Beregning af arbejdstimer til ledelse

Som det fremgår under "Aflønning af lærere og ledere" "optjener" aftenskolen 38,64 kr. (pr 1.4.2014) ledelse for hver undervisningslektion, der er afholdt. Ved ansættelse af en ny leder tages der normalt udgangspunkt i det samlede antal lektioner, der forventes eller allerede har været afholdt det foregående år. Såfremt aftenskolen satser på at udvide aktiviteterne kan bestyrelsen vælge at ansætte til flere timer.

Hvis der tages udgangspunkt i at der er afviklet/afvikles 1.000 undervisningslektioner pr. år er der til ledelse 1.000 ganget 38,64 kr. = 38.640 kr. Dette beløb er inklusive feriepenge. For at finde frem til antallet af arbejdstimer, som skal stå i ansættelsesbeviset, skal man dividere løn inklusive feriepenge op i lønrammen. I eksemplet 38.640 delt med 215,09 = 179 arbejdstimer (hele tal). I ansættelseskontrakten skrives lønsats samt arbejdstimer (ansættelsesgrad) ind. Kun såfremt, der er ændringer i ansættelsesgraden skal der udarbejdes et nyt ansættelsesbevis. Det skal ske med opsigelsesvarslet - se afsnittet om ansættelsesbeviser.


VIL DU VIDE MERE:

Foreningskonsulent

Henriette Corvinius
E-mail: henriette@fora.dk
Direkte telefon: 36 93 26 24