Børne-tv hylder håndværket


KreaKampen er et nyt dansk program for børn og unge på DR Ultra. Folkene bag programmet vil gerne hylde de børn, der interesserer sig for og er gode til andet end sport eller musik. De hylder det kreative håndværk i børnestørrelse.

DR Ultras nye program henvender sig til de børn og unge, som godt kan lide at klippe og klistre, være kreative med perler eller som godt kan lide at designe tøj. I programmet KreaKampen dyster fire børn mod hinanden i en disciplin, hvor der er fokus på processen. Der er fokus på at skabe noget med hænderne, at fejle, at lære af det og forsøge sig atter en gang. 

Jonas Kryger Hansen, som er redaktør for DR Ultra, har udtalt, at et børneprogram som KreaKampen, skal give indsigt i, at dansk kultur også er stolthed om håndværk. Desuden er det meningen med programmet, at børnene skal opdage, at det er fedt at kunne noget med sine hænder. At man kan skabe noget ud fra sin kreativitet, og at det lønner sig at blive ved med at prøve at blive dygtig.

Læs artikel om programmerne i Haandværkerforeningens medlemsblad Hånd&Værk 4/2017