere at komme af med sine fejlkøb, og meget genbrugstøj har ikke været brugt ret meget. Det gør det svært at sige, at genbrugstøj er rendyrket bæredygtigt. Det handler meget om, hvor og hvordan man shopper genbrug. Der er forskel på, om man køber det i en genbrugsbutik, hvor der er velgørenhed involveret, eller om det er videresalg mellem private for eksempel. Den yngre målgruppe shopper også virkelig hurtigt i genbrug. Det handler om at blive set i noget nyt. En ud af tre unge kvinder føler, at tøj er gammelt, når hun har haft det på en til to gange. En ud af syv kvinder vil ikke ses i det samme sæt tøj på sociale medier mere end én gang. Så i forhold til forbrugseskalationen kan man ikke undsige genbrug i forhold til det her.

Så vi skal lappe, overveje, hvad vi køber og være glade for det, vi har ...?
Ja, men lad mig vende den om: Det handler om at unde sig selv det bedste. Det kommer hurtigt til at handle om, at vi skal afstå og undvære, og at det er så hårdt, men faktisk handler det jo om, at kun det bedste er godt nok. Hvorfor bruge sine hårdt tjente penge på noget, som ikke giver én mere end en flygtig tilfredsstillelse? Så jeg ser det mere, som at man honorerer sig selv ved at være kræsen og tage kontrollen over sit forbrug. Jeg tror også, der ligger noget, der kan trykke på vores selvværd, når vi lader os styre af en forbrugstrang, som faktisk ikke er vores egen, men som er plantet i os af noget, der ligger udenfor os selv. En stor del af den eskalation, vi står i, må vi nok også tilskrive sociale medier. Vi skal have skabt en kultur, hvor det er fedt, at man bruger sit tøj. Eksempelvis kunne man i sin venne- eller venindekreds udfordre hinanden til ikke at købe nyt tøj i en måned, eller være kreativ med det, man har. Bare det, at rose hinanden for at bruge tøjet på nye måder, fremfor blot at kommentere, når noget at nyt, kan være en del af løsningen. Indtil den kulturelle del også er taget med i betragtningen, er det utrolig svært for det enkelte individ at bryde ud. Vi vil så gerne passe ind i flokken.

Tre hurtige overvejelser, når du vil blive klogere på et tekstils bæredygtighed

• Er det den bedste kvalitet, jeg kan få indenfor mit budget? Eller kan jeg, med lidt kræsenhed, finde noget endnu bedre?
  
  
• Vil jeg få det brugt? Har jeg andet, der allerede ligner til forveksling? Bruger jeg det, jeg allerede har? Hvis ja – hvad er det så, der gør, at det er særligt godt? Og hvis nej – hvordan er det her så bedre?
  
  
• Hvordan er det bæredygtigt? Er der taget højde for både mennesker og miljø? (hvis ikke, der er certificeringer eller så meget som en forklaring, er chancen for, at du står med et konventionelt produkt meget stor)