Håndværksprojekt løfter unges trivsel

Kan håndarbejde og håndværk gøre en forskel for unge folkeskolelever, der oplever tegn på mistrivsel? Det satte Fora sig for at afprøve med projektet Gå til håndværk.

Af Louise Wulff Andersen, udviklingskonsulent i Fora – Artiklen blev bragt første gang i Fora Magasinet #4 2025.

Projektets resultater og tilbagemeldinger fra de deltagende foreningers undervisere peger på, at Foras foreninger har rigtig meget at tilbyde de unge, der af og til har det svært. Håndværket giver dem en tiltrængt pause, et pusterum i hverdagen og tilbyder dem mulighed for fordybelse og flowtilstand – alt sammen noget, der er rigtig godt for vores mentale trivsel.

DET SVÆRE SKOLESAMARBEJDE
Kernen i projektet var at afvikle forløb i håndarbejde eller håndværk for unge i 7.9. klasses-alderen, bygget op omkring principperne i Anne Kirketerps craft-psykologi. Centralt for projektets rekrutteringsstrategi var etablering af samarbejder med folkeskoler og lærere, der skulle udvælge de elever, de mente var i målgruppen. De unge skulle udvise tegn på mistrivsel i en eller anden grad, for eksempel ensomhed eller begyndende skolevægring.

Det viste sig dog at være sværere end som så at få etableret kontakt til skolerne for to af de deltagende foreninger i projektet. En af dem var Daghøjskolen Kompetencehuset, der ellers fra starten var meget optimistiske omkring rekrutteringen. De vidste nemlig, at de lokale skoler havde unge med trivselsudfordringer, som de forsøgte at håndtere. Forstander Nis Peter Nissen fortæller, at de alligevel kun fik få tilbagemeldinger fra skolerne. ”Skolerne måtte faktisk ikke engang dele information om projektet på Aula, da de ikke må reklamere for eksterne tilbud,” fortæller Nis, der dog ikke gav op og til sidst fik stablet et mindre hold på benene. ”Vores erfaring er, at folkeskolen virker enormt presset og at skoleledelse og lærere ikke altid har overskuddet til at gå i dialog med eksterne partnere. Så det tager tid og fremover skal udviklingsarbejdet måske ske i tættere samarbejde med især klasselærerne. Men udfordringen er stadig at få hul igennem,” slutter han. Verninge Husflid, der også var med i projektet, oplevede samme rekrutteringsudfordringer. Trods mange forsøg og en ellers interesseret skoleleder, lykkedes det dem ikke at få rekrutteret nok unge. Foreningen valgte til sidst at forlade projektet, da de brugte for mange ressourcer på at få holdene op at stå.

Disse udfordringer har været en stor overraskelse for projektmedarbejderne i Fora og deraf en tydelig læring for alle i projektet; hvor svært og ressourcekrævende det kan være at etablere et samarbejde med folkeskolerne.

ET FRIRUM FRA BØGER OG SKOLE
Ullerslev Husflid, der var den tredje og sidste forening i projektet, havde i forvejen et velfungerende og mangeårigt samarbejde med den lokale skole. Formand i Ullerslev Husflid, Niels Jacobsen, fortæller, at skolen hurtigt kunne se sig selv i projektet og havde flere elever, som de mente kunne have gavn af at gå til håndværk. ”Skolen har flere elever som er skoletrætte og har brug for et frirum i løbet af skoledagen. Et frirum til at lave noget andet end at kigge i en bog – komme ud og bruge deres hænder,” fortæller Niels og fortsætter: ”Det frirum kan de få hos os og dét har skolen set. Så rekrutteringen var ikke et problem her.”

Foreningen havde tidligere udbudt forløb i skoletiden og det var derfor oplagt at lægge forløbene delvist i skoletiden. På denne måde skulle Gå til håndværk heller ikke i konkurrere med andre fritidstilbud efter skole.

ØGET TRIVSEL HOS 17 UD AF 27
Projektet er inspireret af feltet craft-psykologi, der er udviklet af håndarbejdslærer og ph.d. i psykologi, Anne Kirketerp, der også har været ekstern konsulent på projektet. De undervisere, der skulle stå for forløbene, deltog indledningsvist på et opkvalificeringskursus hos Kirketerp, for at de kunne tilrettelægge forløbene med fokus på ro, fordybelse og flow. For at undersøge udviklingen i de unges selvvurderede trivsel, brugte vi i projektet trivselsmålingen WHO-5 på første og sidste mødegang.

