Landsmøde 2019


Dette års landsmøde har fokus på verdensmålene, på fælles folkeoplysningskampagne og på bæredygtige insektsnacks

Der er 17 af dem, og der er 169 delmål! De er formuleret i FN og 193 lande har sagt ja til at forpligte sig på dem. Det er FN’s verdensmål for en bæredygtig fremtid – af mange karakteriseret som den mest ambitiøse fælles kontrakt for verdens fremtid. Men det kan synes fjernt og uoverskueligt. Hvad har det overhovedet med os at gøre i Fora? I foreningerne? I folkeoplysningen? Er det ikke bare noget politikerne skal tage sig af? Eller hvordan kan vi overhovedet bidrage på en meningsfuld måde?

Disse spørgsmål og mange flere sætter vi fokus på med verdensmålene som årets landsmødetema. Vi kommer fra det generelle og overordnede til det helt konkrete og nære. Og vi går forhåbentligt herfra klogere på hvad vi kan gøre og med inspiration til, hvordan vi kan komme i gang.

Læs hele programmet

Tilmeld dig - Tilmeldingsfristen er overskredet. Er du interesseret i at deltage, kan du kontakte Solveig Heldt på 36 93 26 23 eller solveig@fora.dk