Perspektiver på aftenskoleledelse anno 2025

Hvordan ser arbejdet som skoleleder egentlig ud? Når man er helt grøn, og når man har siddet i stolen i 25 år? Mød fem skoleledere fra Foras foreninger og skoler, der reflekterer over udfordringer, muligheder og fremtidshåb for aftenskolerne.

Af Molly Christensen, kommunikationskonsulent og redaktør i Fora – Artiklen blev bragt første gang i Fora Magasinet #4 2025.

Ida Chalmer (2. fra venstre), 29 år. Har været skoleleder i Fora København, Fora Hvidovre og Fora Rødovre siden 1. november i år.

Mette Kathrine Bloch‑Boas (1. fh.), 34 år. Har været skoleleder i Nyborgs Kreative Skole i et års tid.

Michael Sanvig (mf.), 61 år. Har været skoleleder i Musikaften skolen 1748 siden 2000.

Sarah Bruhn (1. fv.), 46 år. Har været skoleleder i Gudbjerg Husflid siden april i år.

Marianne Mortensen (2. fh.), 64 år. Har været skoleleder i Midtfyns Husflid siden 1998.

HVORDAN BLEV DU SKOLELEDER OG HVAD LAVEDE DU FØR?

Ida: Før jeg overtog skolelederrollen i november, arbejdede jeg i FO-Aarhus i fire år. Først som praktikant, senere som udviklingsmedarbejder. Jeg kender mange af opgaverne fra dengang, men det er alligevel en omstilling at have det fulde ansvar nu.

Mette Kathrine: Jeg blev skoleleder i år ganske kort før jeg skulle på barsel. Jeg motiveres af at skabe og udvikle. Og så elsker jeg ledelse og ville gerne arbejde med fællesskab og kreativitet. Jeg havde set, at skolen søgte en skoleleder og fristen var egentlig for længst overskredet, men jeg tog chancen og sendte en ansøgning. Og så fik jeg det heldigvis. Udover lederjobbet arbejder jeg som selvstændig designer.

Michael: Min baggrund er som klassisk uddannet musiker fra konservatoriet. I 1989 startede jeg som underviser på 1748, dengang skolen stadig hed Den Rytmiske Aftenskole. Over tid fik jeg flere opgaver, og i år 2000 blev jeg forstander, så jeg har været leder i over 20 år og har set aftenskoleverdenen forandre sig meget.

Sarah: Jeg overtog stillingen som skoleleder i Gudbjerg Husflid omkring den 1. april i år. Forinden sad jeg to år i foreningens bestyrelse, hvor jeg var med til at udvikle den og forsøge at tiltrække yngre målgrupper. Jeg har altid været aktiv i foreningsarbejde, blandt andet i den lokale gymnastikforening. Ved siden af arbejdet som skoleleder, arbejder jeg fuld tid som efterskolelærer. Jeg oplever overgangen til leder som glidende: En i bestyrelsen tog sig af IT og administration i starten, og jeg overtager opgaverne gradvist med oplæring.

Marianne: Jeg blev skoleleder i 1998. Før det, var jeg aktiv i foreningslivet og med i bestyrelsen i vores husflidsforening. Dengang var jeg 33 år, og der var et ønske om at få yngre kræfter ind. Jeg sagde ja og det har udviklet sig til mange års engagement.

HVAD HAR OVERRASKET DIG MEST VED JOBBET SOM SKOLELEDER?

Ida: Forskellen fra kommune til kommune både i forhold til rammer og kultur. Hvor forskelligt folkeoplysningen bliver prioriteret økonomisk fra kommune til kommune. I Aarhus får de for eksempel et markant lavere tilskud end i for eksempel Hvidovre eller København. Det havde jeg ikke forventet i så høj en grad.

Mette Kathrine: Jeg blev overrasket over, hvor stærk en ”plejer”-kultur der kan være, særligt blandt kursister, men også hos enkelte undervisere. Forandring rører ved tryghed, og selv små ændringer kan skabe modstand. Det kræver tålmodighed og tillid.

Michael: Jeg vil ikke kalde det en overraskelse, men over årene har jeg oplevet min funktion gå fra at være mest kreativ til nu at være mest administrativ. Det var der behov for, så jeg blev nødt til at påtage mig den opgave og det er også okay. I starten kom idéerne, men jeg har erkendt, at jeg ikke kan blive ved med at være den, der får alle de sjove idéer. Det har vi de nye, unge kræfter til.

Sarah: Det er ikke en overraskelse, men for mig er det IT og administrationsdelen, der er mest overvældende her i starten. Alt er nyt, og jeg går forsigtigt frem.

Marianne: Det overrasker mig ikke, men noget jeg oplever som en stor forandring i aftenskoleverdenen siden jeg begyndte, er hvor stort udbuddet er blevet. Det kan godt være, at det var lige så stort dengang, men så vidste vi det ikke. Vi så kun, hvad der var i avisen eller hvad vi hørte i radioen. I dag kan man jo som kursist nærmest vælge lige akkurat det, man godt kunne tænke sig, fordi udbuddet er så stort.

HVAD OPLEVER DU SOM DE STØRSTE UDFORDRINGER I JOBBET?