Resultaterne viser, at der for 17 af de 27 unge har været en positiv udvikling af trivslen. For 12 af dem er udviklingen så stor, at den inden for måleværktøjet anses som signifikant. De resterende målinger viser enten ingen eller sågar en nedgang i trivslen, hvor det for to af de unge er signifikant. Det skal understreges, at de unge gennem hele forløbet har haft tæt kontakt til underviserne og der har også været en løbende forældrekontakt, så de unge ikke er blevet overladt til sig selv.

Kirketerp er positiv overfor resultaterne, da en af målsætningerne var at fremme trivslen for mindst halvdelen af de unge. Anne Kirketerp understreger dog, at målingerne naturligvis ikke kan stå alene: ”WHO-5-resultaterne er flotte, men det vigtigt at have før øje, at der i dette projekt er tale om en ret lille intervention, da de unge kun skulle mødes to timer om ugen,” fortæller Anne Kirketerp. Hun nævner, at WHO-5 er en god og overordnet model formål af trivsel, men at den ikke bør stå alene. Derfor er det vigtigt at medtage undervisernes positive tilbagemeldinger samt den efterspørgsel, der har været fra de unge og deres forældre på muligheden for at fortsætte efter forløbene sluttede. Det viser, at forløbene har skabt en positiv forskel: ”Den store udfordring for mange unge er deres indre selvkritik og oplevelse af, at de er forkerte. Men når du er optaget af for eksempel at sidde med en klump ler, så kræver det din fulde opmærksomhed. Det kan få egoet til lige at trække sig lidt og bare være med kroppen,” fortæller Anne Kirketerp. I Ullerslev har underviserne arbejdet meget med at skabe grounding og ro for de unge. For eksempel på keramikforløbet, hvor de hver gang begynder med en åndedrætsøvelse, der får kan få dem til at slappe af og slippe dagen. Dette er ifølge Anne Kirketerp en rigtig god måde at skabe en forudsætning for den senere fordybelse i håndværket: ”At man lige kommer til stede i sin krop, det er dét det hele handler om. At komme hjem i sig selv og være med det, der er,” afslutter hun.

ULLERSLEVS UNGE VIL GÅ TIL HÅNDVÆRK!
På grund af efterspørgslen oprettede Ullerslev fortsætterhold for gengangere uden for projektets rammer i både foråret og efteråret 2025. Og nu har foreningen fundet en ny model for, at Gå til håndværk kan leve videre de kommende år. De er nemlig indgået et nyt samarbejde med skolen, hvor der udbydes forløb for udvalgte elever i 7. klasse over de næste to år. Dette finansieres blandt andet ved sponsoraftaler med lokale erhvervsdrivende, der støtter en ung for en sæson eller to. ”Vi havde en elektriker nede i foreningen for at lave noget arbejde. Han spurgte ind til alle de unge, der stod i skoletiden og drejede træ og så faldt vi i snak om projektet. Så spurgte vi, om han ikke ville sponsorere en ung. Og sådan kom det i stand og siden har vi fået flere lokale med,” fortæller Niels.

Gå til håndværk blev støttet af Kulturministeriets udviklingspulje til lokal folkeoplysning og Foras udviklingspulje. ■

ANNE KIRKETERPS CRAFT-PSYKOLOGI
Craft-psykologi er et begreb udviklet af psykolog og håndarbejdslærer Anne Kirketerp, som under søger, hvordan håndværk og håndarbejde påvirker vores psyke og trivsel. Den beskriver de psykologiske mekanismer bag kreative, hands-on-aktiviteter og viser, hvordan disse kan fremme mental sundhed, skabe flow og modvirke mistrivsel gennem fordybelse og en tilstand af flow.

WHO-5 TRIVSELSINDEKS
WHO-5 er et kort spørgeskema med fem spørgsmål, der måler en persons selvrapporterede trivsel og velbefindende over de seneste to uger. Det bruges som et enkelt, pålideligt mål for mental trivsel i både sociale og sundhedsmæssige ind satser og kan anvendes til før- og eftermålinger af trivsel, men er ikke et diagnostisk redskab i sig selv.