Vi hjælper med synlighed
Hos Fora kan du få råd og sparring om bl.a. god kommunikation, markedsføring, PR, hjemmesider og sociale medier.
Fora har udviklet hjemmesidesystemet Synlighed På Nettet (SPN), som er nemt at bruge og gratis for alle Foras foreninger. Der afholdes løbende gratis kurser i brugen af hjemmesidesystemet, ligesom I kan få råd og vejledning til opbygning af jeres side.
Foreningen kan få oprettet et mail-alias på domænet ”fora.dk”. Det betyder, at en adresse eksempelvis kan være ”foreningsnavn@fora.dk”. Ud over at være nem at forbinde med foreningen, bliver alle e-mails, der sendes til adressen, tjekket for spam og virus. Vi anbefaler, at man benytter vores tilbud frem for at benytte f.eks. en hotmail-adresse som hovedkontakt til foreningen.
Har jeres forening behov for hjælp til at oprette en side på f.eks. Facebook eller Instagram, hjælper vi jer gerne med det. De sociale medier kan være en god og billig måde at udbrede kendskabet til jeres forening. Derfor afholder Fora også løbende kurser i sociale medier, fra begynder-niveau til professionelt brug.