Formål

Folkeoplysningslovens formål er at sikre de økonomiske og fysiske rammer

Formålet med loven er at sikre økonomiske og fysiske rammer for at børn, unge og voksne kan etablere og tage del i det folkeoplysende arbejde. Det er udtrykt overordnet i lovens formålsparagraf samt i § 7 formålet med den folkeoplysende voksenundervisning:


§ 1. Lovens afsnit I skal med respekt for forskellige holdninger sikre offentlige tilskud m.v. til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på demokrati, grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag.

§ 7. Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i undervisningen at øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder. Sigtet er at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.


Formålet skal ses i sammenhæng med kravene til foreningsdannelse, samt hvad der i loven defineres som folkeoplysende voksenundervisning.


VIL DU VIDE MERE:

Souschef og udviklingskonsulent

Marlene Berth Nielsen
E-mail: marlene@fora.dk
Direkte telefon: 36 93 26 27