Brev fra Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen sender i disse uger breve ud, hvor de beder foreningerne om at registrere foreningens reelle ejere. Det gør det i forbindelse med en indsats, der skal skabe gennemsigtighed i ejerstrukturer i virksomheder, fonde og foreninger og forhindre hvidvask og økonomisk kriminalitet. Vi har undersøgt sagen.
Af Henriette C. Andersen, Foreningskonsulent
Ang. oplysning om reelle ejere i folkeoplysende foreninger
Folkeoplysende foreninger befinder sig i en gråzone. Det betyder, at det er usikkert, om I skal registrere reelle ejere eller ej. Erhvervsstyrelsen samler alle ”gråsone”-sager sammen og vil senere tage stilling til, hvordan de skal håndteres. Det skal I gøre:
- skriv en mail til: ejerforhold@erst.dk
- skriv jeres cvr.nr i emnefeltet
I mailen skriver I:
”Ang. reelle ejere i xxx-forening (skriv din forenings navn) og foreningens cvrnr. xxxxxxxx
Da vi er en forening, der er stiftet af en bestyrelse, kan vi ikke indskrive navnet på en stifter af foreningen. Vi har desuden fået oplyst, at det er usikkert, hvorvidt vi skal registrere reelle ejere, da vi er en folkeoplysende forening.
I bedes kontakte: (skriv dine kontaktoplysninger)
Med venlig hilsen
XXX
Herefter vil du blive kontaktet af erhvervsstyrelsen, hvis de vil have dig til at gøre yderligere. Måske bliver løsningen, at I ikke behøver at gøre noget, men I må afvente endelig besked.
Hvis det ender med, at I skal oplyse reelle ejerforhold, så vær betrygget i, at ansvarsforholdene omkring foreningen IKKE ændres for bestyrelsesmedlemmerne. Ansvaret er det samme, som det hele tiden har været.