Vi kan lette hverdagen
Medlemskab af Fora giver adgang til administrationssystem og flere services.
Medlemmer af Fora kan få hjælp til administration, hvis der er behov for det i foreningen. Servicen er betalt via kontingentet. Fora tilbyder:
- Hjælp til lønkørsel. Foreninger, som har mulighed for selv at ordne løn, tilbydes hjælp til opstart og kørsel med lønbehandlingsprogrammet Intect. Foreninger, som ikke har mulighed for selv at ordne løn, tilbydes gratis lønkørsel. Kontakt Foras sekretariat for flere oplysninger eller send en mail til: loen@fora.dk
- ASA er vores administrationsprogram til foreningerne. Gennem ASA kan man holde styr på kurser, kursister, undervisere, lokaler, regnskab, on-line betalinger og meget mere. Med ASA kan deltagere via jeres hjemmeside både tilmelde sig og betale online i samme arbejdsgang, samtidigt med at alt bliver ført til regnskab. ASA er gratis for Fora-medlemmer. Vi udbyder løbende kurser i brugen af systemet.
- Medlemmer af Fora får gratis Arbejdsskadeforsikring (lovpligtig) og Erhvervsansvarsforsikring (ikke lovpligtig). Alle foreninger og skoler med folkeoplysning eller anden virksomhed med ansatte skal have en lovpligtig arbejdsskadeforsikring for de ansatte (lønnede og ulønnede).. Forsikringerne dækker lønnede og frivillige, ulønnede hjælpere.
- Foras foreninger kan tegne billige løsøre- og bygningsforsikringer gennem forsikringsselskabet Tryg-ALKA. Ved tegning af bygnings- og/eller løsøreforsikring medfølger automatisk en gratis udstillingsforsikring.
- Fora har indgået en fælles aftale med Copydan for alle interesserede foreninger i Fora. Hvis en forening ønsker at være en del af den fælles aftale, betales et mindre beløb til Copydan, og så kan foreningen og dens undervisere lave uddelingskopier til kursister og andre.
- Fora yder IT-service med gratis Office-pakker og hjælp med pc-problemer.