Kommunikation

En forening er afhængig af at kommunikere - både internt og med sine omgivelser. Derfor er det en god idé at foreningen forholder sig til, hvordan den kommunikerer.

Mange steder gør man, som man altid har gjort. Man sender det samme kursusprogram ud med samme layout år efter år. Man kommunikerer med kursisterne, lokalpressen, medlemmerne osv. som man plejer.

Og det er ofte både godt og rigtigt. Men det er altid sundt, med mellemrum at tage temperaturen på sin kommunikation. Og det er også godt at lade sig inspirere af gode råd eller kigge på, hvordan andre gør det.

Fora har en række anbefalinger, guides og hjælpemidler med mere, der skal hjælpe lokaleforeningerne til at kommunikere godt. Vi kan anbefale, at bestyrelsen på et møde har foreningens kommunikation på programmet. Som altid er I meget velkomne til at kontakte os, hvis I har brug for hjælp og vejledning.


VIL DU VIDE MERE:

Kommunikationskonsulent

Kasper Elkjær
E-mail: kasper@fora.dk
Direkte telefon: 36 93 26 25