Aktiviteter for børn og unge
Det er ifølge folkeoplysningsloven muligt at få tilskud til aktiviteter for børn og unge, også selv om foreningens primære formål ikke er at udbyde sådanne aktiviteter.
I folkeoplysningslovens kapitel 2, § 5 hedder det, at "en folkeoplysende forening kan tilbyde virksomhed efter både kapitel 4 og kapitel 5. Kommunalbestyrelsen afgør ud fra en vurdering af foreningens hovedvirksomhed, om foreningen skal betragtes som en folkeoplysende forening, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning, eller som en folkeoplysende forening, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde".
I de tilfælde, hvor en forening tilbyder aktivitet efter begge definitioner, skal foreningen opfylde de krav til foreningsdannelse, der stilles til deres hovedvirksomhed. Er man således primært en aftenskole, skal foreningen leve op til de krav om foreningsdannelse og administration af tilskud, der fremgår af lovens kapitel 4. Læs mere om, hvordan I opretter en folkeoplysende forening i Fora.
En forening kan altså søge tilskud efter både kapitel 4 og kapitel 5. Det modtagne tilskud skal altid anvendes og afregnes efter den tilskudsform, hvortil de er bevilget. Hvis man som aftenskole modtager tilskud efter lovens kapitel 5, skal disse også anvendes og afregnes efter lovens regler og forskrifter for kapitel 5.
Kapitel 4 og 5 i folkeoplysningsloven
Når det drejer det sig om aktivitet eller undervisning for børn og voksne sammen, vil tilskudsregler og så videre stadig tilhøre folkeoplysningslovens kapitel 4, mens rene aktiviteter for børn og unge hører under folkeoplysningslovens kapitel 5. Loven fastslår i § 2, stk. 2 disse to muligheder.
Når det drejer sig om undervisning af børn og voksne sammen, er der ikke i loven nærmere specificeret en maksimumsgrænse for antallet af børn (under 18 år) på holdene. Det skal blot stå i et rimeligt forhold til antallet af voksne. Her vil det være en god idé at spørge kommunen eller folkeoplysningsudvalget, hvis man er i tvivl om, hvordan det fortolkes lokalt.
I folkeoplysningslovens forstand er undervisning defineret ved, at virksomheden forestås af en lærer, som aflønnes i overensstemmelse med de centralt fastsatte lønregler. Tilskuddet til undervisning er bundet til nedbringelse af udgifterne til lærer- og lederløn. Loven giver ikke mulighed for undervisning af rene børnehold efter kapitel 4.
Folkeoplysende virksomhed, der ikke forestås af en lærer, kaldes aktivitet, og er det, der foregår efter lovens kapitel 5. Tilskuddet her er ikke bundet til bestemte udgiftstyper, for eksempel løn til lærere. Et aktivitetstilskud kan således anvendes frit inden for de regler, der er fastsat af kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune.
Henvend dig derfor altid til kommunens sagsbehandler eller konsulent på området og hør nærmere om de kommunale betingelser og regler for aktivitet efter folkeoplysningslovens kapitel 5.
Formål og rammer
Formålet med aktiviteterne for børn og unge er defineret i kapitel 5 § 14. I stk. 2 hedder det: "Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde rummer idræt samt idébestemt og samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde, hvortil der er knyttet deltagerbetaling."
De frivillige folkeoplysende foreninger laver som regel aktiviteter for deres medlemmer. Derfor kan deltagerbetalingen være for eksempel kontingentet.
Støtten ydes til aktiviteter for børn og unge under 25 år. Det fremgår ikke af loven præcist, hvad "aktivitet" dækker over, men fra praksis ved vi, at der blandt andet gives tilskud som: medlems-/deltagertilskud (for eksempel efter hvor mange medlemmer under 25 år, man har), grundtilskud, administrationstilskud, tilskud til instruktør- og trænerløn, tilskud til materiel, tilskud til lejrophold, transporttilskud samt tilskud til ungdomsklubber.
Ligesom med kapitel 4 i folkeoplysningsloven er meget lagt ud til den kommunale administration. I forhold til tilskuddet til aktiviteter under kapitel 5 er der ikke defineret nogen særlige regler i loven. Det er op til kommunerne - kommunalbestyrelsen og herunder folkeoplysningsudvalget - at udarbejde en kommunal tilskudsmodel, der angiver, hvilke former for støtte man kan få under kapitel 5, og hvordan støtten udregnes. Det er også her, man kan finde oplysninger om ansøgningsfrister og lignende.
Det er derfor altid en god ide at fremskaffe den kommunale tilskudsmodel for området, før man går i gang.
Sikkerhed, krav og standarder?
Læs mere om, hvad I skal være opmærksomme på, når I byder skolelever indenfor i jeres aftenskole. Læs brochuren "Når klokken ringer". Brochuren oplyser om krav, normer, standarder og god kutyme i forbindelse med byggeri og indretning af faglokaler. Det kan bruges som opslagsværk for de lærere, der underviser i lokaler, hvor der stilles særlige krav til sikkerhed. Samtidig kan vejledningen bruges af skolens ledelse i forbindelse med indkøb, indretning, vedligeholdelse af bygninger mv. og på forvaltnings- og projekteringsniveau, når der skal bygges nyt eller renoveres.
