Unge i bestyrelsen? En win-win for begge parter

I danske kulturbestyrelser er unge en sjældenhed. I 2017 viste en undersøgelse, at 99 procent af bestyrelsesmedlemmerne var over 30 år. Det er bemærkelsesværdigt, når så stor en del af kulturen er målrettet netop unge. Hvorfor er der så få unge i bestyrelserne, og hvad kan de bidrage med? Vi har talt med Julie Lindegaard, bestyrelsesleder i Danske Kulturbestyrelser, og Amalie Hallberg, bestyrelsesmedlem i Amnesty International og tidligere deltager på forløbet Ung i Bestyrelsen, for at blive klogere på sagen.

Af Molly Christensen, redaktør og kommunikationskonsulent i Fora – Artiklen blev bragt første gang i Fora Magasinet #1 2025

I 2017 analyserede PLUSS i samarbejde med foreningen Danske Kulturbestyrelser kulturbestyrelserne rundt om i landet, og resultaterne fik foreningen til at beslutte sig for, at begynde at arbejde målrettet på at få flere unge ind i kulturbestyrelserne. Ifølge bestyrelsesleder Julie Lindegaard var der særligt et punkt i analysen, der virkelig sprang i øjnene: ”Undersøgelsen viste, at det primært var hvide, ældre herrer med mange års anciennitet, som sad i de danske kulturbestyrelser. Og at bestyrelserne, når man spurgte dem selv, synes, at det gik da rigtig godt. Men det er jo klart, at de syntes det, for de ligner hinanden alle sammen,” fortæller hun.

FORDOMME OG BARRIERER
Hun peger på, at en stor udfordring for at få flere unge ind i kulturbestyrelserne, er bestyrelsernes egne opfattelser af unge:

“Da vi begyndte at udvikle forløbet Ung i Bestyrelsen og talte med vores medlemmer, hørte vi ofte, at de unge ikke er kvalificerede, at de ikke ved noget om bestyrelsesarbejde, eller at bestyrelsesarbejde kræver, at man har været leder eller topleder. Men da vi lavede et open call til vores egen bestyrelse, var det overvældende, hvor mange toptjekkede og kompetente unge, der stod klar,” siger Julie. Og foreningens forløb Ung i Bestyrelsen viste det samme. Flere end 130 unge har gennemført forløbet og er nu klar til bestyrelsesarbejdet

Men det er ikke kun de eksisterende kulturbestyrelser rundt omkring, der skaber barrierer. Amalie Hallberg (øverste billede), der er 24 år, og som i dag sidder i Amnesty Internationals hovedbestyrelse, fortæller, hvordan vejen dertil ikke var let: “Jeg stillede første gang op i 2021 og kom ikke ind. Ikke fordi de valgte forkerte kandidater, men fordi vi var to unge, der stillede op, og det var lidt som om, at der kun var plads til én ung.”

Netværk spiller også en stor rolle, forklarer Amalie: “De fleste bliver ’prikket’ til bestyrelsesposter. Det vil sige, at nogen du kender, tipper dig om en post eller stilling, som de synes, du skal stille op til. Hvis du ikke kender nogen, der kender nogen, kan det være virkelig svært at komme i betragtning.”

HVAD KAN UNGE BIDRAGE MED?
Selvom unge ofte mangler erfaring, kommer de med noget andet, der kan berige bestyrelserne, siger Amalie: ”Unge er med til at spejle, om en organisation stadig er relevant. Verden forandrer sig, og unge har nye perspektiver på tingene. Hvis bestyrelsen vil forny sig og nå nye målgrupper, er det oplagt at få unge med.”

Julie Lindegaard supplerer: “Når vi får unge ind, kommer der fokus på nye gæster, nye varer på hylderne. De har adgang til andre netværk og en anden måde at tænke på. Men de vil have reel indflydelse – de vil ikke bare være en kvote.”

