Sygefravær

Sygefravær skal meldes til arbejdsgiver inden arbejdet skulle have været påbegyndt. For lærere ved aftenskolen anbefales at sygdom meddeles senest 2 timer før undervisningens start, således at arbejdsgiver kan nå at aflyse undervisningen. Vær i den anledning opmærksom at deltagerne har krav på erstatningssundervisning og at læreren har pligt til at yde denne undervisning mod betaling naturligvis.

Der kan udbetales sygedagpenge såfremt lønmodtageren er:

  •          Ude af stand til at arbejde på grund af sygdom eller hvis man er kommet til skade
  •          Bor i Danmark
  •          Betaler skat af sin indtægt
  •          Opfylder nærmere fastsatte krav til beskæftigelse (se nedenfor)


For at modtage dagpenge som lønmodtager kræves at:

  •          Lønmodtager indenfor de seneste 8 uger har haft mindst 74 timers beskæftigelse, svarende til 46, 25 undervisningslektioner.


Arbejdsgiver skal betale for de første 30 dages sygedagpenge. De 30 dage tælles fra 1. fraværsdag. Søn- og helligdage indgår i beregningsperioden. Arbejdsgiver er i henhold til lønbekendtgørelsen i folkeoplysningsloven ikke forpligtiget til at betale fuld løn under sygdom, men alene sygedagpenge. Såfremt et ansættelsesforhold ophører, mens lønmodtager stadig er syg, ophører arbejdsgivers forpligtelse til at betales sygedagpenge.

Er lønmodtager syg udover de 30 dage, eller hvis arbejdsgiver ikke er forpligtiget til at betale sygedagpenge, overtager kommunen betalingsforpligtelsen. For at opnå sygedagpenge fra kommunen, skal man opfylde visse kriterier. Læs om kriterierne her.


For nyuddannede med mindst 18 måneders uddannelse, for elever i lønnet praktik og for flexjobbere gælder ordningen også selv om de ikke kan opfylde alle kriterier.
Såfremt arbejdsgiver vælger at udbetale fuld løn under sygdom ud over de 30 dage, kan arbejdsgiver få refusion svarende til sygedagpengesatsen. Anmeldelse skal ske på dagpengeskema.
Sygedagpenge er A-indkomst, hvoraf der skal trækkes A-skat, derimod skal der ikke trækkes arbejdsmarkedsbidrag og der skal heller ikke beregnes feriegodtgørelse.

Bemærk at der er særlige regler for selvstændige. Lærere og ledere i folkeoplysningen er alle lønmodtagere.



Du kan læse mere om sygedagpenge, satser, sygefraværssamtaler, mulighedserklæring. Her kan du også hente de relevante skemaer. 


VIL DU VIDE MERE:

Foreningskonsulent

Henriette Corvinius
E-mail: henriette@fora.dk
Direkte telefon: 36 93 26 24