Internationalt arbejde udvikler danske aftenskoler
Udlandet kan lære af de danske traditioner for folkeoplysning og demokrati. Men danske aftenskolers internationale arbejde handler i høj grad også om at hente ny viden og inspiration hjem til Danmark.
"Når Jan Johansen fra Odense Aftenskole fylder bilen med flettede kurve fra Uganda for at sætte en udstilling op et sted i Danmark, Tyskland eller Spanien, tænker han ind imellem, at det nok er lidt nørdet. Aftenskolens projekt i Uganda om at styrke lokale kurveflet-traditioner og udbrede viden om demokratisk livsførelse har grebet om sig.
Et forsigtigt skøn er, at 20-25 aftenskoler er involveret i internationale projekter, mens flere har samarbejdskontakter på tværs af grænser og f.eks. udveksler undervisere. Tallet bunder i en rundspørge blandt de fem oplysningsforbund.
Odense Aftenskoles projekt i Uganda er et af de markante tiltag, og skolen fik i 2014 Aftenskolernes Internationale Pris for indsatsen".
Sådan lyder det i artiklen "Internationalt arbejde udvikler danske aftenskoler", som blev bragt den 4. juni 2015 på vifo.dk. Læs den fulde artikel hos Videnscenter for folkeoplysning.