Inspiration: Fleksible tilrettelæggelsesformer

Der er mange muligheder for udvikling og for at eksperimentere med, hvordan fleksible tilrettelæggelsesformer kan imødekomme en ny måde at deltage i aftenskolen på. Dermed kan det åbne op for nye målgrupper og adgang til aftenskolens tilbud for flere.

Nedenfor er et lille udpluk af eksempler på, hvad fleksible tilrettelæggelsesformer kan være:

• Studiecirkler
• Studieværksteder
• Spørg eksperten
• E-læring
• Workshops
• Kombinerede forløb

Studiecirkler
Studiecirkler handler basalt set om, at en gruppe mennesker har mulighed for at mødes omkring en fælles interesse, dyrke den, lære af hinanden, blive klogere og måske endda producere et materiale eller produkt til glæde for andre borgere.

Et eksempel fra Aarhus:

Jahn Sørensen fra Bjerggaardens Lokalcenter i Århus ville gerne lave et forløb på 36 timer omkring lokalområdet Christiansbjergs historie. Men han kunne godt selv køre det og ville ikke have løn. Blot ville han gerne have mulighed for, at han selv og de andre deltagere engang imellem kunne hente en foredragsholder ind for lige at 'løfte' dem lidt. De fleksible tilrettelæggelsesformer gav netop denne mulighed, og studiecirklen har gennem de seneste år produceret en masse godt materiale og historier´, der bruges på lokalcentret.

Andre eksempler på studiecirkler:

-          Lokalhistorisk forløb uden underviser, med tovholder og vekslende foredragsholdere

-          Læsegruppe med læsegruppeleder, dr læser højt og lægger op til fælles refleksion

-          Barselscafé

-          Økologisk mad

-          Motion – udforsk nye motionsformer

Studieværksteder:

Studieværksteder kan minde om studiecirkler, men her er der lagt mere vægt på det arbejdende element. Derfor ser vi også flest eksempler inde for håndværksfagene. Men et studieværksted kan også tænkes ind som et åbent værksted, hvor deltagere på fag, der er beslægtede har mulighed for at komme mere uforpligtende og åbent, fx kan man forestille sig et studieværksted i tilknytning til alle bevægelsesfagene, hvor deltagerne på disse hold har mulighed for at komme i værkstedet og arbejde med tilknyttede emner, fx kost, fysiologi, mental sundhed osv.

Generelt om de fleksible værksteder kan man sige:

• De har ofte tovholder fremfor underviser
• Eller underviseren er der halvdelen af gangene.
• Deltagerne inspirerer hinanden og enkelte gange er der en rigtig god (og dyr) underviser
• Man kan bruge et klippekort-system
• Den åbne og fleksible tilrettelæggelse imødekommer folk, der har svært ved at deltage på et hold med fast mødegang hver uge.

Her er to konkrete eksempler på åbne værksteder omkring håndværksfag:

Fleksibelt træværksted:

• Åbent værksted hver tirsdag og torsdag
• Halvdelen af tirsdage m. underviser
• Man kommer som det passer èn, men kan tilmelde via elektronisk kalender
• Man har et klippekort med 10 gange til en fast pris
• Man kan imødekomme folk med fx skiftende arbejdstider, delebørns-forældre ect.

Fleksibel hækle-strikkecafé:

• Åben strikke-hæklecafé en gang om måneden
• Man kommer fleksibelt
• Ingen underviser, men en tovholder
• Lille deltagerbetaling, betaling pr. gang.
• Gennemført i en husflidsforening i 2014 med 79 deltagere, 21 lektioner
  
  
  

Spørg eksperten:
Vi har rigtig mange personer, der gerne stiller op som eksperter: bankfolk, ejendomsmæglere, jurister, politikere osv. Indholdet i arrangementerne er ikke et traditionelt foredrag med et oplæg på 3 kvarter-1 time, men mere en glidende fortælling/en samtale, hvor der hele tiden er åbent for spørgsmål/svar, og hvor spørgsmålene kan være om egen konkrete livssituation. Det er altså et mere involverende arrangement end et alm. foredrag. Eksperterne stiller gerne op, og de bliver nærmest fornærmede over at blive tilbudt honorar, for det er jo bare en del af deres job, som de siger. De får blot et par flasker vin for indsatsen og det var ikke muligt under den gamle folkeoplysningslov.

E-læring:
Tidligere måtte man slet ikke lave fjernundervisning efter folkeoplysningsloven, men med fleksible tilrettelæggelsesformer er IT-verdenens muligheder åbnet op for aftenskolen. Det giver en lang række muligheder. Fx tilbyder en aftenskole undervisning for døve i hele landet. Der er dog krav om tilstedeværelsespligt 30% af undervisningstiden i forløbet. Med mulighed for e-læringsforløb har aftenskolen muligheden for at være moderne i sin tilrettelæggelse, og tilbyde alt fra on-line foredrag, webinarer til blandede forløb (blended learning), hvor man lærer i forløb, hvor man både mødes fysisk men også mødes on-line hjemmefra.

