Væk fra individualiseringen og tilbage til fællesskaberne

Danskernes måde at bruge fritiden på er i forandring. Vi har i de seneste ti års tid gennemgået en periode med et stort fokus på individet og på at ”realisere sig selv”. Men måske er den fortælling ved at miste sin kraft. For noget bevæger sig lige nu i vores fællesskaber, i foreningslivet og i den måde, vi bruger vores fritid på. Ifølge trendforsker Julia Lahme befinder vi os midt i et historisk skifte.

Af Molly Christensen, kommunikationskonsulent og redaktør i Fora – Artiklen blev bragt første gang i Fora Magasinet #4 2025. Foto: Lahme Kommunikation.

Lahme peger på, at vi skal skrue tiden cirka 15–20 år tilbage for at forstå udviklingen. Dengang herskede en fælles forståelse af, at fællesskab krævede kompromis og dermed også en del underordning. ”Vi havde nemmere ved at indgå i fællesskaber, fordi vi var vant til, at fællesskabet var større end individet,” siger hun og tilføjer: ”Man havde ikke i samme grad ret til at være et individ.”

Det er den bevægelse, der siden vendte, og som førte os ind i en periode med markant hyperindividualisering, der tog fart omkring finanskrisen og sociale mediers gennembrud. Men i dag er stemningen en anden. ”Vi er faktisk ved at være lidt trætte af den der hyperindividualisering,” påpeger Lahme. ”Vi er i gang med at genforhandle, hvad det vil sige at være med i et fællesskab. Det er blandt andet derfor, vi ser fremgang i foreningslivet generelt.”

DET NYE FÆLLESSKAB
Ifølge Lahme er den mest markante udvikling, at vi ikke længere accepterer gamle skabeloner for deltagelse. Individet skal ikke forsvinde i fællesskabet, men fællesskabet sættes heller ikke over individet. Det skal i stedet nu rumme individet på en anden og ny måde.

”Vi er i gang med en trendbølge, som handler om at finde tilbage til et fællesskab, der forener individet med fællesskabet,” understreger hun. Det betyder, at fleksibilitet, differentiering og plads til forskellighed er blevet centrale værdier, også i foreningslivet. I idrætsforeningerne er det meget synligt, forklarer Lahme: ”Man er for eksempel blevet bedre til at lave differentiering i holdsport i forhold til, hvor meget man har lyst og mulighed for at lægge tid." Det handler ikke længere om et elitært top/bundsystem, men om at skabe rum, hvor mange typer deltagelse kan eksistere samtidig: ”Du kan få lov til at ytre et ønske, og så finder vi et hold, der passer til dig – den mentalitet,” uddyber hun.

Den tendens ser vi også hos voksne, der engagerer sig mere fleksibelt end tidligere. Mange vælger flere, men mindre forpligtende fællesskaber, uden at det af den grund betyder mindre engagement. ”Danskerne har ikke mindre lyst til at engagere sig. De er bare blevet mere nysgerrige og eksperimenterende,” siger Lahme.

FRA HVILESTUND TIL IDENTITETSSKABELSE
Fritid er ikke længere primært hvile. Den er udvikling, nysgerrighed og identitetsskabelse. ”Vi har haft en tradition for, at fritiden skulle bruges til at restituere. Det skal den ikke nødvendigvis længere. Fritiden bruger vi nu på at udvikle os” siger Lahme og uddyber: “Fritiden bliver meget mere sådan en plastisk ting, som du kan bruge til at udleve de sider af dig selv, du ikke har plads til i dit arbejdsliv.”

Det betyder, at voksne mennesker i dag gerne udtrykker deres kompleksitet gennem fritiden. ”Du kan både være målrettet og doven. Du kan både have brug for hård motion og dyb stillestand,” siger hun og peger på, at kombinationerne er blevet en del af identiteten. Derfor kan samme person gå til keramik, frivilligt arbejde og styrketræning i én og samme uge. Og det giver perfekte betingelser for aftenskoler, daghøjskoler og foreninger, der tilbyder vidt forskellige fagligheder og læringsforløb.

KREATIVITETENS COMEBACK I EN DIGITAL TID
En af de mest opsigtsvækkende tendenser er dog kreativitetens stærke tilbagekomst. Ikke som en niche, men som en modkultur til digitalisering og den hastigt fremskredne teknologiske udvikling. ”Kreativitet er en mega trend,” siger Lahme. ”Jo mere vi bliver digitaliseret, jo mere får vi brug for kreativitet. Menneskelig kreativitet eksploderer på ryggen af AI.”

Det betyder, at gamle håndværk oplever en renæssance: ”Sløjd er faktisk opblomstret. Nu bygger vi sgu det fuglehus, eller et shelter, eller tager loddekolberne frem og laver spækbræt. Det er alle de der 70’er ting, vi er i gang med igen,” fortæller Lahme. For foreninger, aftenskoler og højskoler er det en oplagt mulighed. De sidder netop på de miljøer, hvor kreativitet kan udfolde sig håndgribeligt og i fællesskab. Og ifølge Lahme er det ikke kun de ældre generationer, der søger det. “Spejdersport oplever stigende salg i outdoor gear til unge,” siger hun. Unges interesse for natur, håndværk og konkrete færdigheder er voksende. Som et modstød mod et liv, der er blevet mere skærmbaseret end nogensinde før. Hvordan har kursisterne så ændret sig? Her behøver Lahme kun én sætning for at ramme forskellen.

”Kursisten for 20 år siden var mere tilbøjelig til at lede efter kompetencer, der skulle fylde et kompetencehul ud. Hvor en kursist i dag er mere tilbøjelig til at lede efter kompetencer, der skal få dem til at føle sig mere som menneske.”

FREMTIDEN: KONKRETE PROJEKTER I FÆLLESSKAB
Når Julia Lahme ser fremad, spår hun, at vi vil søge endnu mere mod det håndgribelige. Mindfulnessbølgen er ikke væk, men den vil ikke længere være det, der driver folk mest. ”Alt det, der handler om, at du skal mærke dig selv – det har vi gjort i 15 år,” siger hun. I stedet ser hun, at danskerne søger ind i konkrete, skabende projekter. ”Lær mig at lave en taburet. Lær mig at bygge noget. Lær mig at strikke noget. Lær mig at lave mit eget kaffestel. Man vil gerne bruge et helt efterår på at lære at strikke en sweater.”

Hvad er det moderne menneske dybest set på jagt efter? Lahme svarer uden tøven: ”Et kreativt eller et medskabende rum, hvor man følges ad med andre mennesker. Det kan være en løbeklub, men det kan også være et strikkekursus eller kunsthistorie.” ■