Kopierings- og Koda-afgift

Enhver forfatter, fotograf og billedkunstner har retten til sit værk. Det er derfor ulovligt at kopiere andres værker uden tilladelse, og det kan blive dyrt, hvis man ikke betaler afgift til Tekst & Node.

Oplysningsforbundenes Fællesråd, som Fora er en del af, har indgået en samlet aftale med Tekst & Node (tidligere Copydan) for at sikre lovlig kopiering til undervisningsbrug. Aftalen giver Foras tilmeldte foreninger tilladelse til at kopiere materiale såsom bøger og artikler inden for de givne regler til brug i undervisningen. Fra januar 2015 dækker aftalen også retten til deling af materiale, man har modtaget digitalt.

Alle Foras foreninger kan for et meget beskedent beløb tilmelde sig kopieringsaftalen. Afgiften til Copydan udregnes på baggrund af timetal for det foregående år efter faste takster for almindelige hold, små hold og fleksible tilrettelæggelsesformer. Aftalen dækker også digital kopiering, fx deling af materiale over nettet. 

Fora administrerer aftalen for foreningerne, hvilket vil sige, at foreningerne indbetaler afgiften til Fora, som viderebetaler samlet for alle foreningerne til Copydan.

Du kan se en oversigt her over reglerne for kopiering af tekst og noder for aftenskoler her.

På samme side findes også den underskrevne aftale i sin fulde længde.

Man skal være opmærksom på, at aftalen med Tekst & Node kun dækker kopiering af tekster og noder, men ikke brugen af musik ved offentlige arrangementer, et område som hører under Koda-Gramex. Hvis jeres forening skal afholde et arrangement med sang og musik, er det vigtigt at medregne afgiften til Koda i deltagerprisen, da det ellers kan blive vanskeligt at dække udgifterne. Vederlaget til Koda kan beregnes her:


VIL DU VIDE MERE:

Foreningskonsulent

Henriette Corvinius
E-mail: henriette@fora.dk
Direkte telefon: 36 93 26 24