Workshop:
Workshops – eller værksteder på godt dansk – er et sted, hvor man samles i små grupper om et overordnet emne. Workshops er fokuseret på at skabe et produkt af en slags – for eksempel en lille rapport eller fælles udtalelse om lokalplanen, bofællesskaber, kulturpolitikken eller noget helt andet. En workshopleder laver oplæg, holder arbejdet på det rette spor og sørger for, at der kommer noget fornuftigt ud af arbejdet til sidst. Workshops er typisk kortere forløb af maksimum en enkelt dags varighed. Dermed rummer de også den fordel, at de kan tiltrække flere og måske også andre, end der normalt færdes i aftenskolen. Workshops egner sig også fortrinligt til at blive kombineret med andre typer af aktiviteter. Fx kan en studiecirkel munde ud i en workshop, hvor studiecirkelen forud har forberedt et bestemt emne til behandling i workshoppen, hvor man så inviterer flere ind til at arbejde med emnet.

Et eksempel
Billedspor er et af FO-Aarhus' projekter for sindslidende og indholdet er forskellige typer af kreative elementer, der alle kredser om emnet drama: idéer til manuskript (der ofte udspringer af de sindslidendes egen hverdag og egne problemer), maskefremstilling, kostymer, regi, skuespil/performance osv. En del af projektet er et fremadskridende undervisningsforløb med en lærer, men herudover arbejder deltagerne i forskellige workshops alt efter deres interesser og alt efter de konkrete opgaver, der skal løses før hver forestilling, der altid opføres for et publikum.

Kombinerede forløb:
I kombinerede forløb kan man forestille sig en af ovenstående tilrettelæggelsesformer bliver udbudt i tilknytning til den traditionelle undervisning, eller hvor fx et åbent værksted bliver tilbudt som bindeled mellem deltagere på forskellige hold inden for samme faggruppe.

Eksempel på kombinationsforløb inden for sundhedsområdet:
Inden for sundhedsområdet kan man tilbyde åbne, tematiserede værksteder som tillæg til mere den mere traditionelle undervisning. Det gælder alle bevægelsesfagene, dans, madlavning og fysiologiske fag, der udbydes under faggruppen sundhedsfag. Man tidssætter fx sundheds-værkstedet til at have åbent to gange om ugen fra kl. 18.00 – 20.00. Her kan man som tilmeldt til et sundhedsfagshold komme og arbejde videre med det, man særligt interesserer sig for. Det kan være, man gerne vil have bedre styr på vægten. Man har tilmeldt sig et motionshold, og så kan man bruge værkstedet til at søge information om mad og vægttab på nettet. Der kan være skiftende værkstedsledere, der har en bred viden om sundhedsområdet. Nogle af dem er måske specialister, der kan spørges til råd om specifikke ting. Værkstedslederens opgave er at lede deltagere med samme interesser sammen, så man kan arbejde i grupper på tværs. Man kan også tænke sig, at man på forhånd annoncerer nogle specifikke temaer, der arbejdes med og måske holdes et oplæg omkring.

Eksempel på kombinationsforløb inden for håndværksfag    
Studieværkstedet kan også bruges inden for håndværksfagene til at give deltagere på kurserne en ekstra mulighed for at komme videre med deres arbejder, som de ikke har på normale kurser. Denne form for kombinationsforløb giver måske ligesom inden for sundhedsfagene mest mening i de tilfælde, hvor foreningen har mulighed for at lægge flere kurser samtidig og på samme

Man kan fx have et overordnet tema om Grønland og herunder slå flere håndværkskurser op. Det kan fx være vævning, smykker og papir. Det fleksible forløb starter måske op med en workshop eller en studiecirkel. Under det fælles tema om Grønland finder deltagerne på tværs af de tre fag ud af forskellige kulturelle og historiske forskelle mellem Danmark og Grønlands brug af de tre fag. Man diskuterer det, og der kan være indlagt et eller to foredrag om Grønlands historie og kultur. Herefter fordeler folk sig på de tre hold – væv, smykker og papir og arbejder praktisk med faget i forhold til Grønlandske teknikker. Undervejs på holdene har deltagerne på bestemte tidspunkter mulighed for at gå i værkstedet. Det handler om, at man kortvarigt kan arbejde med sit produkt i et andet værksted, for overrodnet at komme videre inden for det fag, man nu engang har meldt sig til. For eksempel kan man som væver bruge smykkeværkstedet til en montering.

Opstarten af hele forløbet med workshoppen eller studiecirklen kan fx være 10 timer, selve holdet er fx 20 timer og det åbne studieværksted, der kører samtidig med holdene (eksempelvis i begyndelsen og slutningen af dagen på weekendkurser) er 12 timer. Hvert forløb annonceres altså som bestående af de tre dele, men reelt set bestemmer deltagerne jo selv, hvor mange timer de bruger i den indledende workshop og værkstedet. Når man tilmelder sig forløbet, er man automatisk tilmeldt det hele.