HVAD SKAL DER TIL FOR AT TILTRÆKKE UNGE?
Hvis en bestyrelse vil have unge med, skal den være villig til at ændre sig. Det gælder både praktiske forhold som at dække transportudgifter og justere mødetidspunkter for at imødekomme unge studerende eller erhvervsaktive. I forhold til selve bestyrelsesarbejdet peger Amalie på, at ansvar og medindflydelse er afgørende: “Hvis vi skal sidde ved bordet, skal vi have noget at sige. Det skal ikke handle om at optage unge for at opfylde et 'ungeperspektiv', men om at give ansvar og gøre plads til, at vi kan lære, udvikle og udfolde os i bestyrelsesarbejdet.”

Samtidig påpeger Julie, at bestyrelser bør starte med at se på sig selv: ”Hvilke kompetencer har vi, og hvilke mangler vi? Lav et open call og beskriv tydeligt, hvad I søger af kompetencer – ud over at øge diversiteten i alder. Sådan får man unge, der ikke bare er en kvote, men som kan og vil bidrage aktivt.”

UDSKIFTNING ER IKKE EN TRUSSEL
Et af de forbehold, mange bestyrelser har, er, at unge er mere flygtige og ikke bliver siddende i mange år. Men som Amalie siger: “Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, at folk skifter ud. Det er også en måde at ilte bestyrelsen og organisationen på.”

Og Julie Lindegaard understreger: “Vi arbejder i demokratier, når vi indgår i foreninger. Men når vi alle ligner og kender hinanden, opstår der let gruppetænkning. Det kan være frustrerende, når nogen bryder mønsteret og stiller spørgsmål ved alle rutiner. Men det kan også skabe nye muligheder og perspektiver.”

ET SKRIDT AD GANGEN
At få unge ind i bestyrelser kræver en aktiv indsats fra bestyrelserne selv. Men gevinsten er stor: frisk energi, nye perspektiver og en mere repræsentativ sammensætning.

Hvis din forening overvejer at få unge med, så start med at evaluere, hvilke kompetencer I har brug for. Gør det synligt, at I søger nye medlemmer. Og vigtigst af alt – vær klar til at give plads og ansvar. Unge vil gerne engagere sig, men de vil ikke bare være med for synets skyld.

Som Julie Lindegaard siger: “Det vigtigste er at turde at prøve det af. Man skal facilitere bestyrelsesarbejdet anderledes, for de unge oplæres og går ombord i bestyrelsesarbejdet på en anden måde end erfarne bestyrelsesmedlemmer.” ■

Julie Lindegaard, bestyrelsesleder i Danske Kulturbestyrelser

4 TIPS TIL AT FÅ EN UNG MED I BESTYRELSEN
1. Lav et open call – Gør det klart, først for jer selv, hvilke hvilke kompetencer I søger, og beskriv det derefter tydeligt i et open call, så det ikke kun handler om alder, men om reel værdi for bestyrelsen.
2. Giv ansvar og indflydelse – Unge vil ikke bare være en kvote, de vil have en stemme og mulighed for at bidrage aktivt.
3. Tilpas rammerne – Mødetidspunkter, dækning af transportudgifter og en onboarding-proces gør det lettere for unge at engagere sig.
4. Brug netværk og opfordr direkte – Unge kommer sjældent ind ad døren af sig selv. Prik dem på skulderen, inviter dem til en snak, og vis dem vejen ind.
5. Unge kan også være “yngre” Det behøver ikke være unge mellem 1830 år som i Ung i Bestyrelsen-forløbet, som I går efter. Det kan sagtens være, at en 40årig også tæller som ung i jeres
foreningsregi.

UNG I BESTYRELSEN
Initiativet Ung i Bestyrelsen er startet af Foreningen af Danske Kulturbestyrelser med det formål at uddanne unge mellem 18 og 30 år i strategisk udvikling og ledelse af kulturinstitutioner for dermed at sikre mere mangfoldighed og diversitet i bestyrelserne. Projektet sigter mod at integrere mindst ét ungt medlem i mindst 10 danske kulturbestyrelser. Den ene del af ud dannelsesforløbet er målrettet de unge, kommende bestyrelseskandidater, den anden del er målrettet kulturbestyrelserne. Projektet er støttet af Tuborgfondet.