Folkeoplysning i kommunalpolitik – hvad vil politikerne?

Fora Magasinet har spurgt fem kommunalpolitikere om, hvordan de ser folkeoplysningens rolle i deres kommune og om, hvad de gerne vil være med til at ændre efter kommunalvalget.

Artiklen blev bragt første gang i Fora Magasinet #3 2025.

Søren Thomsen, Det Konservative Folkeparti, 1. viceborgmester og formand for Medborgerskabs, Kultur og Beskæftigelsesudvalget, Assens

Folkeoplysningen er en hjørnesten i lokaldemokratiet. Den kan samle mennesker, styrke sammenhængskraften og give mulighed for personlig udvikling. Jeg er vild med idéen om, at et oplyst folk er et fredeligt folk – så oplysning skal der til!
Den overordnede ramme for Assens Kommunes folkeoplysningspolitik er med vægt på bredde, tilgængelighed og understøttelse af det frivillige foreningsliv. Men vi har besluttet at udarbejde en ny folkeoplysningspolitik, da den nuværende er fra 2013. Det er tid til at tænke i nye målgrupper og læringsformer. Rammerne i Assens er gode, men der er plads til forbedringer. Et eksempel er ændringen af tilskudsreglerne, så også små hold kan støttes. Det viser, at samarbejde rykker.
Jeg vil gerne se aftenskolerne tættere på nogle af de udfordringer, vi har i kommunen, for eksempel unge uden job eller socialt udsatte. Det skal ske på ordentlige vilkår, det er klart. Vi skal også gøre det nemmere at navigere i de administrative krav, så energien kan bruges på indhold frem for bureaukrati.

Karen Østergaard, Socialdemokratiet, medlem af Udvalget for Kultur og Fritid, Mariagerfjord kommune

Folkeoplysningens tilbud kan bruges til at tilegne sig ny viden og blandt andet bane vejen til nye jobmuligheder. Men de kan også bruges til, at man udfordrer sig selv både fagligt og kreativt. Og så kan folkeoplysningen være et sted, hvor du møder nye mennesker, og hvor du kan blive del af nye interessefællesskaber. Dermed kan den være et inkluderende rum, der er med til at forebygge ensomhed. Endelig kan man blive oplyst om samfundsforhold.
Jeg sidder i foreningsrådet og kender i store træk til kommunens politik på området samt til de udfordringer, der er. Det, der bliver italesat på foreningsrådets møder, er udfordringer som stigende konkurrence, fordi flere private aktører melder sig på banen, at mange borgere har svært ved at finde tid og se relevansen af tilbuddene i en travl hverdag, og at flere vælger digitale tilbud i stedet for analoge. Især unge har svært ved at se sig selv deltage i aftenskoletilbud; de synes, det virker gammeldags. Jeg tænker, det er nødvendigt at nytænke folkeoplysningen. Vi må spørge os selv, om regler og dokumentationskrav er blevet for tunge, og om kommunernes økonomiske rammer giver nok incitament for både deltagere og frivillige.

Mikkel Ammitzbøll, SF, Esbjerg Kommune, medl. Kultur- og Fritidsudvalget

Aftenskolerne må gerne komme længere ud og få fat i nye deltagere. Jeg ved, at der er mange deltagere, som virker til at komme der tit, men jeg synes godt det kan virke som om, at de lukker sig lidt om sig selv. Esbjerg Kommunes folkeoplysningspolitik er god, og generelt er rammerne for folkeoplysning i kommunen fine. Men vi skal have kigget på aftenskolerne og se, om vi kan få omtalt voksne og ældre noget mere. I det nye udvalg, som nedsættes efter valget, skal vi invitere aftenskolerne ind for at høre, om hjulene sidder, som de skal. Her er det vigtigt, at de markerer sig og fremsætter deres ønsker.
Kultur er et vigtigt område, så jeg vil gøre, hvad jeg kan for at få en SF’er ind i Kultur- og Fritidsudvalget efter valget.
Generelt synes jeg, at der de fine rammer for folkeoplysning i Esbjerg kommune. Forholdene er rigtig gode. Det er fine forhold. Men det er rigtigt at aftenskolerne har efterspurgt en ny sal, til lidt større arrangementer. - Men altså – hvis man skal bygge helt nyt, så vil kommunen gerne have garanti for belægning. Det kan vi ikke få. Og så er det jo man kan spørge om ikke man kan bruge en af de haller som allerede findes. Men der er udsagnet at man gerne vil have en sal for sig selv.

Dann Karlsen, Venstre, Herning kommune, næstformand Kultur- og Fritidsudvalget

Herning Kommune har vi ikke en decideret folkeoplysningspolitik, men ser folkeoplysningen som en del af en samlet politik for hele kulturområdet. Politikken har tre hovedlinjer: Vi skal løfte i flok, skabe sammen og styrke frivilligheden, og vi skal møde kultur hver dag i gode rammer og faciliteter. En aktivitet som ’Børn og voksne i køkkenet’ er fed, fordi den favner hele familien.
Jeg har set nogle af de lokaler, som aftenskolerne bruger. Ikke alle, men dem, jeg har set, er meget fine lokaler. Dem kan vi godt være tilfredse med i Herning. Og det passer med, at de tilbud, der gives i vores kommune, er flotte. Dem skal vi blive ved med at udvikle på. Vi arbejder generelt på at skabe gode rammer, uanset hvilken slags forening der er tale om. Jo mere kulturaktivitet, desto mere kan vi modvirke ensomhed og skabe fællesskaber. Aftenskolerne rummer et stort potentiale, også inden for bevægelse, og kan være med til at udfordre borgerne. Jeg er stensikker på, at alle kroner, som er givet ud til at få for eksempel unge mennesker ind i noget godt i stedet for at komme ud over kanten, er givet godt ud.
Et eksempel er fritidspas-ordningen, som hjælper unge til at deltage i kultur- og fritidstilbud. Den vil vi udvide, så endnu flere kan få glæde af aktiviteter som fx teater- eller billedskole.

Jesper Skovhus, Liberal Alliance, medlem af folkeoplysningsudvalg, Langeland kommune

En kommunal støtte til folkeoplysning er ikke konkurrenceforvridende i forhold til private udbydere. Principielt burde private kursusudbydere have samme vilkår. Men frivillighed er en stærk dansk tradition, og frivilligheden berettiger støtte. På Langeland er frivilligheden ’second to none’. Vi har 270 frivillige foreninger; det er voldsomt mange. Langeland er ’frivillighedens ø’. Og heldigvis for det! De mange foreninger og frivillige bærer nogle af de opgaver og funktioner, som ellers ville have belastet et kommunalt budget. Og jeg synes, at rammerne er gode nok. For en fattig kommune som Langeland er lokalerne fine. Jeg har i hvert fald ikke hørt andet fra aftenskolerne end, at det er godt nok. Man kan sagtens forestille sig, at for eksempel aftenskolerne bliver samarbejdspartnere inden for sundhed. Vi gør det allerede med træningsforløb. Og flere og flere bliver ensomme, og vi vil i kommunen gerne have flere og nye samarbejder. ■