Aftenskolerne – når folkeoplysning bliver til fælles handlekraft
Aftenskolerne har gennem to århundreder bidraget til samfundets sammenhængskraft med løsninger på nogle af samfundets udfordringer. Potentialet er der stadig og behovet er større end nogensinde.
Af Marlene Berth Nielsen, souschef i Fora – Artiklen blev bragt første gang i Fora Magasinet #4 2025.
Folkeoplysningen har altid været dér, hvor mennesker kan mødes, lære noget nyt og blive klogere på både sig selv og på verden. Men den har også altid været meget mere end det. Gennem tiden har aftenskolerne skabt nye muligheder for mennesker, som ellers stod uden for de almindelige uddannelsesveje. I dag står vi igen ved et sted, hvor både samfund og borgere har brug for den form for dannelse, fællesskab og handlekraft, som aftenskolerne kan skabe.
AFTENSKOLENS SOCIALE MISSION
Aftenskolerne er i dag for mange mennesker først og fremmest forbundet med hobby og fritidsaktiviteter; kurser i kreative fag, bevægelsesfag, musik og sprogundervisning. Men pointen med aften skolerne skal både nu og historisk findes et helt andet sted. Aftenskolerne er grundlæggende et demokrati og deltagelsesprojekt.
Fra 1800-tallet og frem fungerede aftenskoleundervisning som en parallel uddannelsesvej for de borgere, der ikke havde adgang til hverken den formelle skole eller til de dannelsesinstitutioner, som var forbeholdt den bedrestillede del af befolkningen. Det var landarbejdere, fabriksarbejdere, kvinder, unge uden skolebaggrund – kort sagt dem, der stod uden for de uddannelses og deltagelsesmuligheder, som var forudsætningen for at blive en del af det spirende demokrati og folkestyre.
Når vi taler om folkeoplysningens DNA, er det netop idéen om, at alle borgere skal have mulighed for at forstå sig selv, sin tid og sit samfund og derigennem kunne tage del i det. Aftenskolerne er født med en social mission og et sigte på samfundets sammenhængskraft.
ALTERNATIVE LÆRINGSRUM
Siden 1950’erne og særligt efter vedtagelsen af den såkaldte ”verdens bedste fritidslov” i 1968 har aftenskolerne, sideløbende med deres almindelige aftenskoleundervisning, løftet sociale og uddannelsesmæssige opgaver for grupper i samfundet, der stod uden en formel uddannelsesvej.
1960’erne og 70’erne var aftenskolerne for eksempel med til at udvikle både danskuddannelse for udlændinge, specialundervisning for voksne med handicap og ordblindeundervisning. Produktionsskolerne startede som aftenskoleforsøg for unge i 1970’erne, og daghøjskolerne voksede frem som et svar på arbejdsløshed i 1980’erne. Det begyndte som lokale forsøg og projekter, drevet af ildsjæle og lærere, der kunne se behovet hos de grupper af borgere, systemet ikke havde blik for eller løsninger til. Når man ser på historien, er én ting slående: Aftenskolerne har evnen til og mulighederne for at være på forkant, og mange gange har de rakt hånden ud til dem, der stod udenfor.
AFTENSKOLEN SOM FRONTLØBER
I folkeoplysningen handler læring ikke om eksamener, karakterer eller adgangskrav. Det handler om at møde mennesker, hvor de er – og om at skabe rum for nysgerrighed, fællesskab, livsmod og handlekraft. Det er måske netop derfor, aftenskolerne igen og igen har vist sig som fødesteder for nye idéer, nye fællesskaber og nye løsninger. Denne tilgang er ikke blevet mindre vigtig med årene. Tværtimod er der i dag mange, der igen oplever afstand til fællesskaber, uddannelse og demokratiske processer. Her spiller aftenskolerne stadig en helt særlig rolle.
FOLKEOPLYSNINGEN I DAG – NYE UDFORDRINGER, KENDTE STYRKER
Når vi kigger ud i verden både den nære og den lidt fjernere står vi overfor en række udfordringer, hvor der igen er behov for, at aftenskolen skruer op for dens evne til at bidrage med løsninger på tidens udfordringer: Den grønne omstilling, den nye sikkerhedssituation, misinformation og et vigende demokratisk engagement er problemer, hvor aftenskolerne kan og bør byde ind. Mange føler sig overvældede af tidens store udfordringer, men med aftenskolens særlige læringsrum kan vi bidrage til at skabe samhørighed, handlekraft og mod til at deltage. Når folk for eksempel mødes om grøn madlavning, reparation af ting, naturforståelse eller lokale bæredygtighedsprojekter, får klimaet pludselig en jordnær form. Man får både viden og oplevelsen af, at man faktisk kan gøre noget. Når mennesker mødes til kurser, samtaler og debatarrangementer, skabes der lokalt engagement og fælles læringsoplevelser.
45 ROBUSTE MILLIONER
Myndighederne efterlyser et mere robust civilsamfund, og senest er der på finansloven afsat hele 45 millioner kroner til aftenskolernes bidrag til at få borgerne med om bord i forhold til beredskab. Vi kan bidrage både med viden og kurser om beredskab, førstehjælp, krisehåndtering, kritisk tænkning, demokrati og så videre. Men også med noget lige så vigtigt; et sted at tale om dét, der fylder, i trygge fællesskaber. Det er folkeoplysning i sin reneste form. ■