Ida: Den største omvæltning har været at gå fra en stor organisation med afdelinger for alting, til selv at være det hele. Jeg skal både kunne lovgivningen om feriepenge, tale med banken og sørge for, at der er lys i undervisningslokalet. Det er sjovt og omskifteligt, men også en omstilling.

Mette Kathrine: Det kan godt være udfordrende at jeg kun arbejder 50 timer om måneden, fordi der reelt set er arbejde til en fuldtidsstilling.

Michael: Det sværeste er at finde deltagere, der er motiveret for den langstrakte læring. Hos os er vi fagrettede; du kommer og lærer et fag og man lærer altså ikke at spille guitar på en weekend – det tager tid, tålmodighed og fordybelse. Men vi lever i en tid, hvor mange tror, de kan finde et quick fix på YouTube eller få AI til at lave musikken for dem.

Sarah: For mig er det som nævnt IT og administration, der fylder rigtig meget her i starten. Men det er en læringsfase, så det er forventeligt og det hele skal nok komme hen ad vejen.

Marianne: I forlængelse af det jeg sagde om det store udbud, så kan det være en udfordring at brænde igennem, når nu konkurrencen er blevet større. Det tror jeg man gør ved at snakke og snakke og snakke. Det er skrækkeligt, at det er blevet nødvendigt, men jeg skal jo som skoleleder få mit projekt til at være lige præcis dét, man ønsker at være med til.

HVAD PRIORITERER DU HØJEST I DIT ARBEJDE SOM SKOLELEDER?

Ida: Relationsarbejde er noget, jeg tænker meget over og synes er vigtigt. Både i kontakten med undervisere, kursister, kommunen og potentielle samarbejdspartnere. Jeg tror, man kommer langt med gode relationer. Og så avler ét samarbejde typisk flere, hvis det første er gået godt.

Mette Kathrine: Jeg prioriterer at samle på undervisere med god energi og høj faglighed. Jeg synes, de rigtige undervisere er gode repræsentanter for vores skole.

Michael: Socialt og fagligt fællesskab. Det handler ikke bare om undervisning, men om at mødes fysisk og lære sammen.

Sarah: Kontakten til undervisere og kursister og et varieret kursusudbud, der kan favne en bred aldersgruppe og kan være relevant for mange typer mennesker.

Marianne: At snakke med alle. Jeg snakker med alle dem, der kommer. Jeg snakker med alle vores sindssygt dygtige undervisere og spændende foredragsholdere. Og jeg snakker med de gamle, der ringer og gerne vil have hjælp til noget på vores hjemmeside. Dem, der kommer efter et foredrag eller en koncert og fortæller, hvor godt det var. Det er vigtigt for mig at være nær og i kontakt med alle, der er i berøring med vores forening.

HVAD HÅBER DU FOR AFTENSKOLERNE I DE KOMMENDE ÅR?

Ida: Jeg håber, at aftenskolerne kommer til at fylde mere politisk. At vi bliver anerkendt som en aktør, der kan løfte nogle af de opgaver, kommuner og politikere står med, for vi kan faktisk rigtig meget. Jeg håber også, at vi bliver endnu bedre til at udnytte den fleksibilitet, der ligger i folkeoplysningsloven og til at turde udfordre de klassiske formater. Og så håber jeg på mere brugerinvolvering. At vi i højere grad laver aftenskole sammen med folk, i stedet for at lave den for dem. Hvis det er en 80årig, der står og underviser, så er de 25årige nok mindre tilbøjelige til at komme til det hold, end hvis de genkender sig selv i underviseren.

Mette Kathrine: Mere fleksibilitet og variation er nøgleord: Kortere kurser, dropintilbud og kreativ formidling. På den måde kan aftenskolerne komme tættere på at ramme mere moderne livsvilkår.

Michael: Først og fremmest håber jeg, at vi, altså aftenskolerne, overlever. Og at der kommer en modbevægelse mod hurtige, overfladiske løsninger og AI. Både musik og håndværk kræver tid, og jeg tror, der er brug for det i en digital tid. Og så synes jeg vi skal væk fra klippekort og onlineundervisning, og det kan vi kun komme ved at tilbyde et socialt fællesskab omkring folks interesser. Det er det eneste, der kan bære os fremad. Uden dét, er der så mange andre, der kan gøre det samme som os. Der er ingen grund til at gå til gymnastik eller yoga på en aftenskole, hvis du synes, du får det samme nede i et fitnesscenter.

Sarah: Jeg drømmer om, at aftenskolerne og husflidsforeningerne bliver en naturlig del af de lokale fællesskaber. At de kan bruges til at mødes omkring kreative, håndværksmæssige og fællesskabende aktiviteter på tværs af generationer. Det må gerne være lige så naturligt at gå til "krea” som at gå til håndbold. Og jeg håber, at flere yngre mennesker vil få øjnene op for de kreative fag.

Marianne: Jeg håber, vi kan nå de unge og sårbare endnu mere. Dem som måske er pressede i skolen. Vi vil så gerne have dem til at mærke den glæde det kan give at arbejde med sine hænder og forsvinde væk i det. Og vise dem, at når de går hjem, så har de lavet noget og det er godt nok i sig selv. Ingen behøver at være perfekt. ■