Afholdelse af bestyrelsesmødet
For at et bestyrelsesmøde kan forløbe bedst muligt, er det godt at stille krav - både til deltagerne og omgivelserne.
Praktiske forhold
- Der bør stilles følgende krav til mødelokalet:
- Godt arbejdslys
- Bord med plads til arbejdspapirer
- Placering af medlemmerne så alle kan se hinanden
- Let forplejning (møder holdes tit om aftenen - sørg for at blodsukkeret vedligeholdes).
Mødeafvikling
- Begynd til tiden
- Hold evt. pauser
- Følg dagsordenen og færdiggør enkeltpunkter
- Arbejd effektivt til dagsordenen er færdigbehandlet - gem den private snak til bagefter. (Et normalt aften-bestyrelsesmøde kan i de fleste tilfælde afvikles på to timer, hvorefter man kan dyrke det sociale samvær ved at snakke fagligt og privat).
Mødeleder
Mødelederen bør:
- Følge den udsendte dagsorden
- Give oplæg til hvert dagsordenpunkt eller henvise til andre bestyrelsesmedlemmer efter aftale
- Holde debatten til emnet
- Afslutte hvert punkt med en konklusion
- Sørge for at beslutningerne bliver ført til referat
- Sørge så vidt muligt for at alle medlemmer inddrages.
Mødedeltager
- Mød præcist
- Vær forberedt til mødets dagsorden
- Medbring dagsorden og andre papirer af betydning for beslutningerne
- Vær villig til at påtage sig opgaver i bestyrelsen
- Noter aftaler og beslutninger
- Udfør pålagte opgaver