Afgangsudstilling 2017
Endnu et hold brodøser er blevet uddannet gennem Fora Fagkursus i Frit Broderi
Forløbet Frit Broderi er et efteruddannelsesforløb, der tager udgangspunkt i fordybelse og udvikling. Formålet med Frit Broderi - som efteruddannelse eller personlig faglig udvikling - er at skabe en helhed for den enkeltes opfattelse og brug af broderiet.
Søndag var der på Islands Brygge i København fernisering og fejring af de nyuddannede brodøser. Bettina Andersen er instruktør på alle moduler af uddannelsen og var stolt af sine elever.
Uddannelsen består af i alt otte moduler, som både berører moderne broderi, klassisk broderi, hvor eleverne lærer om forskellige former for tekstilt håndværk udover broderiet, alverdens broderi og tekstilkunst og meget mere.
Det er også muligt for dig at tage efteruddannelsen i Frit Broderi. Læs mere om uddannelsen på Fora Fagkursus