Åndelig oprustning er forbundethed
Åndelig oprustning kan for mange lyde diffust. Alligevel tales der i disse krisetider mere og mere om det, side om side med den militære oprustning. Spørger man museumsdirektør Rune Lundberg, er begrebet langt fra nyt.
Af Kasper Elkjær, kommunikationskonsulent i Fora – Artiklen blev bragt første gang i Fora Magasinet #3 2025. Foto: ©FlyingOctober
Rune Lundberg er museumsdirektør for Museum Kolding, et kulturhistorisk museum i Kolding Kommune, der tæller Unesco-verdensarvsbyen Christiansfeld samt Skamlingsbanken og Staldgården. For Rune er åndelig oprustning et velkendt begreb:
”Åndelig oprustning har været et magtinstrument i kirkelige, religiøse og nationale sammenhænge, næsten lige så lang tid begge dele har eksisteret. Og det har været et meget virksomt instrument. Sagen er bare den, at det først virker for alvor, når det bliver en del af et levet liv. Der er også den stille åndelige oprustning, som i høj grad er et privat anliggende. Privat i den forstand, at det handler om forbundethed og fællesskab – at man er en del af noget. At man føler sig forbundet til sin egen historie. Det sted, man er vokset op, eller har fået en tilknytning til af forskellige årsager. Og det, at kulturinstitutioner og dannelsesinstitutioner i dag også spiller en større og større rolle, ser jeg i høj grad som et udtryk for både en indre bevægelse, et indre behov, men også en bevidst strategi fra en stats side.”
ANSVAR FOR VERDEN OMKRING OS
Når Rune Lundberg peger på, at institutionerne i dag spiller en stadig større rolle, hænger det sammen med, at de danske museer de seneste år har sat besøgsrekorder. I en tid præget af kriser og konflikter er det en naturlig handling at søge indad, forklarer han:
”Nogle gange skal vi mindes om eller genfinde det, der binder os sammen – vores forbundethed. Det handler om den måde, vi er sammen på som mennesker, og om, hvordan vi har formet vores samvær over lang tid. I en region som den, jeg repræsenterer i Sønderjylland, er det særdeles udtalt, fordi den måde, man definerer sig selv på, ofte er i mødet med det fremmede. Man finder et sammenhold og definerer det ofte i forhold til noget andet.”
Det er dog vigtigt for Rune, at vi i vores møde med det fremmede og søgen efter forbundethed ikke ender med at glide over i rendyrket patriotisme:
”Det er det brede, folkelige fællesskab, jeg taler om. Det, som også er inkluderende. De værdier, jeg ser som grundlæggende – uanset om vi er danskere, sønderjyder, by- eller landboere – er de grundlæggende demokratiske: at vi tager ansvar, lever op til det og har indflydelse på, hvordan verden ser ud omkring os.”
SKAMLINGSBANKEN SOM SYMBOL
Et af de steder, hvor Museum Kolding arbejder konkret med forbundethed, er Skamlingsbanken – det historiske samlingssted, hvor man fra 1843 og frem har fejret, hyldet og talt for dansk sprog, friheds rettigheder og dannelse. Siden Museum Koldings etablering i 2021 har man her arrangeret talefester og senere grundlovsfester.
”Vi har prøvet at skabe en forbundethed til historien, men så har vi samtidig inviteret unge stemmer ind. Med et blik på samtiden og fremtiden har det været vigtigt for os at sige: Hvad rører der sig i samfundet i dag? Hvad optager unge mennesker? Hvad er det, vi skal være opmærksomme på og tage højde for i vores samtid for at være med til at kunne skabe en fornuftig fremtid for de unge mennesker, som kommer efter os? Så det har også været et ønske om at bygge en bro mellem generationer. Men i høj grad med en forbundethed, som handler om, at man bliver klogere af at være forbundet med sin historie. Det har vi set som vores opgave.”
Skamlingsbankens placering i Sønderjylland og grænseregionens historie er for Rune Lundberg netop noget af det, vi bør forholde os til, når vi åndeligt opruster i en stadig mere polariseret verden, forklarer han afslutningsvis:
”Her i Sønderjylland lever man jo i forskelligheden. Og det handler om tolerance. Det handler om inklusion og om at kunne tale sammen. For at forstå hinanden kræver det også, at man forstår sig selv og ved, hvorfra man kommer.” ■